Sidste dag på Island

Så blev det lørdag d. 30.5 og dermed den sidste dag på vores 119 dage lange rejse. Vi glæder os til at komme hjem, men det er også helt mærkeligt, at det er slut med at rejse for denne gang. Men helt slut er det måske heller ikke, for jeg tror, og håber at de sidste 4 måneder vil sidde i os det næste meget lange stykke tid. Minderne, og alt det vi har lært om os selv, vores lille familie og verden, har sat, og vil nok sætte spor i vores liv fremover. Det bliver mærkeligt at drengene igen skal afsted i skole og børnehave, og vi skal finde på noget vi kan arbejde med. Det har været forbavsende let, at vænne sig til et liv hvor vi har været sammen hele tiden, men det bliver nok også let at vænne sig til hverdagen igen. Vi glæder os i hvert fald.

Sidste dag er gået med lidt indkøb i det nærliggende storcenter. Ludvig fandt ud af at han også ville have en ny fleece ligesom de andre, så det skulle findes og vi skulle også have vores taxfree penge tilbage, det kunne også let ordnes i centeret. Derefter satte vi Kasper af hjemme og gik på Nationalmuseet, som ligger lige overfor vores lejlighed.

image image image

Drengene var imponerende interesserede i vikingehistorierne fra Island, og udfyldte de opgaveark som museet havde til børn, med stor iver. Så gik vi en tur ned i byen for at se på det fantastisk smukke kulturhus som ligger på havnen. Bygningen har facader i glas og spejler det Islandske vejr på en fascinerende måde.

image

Da vi havde beundret bygningen både inde og ude fra, ville vi se om vi kunne finde Kasper hos en af Reykjaviks tatovøre. Det kunne vi dog ikke, så vi kiggede lidt i byens mange souvenirbutikker, inden vi fik en stor is at gå hjem på. Ludvig menete ikke at man kunne være i ISland uden at spise is! Hjemme igen mødtes vi med Kasper, som nu er beriget med et flot verdenskort på overarmen.

Vores sidste middag her på øen skulle selvfølgelig være noget med fisk, så vi fandt et lille økosted som serverede Fish and Chips på en lækker kvalitets måde, til stor glæde for mig især;). Og desserten var skyr med hindbær og chokolade. Mums. En dejlig afslutning på både en dejlig dag og en dejlig tur.

Smukke Island set fra toppen

Når man er på Island skal man da vandre i bjergene mor! Det måtte vi jo så gøre, når det var Valdemars ønske. Heldigvis ville både Konrad og Ludvig også rigtig gerne med. Jeg havde søgt på nettet for at finde en rute, som kunne være egnet til os 4 og valget faldt på Esja, bjerget som man har udsigt til fra Reykjavik. Bjerget, som er en inaktiv vulkan på 914 meter, var stadig snedækket på toppen, og så virkelig flot (og stejlt) ud fra foden. Vi begyndte vores opstigning op af den velanlagte sti. Smukt, og jo højere vi kom op så åbnede udsigten sig for os. Da vi kom ca halvvejs op delte stien sig og vi blev i tvivl om hvilken retning vi skulle i. Men vi fortsatte på samme side af elven som bugtede sig ned af bjerget. Nu blev stien mere udfordrende, både stejl og med løse sten. Samtidig med at der var flere steder hvor vi ikke rigtig kunne se stien, så det var lidt svært, men der var heldigvis flere på vej op, så vi følte os ikke helt fortabte. Mens vi gik højere op kom der hele tiden helikoptere flyvende over hovedet på os, og vi undrede os over hvad de lavede. Det viste sig at der skulle være koncert senere på aftenen, så da vi kom op kunne vi se, hvordan musikerne var ved at stille alt deres gear op, ret sjovt. Efter noget mere vandring kom vi så højt op som jeg syntes var muligt, uden vi skulle gennem is og sne. Der var en helt fortryllende udsigt over Reykjavik, Atlanterhavet og både bjerge og lavland på selve øen. Det var det hele værd.

