Snorkling i det sydkinesiske hav

Vi blev hentet på hotellet af en meget energisk guide som hurtigt fik skabt en god stemning i den lille bus, som skulle køre os til havnen. Da vi kom til havnen, var det som forventet, et stort turistkaos. Alle skulle fordeles i forskellige både og ingen kendte systemet. Vi kom desværre ikke i samme båd som vores guide fra bussen. Det viste sig dog at vores “nye” guide også var rigtig flink, han blev iøvrigt kaldt 10, fordi han var nummer 10 i hans søskende flok, sådan kan man jo også navngive sine børn.

Vi skulle snorkle 3 forskellige steder og spise frokost på båden. Vejret var ikke med os i starten, hvor det både regnede og blæste, men da vi kom til det første snorkel sted brød solen igennem og vi lå i læ for vinden. Det var fint at snorkle, men langt fra det bedste vi har prøvet. Frokosten blev serveret i båden, hvor alle bænkene blev lagt ned og brugt som et stort langbord. Så blev der serveret en tallerken med nudler og grøntsager til hver, samt forskelligt tilbehør som skulle deles med de andre gæster. Efter maden var der tid til at ligge på topdækket og nyde solen inden vi sejlede videre til næste snorkelsted.

Tilbage i lejligheden havde alle mand brug for ro og afslapning, så vi tog lidt tid med skærme og ro. Derefter gik vi en tur i den meget farverige og turistede by. Drengene syntes at byen var mega fed, hvor Kasper og jeg havde et lidt mere afdæmpet glædesforhold til denne russisk/kinesisk ferieby. Vi fandt dog et dejligt storcenter, hvor vi kunne få noget mad, samt få dækket vores shoppebehov. Konrad havde det dog ikke så godt, så vi tog en taxa tilbage til hotellet, mens Kasper, Ludvig og Valdemar gik ned på det lokale turistmarked. Da alle var hjemme i lejligheden satte vi en film på vi kunne se sammen.

Share

Farvel bjerge- hej hav…

Vi blev hentet som aftalt af en relativt sur buschauffør. Han var meget glad for sin bus, og ville derfor ikke have sko ind i bussen, men hans måde at sige det på var ikke ligefrem diplomatisk. Vi havde også bestilt sæder så langt fremme som muligt, hvilket han var helt ligeglad med, men vi var heldigvis de første der blev hentet, så vi fik ok pladser, men det var baggagen der havde de allerbedste pladser. Efter 1 times kørsel rundt i byen for at fylde bussen kørte vi afsted. Det var en rigtig smuk tur gennem bjergene, med masser af vandfald og frodigt landskab. Det var også tydeligt at se, at landbruget spiller en stor rolle for Dalat, da der var kæmpe områder som var helt tæt pakket med drivhuse og væksthuse, det så helt vildt ud.

Fremme i Nha Trang blev vi sat af på en meget befærdet gade og jeg ville straks bare finde en taxa for at komme til hotellet, men Kasper kiggede lige på sit kort og kunne se at vi var nærmest lige ved siden af vores lejlighed, så vi tog taskerne på ryggen og gik der over. Vi havde lejet en lejlighed i centrum og tæt på vandet, der var desværre ikke udsigt, selvom vi boede på 11 etage. Lejligheden var dog rigtig fin, og meget bedre end det vi kom fra i Dalat. Da vi havde fået lidt mad gik vi på stranden, hvor der var dejlig sandstrand og høje bølger. Drengene kastede sig hurtigt ud i de høje bølger, da der ikke var understrøm, så de kunne bare lege.

Efter strandturen spiste vi i vores egen lille gade, hvilket var nemt. Efter maden blev drengene i lejligheden og så netflix og Kasper og jeg gik ned og fik fodmassage, samt fandt et sted hvor vi kunne købe en snorkeltur til dagen efter.

Share

Rundt i Dalat

Dagen startede sløvt, vi var alle mættede af oplevelser og havde brug for en lille pause. Ludvig, Kasper og Konrad brugte formiddagen på at spille kort og se lidt skærm, mens Valdemar gik i gang med at skrive sin projektopgave om opdelingen af Vietnam i nord og syd. Det viste sig at det ikke var så nemt at få hånd om historien, så både Valdemar og jeg blev opslugt af at finde ud af, hvad der faktisk skete dengang for 70 år siden.