image

Da vi skulle nedad gik vi langs bjerget, og ned på den anden side af elven. Det var også en tur hvor vi skulle have tungen lige i munden, både for at finde stien og for ikke at glide i de mange løse sten. Da vi kom længere ned kunne vi se de mange koncertgæster som var på vej op. Så vi var glade for at vi havde valgt den anden vej ned, så vi ikke skulle “dele” stien med de mange andre. Vel nede på jorden, var vi enige om at det havde været vores mest udfordrende “bjergvandring” vi endnu havde prøvet.

image image image

Fra store landdyr til havets kæmper

Onsdag skulle vi ud og se hvaler. Det havde været et stort ønske for de fleste af os, og noget vi havde set meget frem til. Vi besluttede at bruge firmaet Elding som tilbød en ca 3 timers sejltur på en ret stor båd, hvor der også var mulighed for at sidde indendøre. Det valgte vi fordi det har været ret koldt mens vi har været på øen. Da vi kom ned til havnen kom vi først ind på en ældre båd, som nu blev brugt til hvaludstilling, souvenir shop og lille cafe. Derefter kom vi ombord på det rigtige skib. Vi blev hurtigt guidet til de store flyverdragter, både til børn og voksne og vist hvor redningsvestene til børn var. De behøvede ikke at have en på, hvis de havde flyverdragten på, da den også havde noget i sig, så man bliver holdt ovenvande, hvis uheldet skulle være ude. Smart.

image

Vi startede med at stå på det øverste dæk, men Ludvig havde svært ved at se op over kanten, så da vi var ude af bugten gik vi ned på det nederste dæk, hvor drengene og jeg kunne stå forrest og have godt udsyn over havet. Det viste sig at blive en ret vild sejltur, da bølgerne var ret høje og skibet gyngede voldsomt. Heldigvis havde vi allesammen taget en søsygepille så vi blev ikke dårlige. Kasper fulgte dog personalets råd om at stå bagerst på skibet for ikke at få det (for)skidt. Da vi kom langt nok ud på havet sænkede båden farten og vi begyndte at kigge nærmere efter de store havdyr. Ifølge vores meget informative guide er det delfiner, vågehvaler og pukkelhvaler som er mest almindelige der. I sjældne tilfælde kan man også se en spækhukker. Men desværre havde vi ikke rigtig heldet med os. Vi så en vågehval et par gange, men den var hun hurtigt oppe for at få luft, og båden vippede så meget at vi ikke kunne tage billeder af den. Heldigvis nåede alle tre drenge at se den. Jeg havde dog håbet på en lige så god oplevelse som jeg havde sidst. Men det har vi tilgode til en anden gang. Vi så heldigvis en masse forskellige fugle, deriblandt søpapegøjer, hvilket vi også havde ønsket os, så det var dejligt.

image

Da vi begyndte at sejle mod land igen gik vi ind i varmen. Det var virkelig godt vi havde valgt en båd med mulighed for at komme indendørs, for trods rigtig godt med tøj på var vores fingre og tærer blevet godt kolde. Lige inden land sluttede Kasper sig også til os indenfor, og vi kom alle sikkert i havn. Vi spiste på bådfirmaets restaurant, hvor vi fik en vildt lækker fiskeret og så hjem i seng. Vi var alle trætte efter den friske havluft.

 

image

Tango med Tarzan

image

Et stykke uden for Reykjavik havde Sisse fundet en lille gård, hvor vi kunne få lov at prøve kræfter med ridning på islandske heste. Drengene havde aldrig prøvet at ride før og det var mere end 25 år siden jeg sidst havde været oppe på en hest, så Sisse måtte siges at være den mest rutinerede i denne sammenhæng, da hun var på hest i Island tilbage i 2012. Det var en rund, skægget og meget smilende og venlig mand med huehår, som havde gården. Mandens mor, en lille, ældre og ligeledes smilende dame med sølvgråt hår stod for udleveringerne af kedeldragter, regntøj og hjelme. Der var bestemt ingen i familieforetagendet, som var under risiko for at få stress, men de var nu utroligt søde.