Da vi havde samlet lidt energi gik vi ud i byen for at finde et sted, hvor vi kunne købe busbilletter til Nha Trang. Det viste sig at vi havde fundet den forkerte adresse, men heldigvis var det en dejlig tur rundt i byen som bød på både templer, markeder og ikke mindst en fastfood kæde, hvor Ludvig kunne få længe ventede pomfritter. Da vi havde fået stillet den værste sult og Kasper havde fået printet Konrads nye visum, fik vi fat i en sovende taxachauffør, som straks vågnede, så han kunne køre os til den rigtige adresse. Vi fik hurtigt købt nogle billetter og lavede en aftale om at bussen afhentede os på hotellet næste morgen.

Derefter gik vi ned mod søen for at sejle en tur ud på de mange vandcykler. Det var en dejlig, stille (hvis man ser bort fra vores egen larm) og sval tur. Lige hvad vi havde brug for. Efter sejlturen var drengene klar på shopping igen, og vi gik derfor op på markedet og fik set hvordan det ser ud om dagen. Konrad og Valdemar fandt hurtig en bod der havde både priser og tøj der passede til dem. Kasper og Ludvig havde dog ikke brug for mere shopping, så de tog hjem til hotellet, mens vi blev på markedet. Da vi var færdige med at shoppe skulle vi have noget aftensmad og valget faldt på en kinesisk “Hot pot” restaurant. Vi havde hurtigt 4 tjenere omkring os, som meget gerne ville sikre sig, at vi var klar over at den mørke del af den yin yang formede Hot pot, var virkelig hot. Det var den også, men også virkelig god. I det hele taget var det et virkelig lækkert måltid, hvor alle kunne få det mad de kunne lide, og vi kunne være fælles om tilberedelsen, dejligt. Efter maden skulle vi hjem og pakke, så vi kunne komme tidligt op og afsted til stranden.

Share

Bjergbyen Dalat

Vi var klar. Vi havde læst om vandfald, cabel car, klatrepark og rutchebane, og det skulle opleves. Så efter vores morgenmadsbuffet (asian style) smuttede vi ud og fandt en taxa der kunne køre os til cabel car´en. En 2 km. lang tur over skov, hvor der til vores store overraskelse, var mange mindre skovbrande, som tilsyneladende ikke bekymrede de lokale. Oppe på toppen forsynede vi os med noget koldt at drikke, inden vi ville finde det store vandfald. Det skulle vise sig ikke at være så nemt som forventet. Der var simpelthen ikke nogle skilte, og der var ikke nogen der kunne guide os entydigt i en retning. Vi forsøgte at gå afsted på egen hånd, efter vores, ikke så sikre, mavefornemmelse. Det førte os op på en kæmpe dæmning, hvilket var et flot sted, men vi kunne ikke rigtig nyde det, da det var virkelig varmt, og vi anede ikke hvor langt vi skulle gå for at finde vores mål, vandfaldet. Vi besluttede os for at gå hen til en cafe og få dem til at ringe efter en taxa, så vi ikke skulle bruge vores kræfter på gåturen. Det var en god beslutning, da der var et par kilometer hen til vandfaldet og det var virkelig varmt.

Ved Da Tanla, vandfaldet, besluttede drengene at de ville tage rutchebanen ned til vandfaldet og Kasper og jeg valgte at gå turen der ned. Da drengene var sendt godt afsted, begyndte vi nedstigningen. Det var en fin tur, med gode forhold, da det er et meget turistet sted (af især lokale turister). Kasper og jeg kom ned til et flot vandfald, hvor der også var en rutchebane, men ikke nogle drenge. Jeg gik i panik over om vi overhovedet ville kunne finde hinanden igen. Kasper brugte sit rolige sind til at berolige mig og vi kom frem til, at det måtte være en anden rutchebane der sluttede her. Vi gik videre og kom til en elevator! Det har vi alligevel aldrig prøvet før. Midt i den flotte natur. Men for foden af elevatoren stor drengene klar til at modtage os, hvilket var en kæmpe lettelse (for mig). Efter vi havde nydt det smukke vandfald, spiste vi lidt frokost og Valdemar forhandlede med sin far om, at han kunne tage rutchebanen tilbage, så Valdemar kunne gå og nyde udsigten (med sin moar;)).