Vi var en del af en stor gruppe på lige omkring 20 mennesker, som alle blev udstyret med en hest en efter en. Alle fik tildelt hest efter niveau og børnene fik selvfølgelig de nemmeste heste. Det var den smilende mand selv, som stod for hesteuddelingen. Han fandt den tykkeste pony jeg nogensinde har set og sagde smilende til mig: “han er den ældste i flokken, så han er stille og rolig – lige noget for dig”. Selvom de islandske heste er ret små, så synes jeg nu alligevel at der var ret langt op til stigbøjlen. Med lidt snilde fik jeg svunget mig over hesten og bemærkede nu at mine ben blev presset godt ud til siderne i forsøget på at sidde overskrævs på den runde krikke og det knagede lidt i den gamle lyskenskade. Jeg spejdede rundt og så at også Sisse og drengene nu var havnet på hver deres hest og de så alle fornøjede ud. Jeg tænkte for mig selv at den tykke pony og jeg nok var et godt match. Gammel, tyk og rolig, det kunne ikke gå galt!

image

Der gik en pæn portion tid før alle var kommet til hest og Tarzan, som min hest hed, begyndte at blive lidt utålmodig. Den rystede hovedet og trak det hårdt fremad flere gange, hvilket gjorde at jeg havde svært ved at holde fast i tøjlerne. Det var som om den lige ville holde testosteron niveauerne op mod hinanden inden afgang. Snart var hele flokken afsted på en lang række ud i landskabet. Valdemar og Konrad var kommet op foran i feltet, hvor jeg ikke kunne se dem, mens Ludvig blev trukket at en guide bagerst i feltet, hvor Sisse og hendes ret dovne hest også holdt til. Smukke hvidklædte bjergtinder mødte os i det fjerne og alting var idyl, men så vendte Tarzan om. Han havde ikke i sinde at gå et skridt videre i kulden og stilede istedet efter den varme stald. Jeg som indtil nu havde troet at der skulle to til tango og at det var mig som styrede fartøjet blev pludselig en hel del klogere. Nu opstod der en magtkamp imellem to gamle hanner. Når jeg trak til højre gik Tarzan til venstre. Det endte med at jeg måtte blive trukket af guiden nede bagerst sammen med Ludvig, men det var nu også hyggeligt nok.

Da vi var kommet tilpas langt nok væk fra gården til at Tarzan ikke gad at vende om mere fik vi lov at gå selv igen. Jeg var tilbage i styringen og det hele gik nu fint. Jeg kom op til Konrad og Valdemar, som begge var helt ovenpå og de så ud til at synes det var fedt. På et tidspunkt gjorde vi ophold og Konrads hest gik væk fra os andre for at græsse. Jeg råbte til Konrad at han skulle styre hesten ind til os andre, men han svarede at det ikke var ham der styrede. Konrad så dog ikke ud til at det var noget problem og hesten fulgte da også pænt ind på række igen, da vi gik videre. Nu kom der fart på den forreste del af feltet og jeg trak tøjterne tilbage for ligesom at sige til Tarzan at jeg bedst kunne lide når det gik langsomt, så Tarzan begyndt at trave derud af hurtigere og hurtigere. Til sidst opgav jeg kampen og lod mig føre med i Tarzans tempo og jeg nød det faktisk. Ludvig fik lov at komme op forrest i feltet stadig trukket af guiden, mens Sisse stadig var aller bagerst for hendes hest gad ikke trave, overhovedet, den dovne rad!

Efter rideturen på de islandske heste var vi alle fem enige om at det var en super tur og vi havde virkelig nydt det, men næste gang vil jeg have en damehest. Derudover havde vi skabt et nyt behov hos vores mindste søn. Ludvig ville have en hest…! Dagen derpå kunne vi ældre i flokken godt mærke det.:(

Vikinger og naturens kræfter

Vi skulle ud og se nogle af Islands mest besøgte turistattraktioner nemlig Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Thingvellir er grundstedet for Islands parlament, og der hvor man i år 930 samledes for at lave love og løse stridigheder. Det er også et af stederne hvor kontinentalpladerne for Nordamerika og Europa støder sammen, hvilket har skabt en smuk natur. Vi gik på den anbefalede rute gennem landskabet og nød det Islandske vejr, som er virkelig foranderligt. Det passer meget godt når de siger “træt af vejret? så bare vent 5 minutter” vi nåede både storm, regn, tørvejr, hagl og solskin på vores lille gåtur. Efter at have følt vikingernes tilstedeværelse på Þingvellir, så skulle vi mod Geysir.

image

Først måtte vi dog lige fylde depoterne op med lækker Islandsk fåresuppe. Vi gik gennem det specielle landskab, hvor jordens farver er meget orangerøde, og dampene fra det løbende varme vand få det hele til at se eventyragtigt ud. Der var flere kogende vandhuller, som sprøjtede og spruttede. Det mest fantastiske var selvfølgelig Strokkur. Den gejser som springer hvert 5-10 minut. Helt op til 20 meter op i luften. Vildt at se. Den “ægte” gejser, Geysir, som har lagt navn til fænomenet er desværre ikke aktiv for tiden, men Strokkur var nu også fantastisk nok.

image image image

Drengene og mig gik så videre op på nogle høje stejle bakker for at nyde udsigten endnu mere, mens vi satte Kasper til at tege de helt rigtige billeder af det springende kogende vand. Vi var ikke helt færdige med vand, heldigvis, for turen gik nu til Gullfoss, som er et fantastisk smukt vandfald, som leder virkelig meget vand gennem sig. 100 kubikmeter pr sekundt på det todelte 32 meter store fald. Det var vildt og brusende og meget vådt. Både fra vandfaldet og fra oven, men det gjorde nu ikke oplevelsen mindre. Efter at have beundret endnu et af naturens vidundere tog vi hjem til vores dejlige lejlighed.

image

 

image

Når det aldrig rigtig bliver nat

image

Det var en hård overgang fra New York til Island. Alle tre drenge fik sovet imellem en smule, dog ikke tilnærmelsesvis nok, på den fem timer lange flyvetur, mens Sisse og jeg ikke fik lukket et øje. Vores hjerner var indstillet på “tidlig nat”, da vi ankom søndag morgen til Keflavik lufthavn. På under et kvarter var vi faktisk ude af den lille internationale lufthavn med kufferter og det hele, så det var nok ny rekord. Thrifty, vores biludlejningsselskab, hentede os ved udgangen og kørte os de 200-300 meter hen til deres kontor, hvor vi fik udleveret bilen. En lille kompakt, men spritny Mazda med automatgear og væsentlig mindre benplads på bagsædet til vores langbenet unger, end de store biler de havde været vant til i USA.

Det tog os en lille times kørsel at køre til Reykjavik og finde det sted vi skulle bo den næste uges tid. Sisse havde fundet en skøn, nyrenoveret lejlighed i underetagen på et stort hus beliggende meget centralt på Tjarnargata, med under 10 minutters gang til alt i den lille hovedstad. Tjarnargata ligger ned til en lille sø med masser af ænder og lidt svaner og for enden af vejen ligger et arkitektonisk top moderne rådhus. Det meste af søndagen sov vi på skift på grund af den hårde omstilling med jetlag til følge. Om eftermiddagen gik jeg en tur ned i byen med Valdemar. Bagefter tog Sisse ned i byen med Ludvig. Det var så den dag…

Om mandagen var vi stadig lidt forfulgt af jetlag og det havde ikke hjulpet at det kun er en lille smule dunkeltmørkt i Reykjavik imellem 00.00 og 02.00 om natten på denne årstid. Sisse tog drengene med på hvalmuseum i Reykjavik om formiddagen, mens jeg stadig sundede mig. Hvalmuseet havde mange store flotte hvalskiletter i fuld størrelse, men Sisse havde savnet at kunne røre ved nogle knogler og mere lidt interaktivitet.