Oppe på toppen gik turen til klatreparken, Ludvig var desværre for træt, så vi gik op og forsynede os med cola, chips og is, mens Kasper fik instruktion til parken sammen med Konrad og Valdemar. De havde 2 timer til at klatre rundt, og tage de lange ziplines. Da Ludvig havde fået lidt mere energi, udråbte han sig selv til fotograf og løb derfor spidsrod mellem hans 2 storebrødre, for at få de bedste billede i hus. Både Konrad og Valdemar, fik afprøvet deres grænser, da der var baner i alle sværhedsgræder. Da tiden var gået, lukkede hele stedet, men vi var heldige at nå at få bestilt en taxa, så vi nemt kom hjem til hotellet. Efter et lille hvil i mørke på hotellet, gik vi ud for at få noget aftensmad. Det viste sig at mørket havde sænket sig over hele byen, da strømmen var gået – over det hele. Det var en stor kontrast til det meget lys, der ellers var i gaderne. Men som forventet rørte det ikke de lokale, som bare fandt stearinlysene frem og arbejde eller spiste i skæret.

Vi havde udset os vores aftensmads sted, hvor man kunne vælge forskellige spyd, som man selv skulle grille på en lille bordgrill. Vi valgte de spyd vi havde lyst til og blev guidet ind i den mørke gyde som var restauranten og blev sat ved et lille lavt bord på nogle virkelig lave plastikstole. Derefter kom der en lille bordgrill og vi kunne begynde at tilberede de forskellige spyd. Efter lidt tid kom strømmen igen og vi kunne se hvem vi delte den mørke gyde med. Det var dejlig mad og sjovt at prøve. Efterfølgende gik vi på natmarked igen, da de 2 store drenge havde udset sig nogle jakker de nærmest ikke kunne leve uden:). Derefter hjem i seng.

Share

Sidste dag i junglen

Vi ville gerne nyde den sidste tid i det lille vidunderlige perle af en nationalpark, så vi var tidligt oppe. Efter en dejlig morgenmad på vores lille lodge gik vi en tur i den lille by, hvor vi havde en fornemmelse af at de ikke var vandt til at der kom turister, hvilket var skønt. Byen var mere en lang gade, end en by, men på gåturen kom vi forbi små huse, hvor livet gik sin gang, et lille hospital, som ikke så anbefalelsesværdigt ud, en lille skole og et politi “kontor”. Men vi fandt også et lille marked, hvor der blev handlet på kryds og tværs. Det var dog tydeligt at det var den lille bod med pynt til det kommende nytår Ted, som Vietnameserne ser frem til at fejre med stil. Vores værtinde på lodgen syntes også det var virkelig synd for os at vi ikke kunne blive i Vietnam under Ted, da det, efter hendes mening, er det skønneste og mest hyggelige.

Efter vores lille gåtur i byen tog drengene og jeg over i parken, mens Kasper fik pakket det sidste sammen så vi var klar til at tage afsted mod Dalat senere på dagen. Vi skulle på cykeltur i junglen, hvilket vi havde set meget frem til alle 4. Vi fik lejet 4 cykler, som var godt brugte, men funktionelle. Vi kørte ud i det blå i forhåbning om at komme tættere på det vilde dyreliv og den smukke natur. Vi stoppede flere steder for at gå dybere ind i junglen, og kom bl.a. til et sted hvor floden brusede og vi kunne sidde og nyde vandets vildskab på de store sten under træernes grønne blade. Vi cyklede længere ind, men måtte desværre opgive at se aber eller andre større dyr (vi er simpelthen ikke stille nok, selvom vi prøver;)). Men vi fik set skønne træformationer, edderkopper, sommerfugle og hørt masser af fuglefløjt.

Tilbage på lodgen havde de frokosten klar og da vi havde spist blev bilen pakket og vi fik sagt farvel til den søde hostfamilie og kørte mod Dalat.