Efter museums besøg kom de hjem og hentede mig og sammen tog vi ud til en af de mange geotermiske pools på Island. I Reykjavik fungere det ligesom at gå i svømmehallen. Det er badeanstalter der er lavet som almindelige udendørs svimmingpool’s, men hvor de bruger vandet direkte fra undergrunden, som er naturligt opvarmet fra vulkanisk aktivitet. Islændinge bruger det selv rigtig meget og tror på at det er en del af at holde et sundt liv, at gå jævnligt i geotermiske bade. Mange mener også at badene har helende effekt overfor for eksempel psoriasis på grund af de mange naturlige mineraler i vandet. Om ikke andet var det ihvertfald dejligt at sidde i de op til 40 graders varme bade, med en lufttemperatur på lidt under 5 grader med skiftende regn og ophør.

Til sidst tog vi en god lang gåtur rundt i byen, som er fyldt med lækre butikker med kvalitetsvarer. Alt kan fås i uld og det bugner med vejrpraktiske og stilfulde designs “Made in Iceland” og priserne er også herefter. Til gengæld er det muligt at få refunderet 14% tax på handler over x-antal kroner – også for danskere! Vi endte oppe ved Islands største kirke, Hallgrímskirkja, som ligger midt i Reykjavik. Dens særprægede arkitektur er inspireret af fjelde, gletsjere, gejsere og store vidder. Byggeriet blev påbegyndt i 1943, men stod først helt færdig i 1986. Vi tog elevatoren op i toppen af det 74 meter høje kirketårn, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt ud over byen, fjorden og bjergene i baggrunden. Da det jo ikke rigtigt bliver mørkt havde vi glemt at holde øje med klokken, som nu var blevet 21.00. Derfor skyndte vi os hjem i seng for at gøre et forsøg på at få vendt vores jetlag.

Frihed og statsborgerskab

Så skulle vi endelig ud og se Frihedsgudinden. Vi tog turen igen ned til færgen, og kunne komme med nærmest med det samme. Det var en flot tur med udsigt til både Manhatten og den 93 meter høje statue. På øen kunne man gå rundt og nyde udsigten inden færgen sejlede os videre til Ellis Island. På vejen til øen følte vi os nærmest som immigranter da turistfærgerne er proppede til bristepunktet. Bygningerne var nyrestaurerede og meget smukke, og der var forskellige udstillinger i dem. Det var dog ikke helt som jeg havde håbet på, jeg savnede lidt at få den personlige historie fortalt. Vi spiste frokost derude og hele kantinen var restaureret så den fremstod som i gamle dage, det var meget sjovt.

image image image

 

Luftrummet over Manhatten er også hele tiden i fuld vigør. Helikoptere i mange udforminger og flyvere kappes nærmest pm pladsen, men idag blev vi alligevel overraskede da 7 mega hurtige fly fløj over os flere gange. Det var ret larmende og vildt på samme tid.

image

Efter turen tilbage til Battery Park tog vi på Belive it or not, hvilket var et af Ludvigs ønsker. Det var sjovt, men nok mest for børnene. Dog var der en laserbane, hvor man skulle komme forbi laserstrålerne i bedste Mission Imposseble stil. Det syntes alle 3 drenge var et stort hit. Efter museumsbesøget spiste vi ved siden af på 42. St. Og tog bussen hjem fra Manhatten en sidste gang.

 

image

Kongen af Queens

LET’S GO METS! LET’S GO METS! LET’S GO METS!

image

For en gangs skyld havde vi været forud i programmet og bestilt billetter til en baseball kamp i New York. Det mest kendte team i USA/(verden), New York Yankees, spillede kun på udebane i den uge vi gæstede byen, men heldigvis var der billetter til New York Mets. Mets spiller også i den bedste række, MLB (Major League Baseball), og ligger p.t. nummer ét i deres pulje. Holdet vandt World Series tilbage i 2006. De holder til på stadionet, Citi Field, som ligger i Queens delen af New York. Citi Field er et nyere stadion bygget i 2009, som kan rumme op til 42.000 tilskuere. Det kostede små 850 millioner dollars at opføre…

Vi havde været heldige at få billetter til en kamp som blev spillet allerede kl.13 en torsdag eftermiddag. Jeg tænkte at det kun kan være byer på størrelse med New York, som regner med at kunne sælge så mange billetter på en for os almindelig hverdags eftermiddag. Det viste sig dog at være et sær arrangement, som havde givet adgang til adskillige skoleklasser fra lokale middle schools. Der var heldigvis også et pænt stort fremmøde af “almindelige fans” og jeg vil tro at stadion var halv fyldt, så der var god stemning.

Med til at løfte stemningen var to kæmpe tv skærme, hvor der foregik forskellige konkurrencer med publikum når der var spilstop. Desuden havde de et “Noisymeter”, som skulle få publikum til at larme så meget som muligt. Et andet sjovt indslag var “Kissing Camera”, der zoomede ind på forskellige par på tilskuerrækkerne, som så skulle kysse til offentlig skue. Sidst men ikke mindst dukkede skuespilleren Kevin James op på skærmene (ham der spiller Doug i Kongen af Queens) og fik publikum til at råbe LET’S GO METS!

Sidst jeg så en baseball kamp var på Crestview High School i 1998, så jeg skulle lige bruge lidt tid på at opfriske reglerne, før jeg prøvede at viderformidle min fortolkning af de avanceret rundbold regler til Valdemar. Sisse var så heldig at sidde ved siden af nogen ældre mennesker, som var ægte fans og som kunne forklare hende de overordnede regler, som hun forsøgte at forklare Konrad, mens Ludvig bare råbte LET’S GO METS, som en ægte fan! Mets vandt 5-0 på hjemmebane og vi havde en helt igennem fantastisk oplevelse. Det er ikke sidste gang vi har set professionelt sport i USA.

 

På toppen af Manhatten, næsten.

Onsdag var det planen at vi skulle ud og se Frihedsgudinden og Ellis Island, men da vi kom ned til Battery Park på den sydligste del af Manhatten var køen over 1 time lang. Så vi tog en hurtig beslutning og købte billetter til fredag istedet. Det betød så at turen skulle gå til Toppen af Empire State building istedet. Vi besluttede at gå turen op til 33. street og nyde det vi kom forbi. Vi kom gennem finansdistriktet, hvor vi så nogle af de ældre og meget storslåede bygninger stående ved siden af de nyere med skinnende glasfacader. Et område hvor jakkesæt bevæger sig nærmest i løb, og hvor turisterne er ved at falde over hinanden for at få det helt rigtige billede af Wall st. skiltet. Vi så også Stock Exchange, vil dog sige at børskrak er relativt svært at forklare en nysgerrig 6 årig.

image
Efter en god frokost gik vi videre op af Broardway, indtil vi drejede ned på de smallere gader gennem det hipsterprægede Soho. Derefter kom vi gennem Washington square park, hvor der virkelig var mange mennesker. En masse unge nyudsprungne graduets, som gik rundt med deres lillae kåber, hatte og eksamensbeviser. Et udendørs lille band som spillede jazz for en skilling. Et yogahold som var ved at optage noget video, et tv-program som skulle optages, modeller som skiftede tøj mellem fotografens jagt på det helt rigtige billede og meget mere. Det er så vildt med alle de forskellige mennesker og aktiviteter som hele tiden er i gang. Vi var også en tur på 5th ave, hvor de store butikker og bygninger slås om pladsen. Vi var dog kun i LEGO butikken, hvilket også var sjovt, da de havde lavet legofigurer fra de forskellige tidsaldre på 5th avenue.

image image image image image image
Til sidst kom vi til målet. Empire State building, den 381 meter (443 meter med spir) høje bygning, som af flere omgange har været den højest bygning i byen, men som nu er overgået af One World Trade center. Jeg kan desværre ikke berette om udsigten, da jeg så mit snit til at lade drengene og Kasper gå derop alene, så jeg kunne gå på MOMA, men de var vældigt begejstrede da de kom ned. (MOMA var desværre lukket da jeg kom var så lidt træls;)). Efter turen i højderne spiste vi aftensmad og tog hjem, godt trætte i både ben og hoveder.

image