Dalat er en anderledes by end de andre vi har set i Vietnam, den ligger i højlandet og er kendetegnet ved snoede, bakkede gader som nærmest går ud fra den store sø som er uundgåelig når du er i Dalat. Vi blev sat af ved vores hotel og tjekkede hurtigt ind. Drengene fik et stort værelse med 3 store senge, og Kasper og jeg fik et værelse overfor, hvilket var fint, indtil vi fik kigget nærmere på væggene og sengetøjet. Der var simpelthen fyldt med bitte små dyr. Hurtig googlesøgning udelukkede heldigvis bedbugs. Men vi havde selvfølgelig ikke lyst til at sove i det. Kasper fik forklaret situationen og fik et nyt værelse, dog på en anden etage, så der flyttede Valdemar med op og så sov jeg sammen med Ludvig og Konrad.

Da sovesituationen kom på plads gik vi ud for at få noget aftensmad og derefter videre på det store natmarked, som Dalat også er kendt for.

Share

En sidste ekstraudflugt

Sidste, men også ekstra, hele feriedag. Vi valgte at tage til Eureka Maison, et unikt stykke historie fra 1830’erne. Et autentisk kreolsk byggeri, hvor franske og britiske aristokrater har boet gennem tiderne. Et hus som ligger smukt mellem bjergene og floden, hvor vi kunne gå ned og se vandfald (det var det der lokkede de store drenge med). Det viste sig at være et virkelig fint hus, hvor vi tydeligt mærkede historiens vingesus.

Efter en tur gennem huset ville vi ned til vandfaldene. Det var en ret stejl trappe/sti, som bar præg af den meget regn der vi faldet. Turen derned var flot og snakken gik med at vi var glade for ikke at være tjenestefolk i det hus for et par hundrede år siden og skulle gå den tur hverdag for at hente vand.

Midt på turen åbnede himlen sig igen og vi blev gennemblødte på mindre en 2 minutter. Vi gik ned, så vandfaldet og skyndte os op igen. Ikke så meget fordi vi ikke ville være mere våde, men vi blev meget bekymrede for vores telefoner og for hvor meget vand der ville falde, ville stien simpelthen skride væk?

Oppe igen var regnen stoppet og vi fik vredet vores tøj og diskuteret hvem der havde fået flest myggestik. Vi havde virkelig fået mange, det gode ved de her myg er dog a deres stik kun klør i virkelig kort tid. Så spiste vi frokost og kørte hjem mod Flic en Flac. Vi stoppede hurtigt ind i Pheonix Mall, for at se om vi skulle have lidt sidste souvenirs med hjem. Derefter forbi go-cart banen, som desværre stadig havde lukket og til sidst spiste vi vores sidste aftensmad med udsigt over vandet.

Share

Birguitta lukker Mauritius

I dag var der cyklonvarsel på hele Mauritius. Øen var simpelthen lukket. Kasper gik over i spar for at se om vi kunne købe friskt brød, men alt var lukket. Han mødte kun lidt turister som var helt uforstående over de ikke kunne få noget. Drengene fik lov til at bade en enkelt gang i poolen, da der intet var at mærke på vejret, og de hurtigt blev rastløse inde i lejligheden. Vi voksne bekymrede os mest om vores hjemrejse dagen efter.

Vi ville gerne kunne give vores arbejde besked, samt forhøre os om vi evt. kunne blive i lejligheden.
Dagen gik ellers med spil hygge, iPad, tv (på fransk) mm. Først ved aftentid fik vi besked om at vi skulle blive til lørdag. Altså 2 dage ekstra. Det lettede at få besked, så vi kunne give besked til job, forældre, kattepasser mm. Vi kunne heldigvis godt blive i lejligheden, så det var nemt.


Torsdagen startede også i lejligheden. Cyklonen havde drejet syd om øen og havde derfor været mest voldsom på sydøstkysten, det havde dog regnet meget og stormet. Og 2 af vores soveværelser havde taget en del vand ind ved vinduerne og strømmen var gået. Men alle havde sovet trygt og godt. Der kom en del vind som følge af cyklonen og nu kunne vi rigtig mærke den i modsætning til i går. Ved 14-tiden blev de sidste advarsler ophævet og vi gik ud for at få noget sen frokost. Der var kun et sted der havde åbent, og der var selvfølgelig travlt, men vi fik mad og det var det vigtigste. Eftermiddagen blev brugt i lejligheden da vejret var stormende og regnende.

Til aftensmaden prøvede vi at køre til KFC, bare for at komme lidt ud. De havde som det eneste åbent. Men mens vi var er gik strømmen 3 gange. Vi gik tidligt i seng med håb om at øen ville åbne igen, og at vi kunne få noget ud af fredagen.

Share

Cyklonen kommer -måske.

Valdemar ville gerne køre gocart i det nærliggende shoppingcenter, hvilket passede os fint, da vi ikke skulle for langt væk hjemmefra, da det blæsende vejr viste sig at være forvarsel til cyklonen Birguitta. Vi læste derfor hvad vi kunne om- hvad det indebar og fandt ud af at det var vigtigt at proviantere, så det startede vi med. Vi købte en masse vand, frugt, brød, tun og slik, så vi kunne klare os et par dage og så holdte vi os ellers opdaterede på det Mauritiske metrologiske instituts hjemmeside. Det er jo ikke uvant for Mauritius at der kommer cykloner, så de har et meget fint varslingssystem. Efter indkøbene kørte vi til gocart banen, som desværre var lukket. Der var dog en telefonbutik som kunne reparere min telefon, så Kasper og Konrad var søde at køre hjem efter den. De skulle bruge en times tid, så vi gik derfor rundt og kiggede i de forskellige butikker og fik os en kop kaffe. Da vi kom tilbage var telefonen desværre ikke færdig, men de sagde at vi kunne hente den inden lukketid eller fredag. Jeg sagde vi kom senere, da vi skulle flyve hjem torsdag, så grinede de og sagde at det skulle vi ikke, alt ville lukke i morgen onsdag pga. cyklonen. Da vi kørte ned mod stranden for at se på vejret så vi også lamperne fra fodboldbanen blev taget ned og deres store reklameskilte var også taget ned.

Det var bare svært at tro at en cyklon ville ramme, når vejret var så relativt stille. Ved stranden gik flere af de lokale og bandt tagene på madboderne fast og fik deres både i land. Vi gik en ekstra tur i supermarkedet og købte ekstra ind. Det var tydeligt det var noget de lokale tog alvorligt. De ringede fra telefonbutikken og fortalte de havde lavet den, det var dejligt. Så tog vi hjem i lejligheden og tændtefor fjernsynet, desværre var der kun franske kanaler, så vi måtte nøjes med at gætte os til det de sagde. En ting var dog sikkert, vi skulle ikke forlade lejligheden.

Share

3. Gang er lykkens gang, eller……

I dag ville vi igen prøv at bestige Le Morne, som iøvrigt også er på UNESCO’s World heritage liste, fordi det for mange år siden var bjerget, hvor nogle slaver flygtede op på for at blive fri fra deres ejere. De blev på bjerget i nogen tid, men en dag kom ordensmagten op efter dem og af frygt for at skulle tilbage til deres ejere kastede de sig ud over klippekanten, direkte i døden. Hvad slaverne ikke vidste var at slaveriet var blevet ophævet, så de kastede sig forgæves i døden. Historien er ikke bekræftet, men stadig en stor del af den mauritiske befolknings historiefortælling.
Vi var lidt betænkelige, da det blæste ret meget, så vi tjekkede vejrudsigterne, men det så ikke bedre ud de kommende dage, så vi kørte afsted syd på. På vejen stoppede vi lige i en surfer butik, som Konrad ønskede at kigge i. Han fandt da også nogle fede sko med palmer, som kom med hjem og Ludvig fandt en flot naturforsker hat som var perfekt til bjergbestigning. Endnu en tur ud af den meget hullede grusvej, for endnu en gang at møde en låst låge. Skuffelsen var virkelig stor, da vi allesammen godt kunne regne ud at det var sidste chance for at komme op på dette historiefyldte bjerg.

Slukørede kørte vi ned til en af de flotte strande og humøret blev da også hurtigt bedre da vi fandt ud af vi godt kunne bade, til trods for blæsten.

Efter en god badetur kørtevi op til vores allesammens yndlingsrestaurant, som desværre havde lukket. Efter en tur i det nærliggende supermarked kørte vi lige forbi restauranten igen, for vi havde virkelig ikke fået styr på de åbningstider, og sørme så, der var åbent. Vi nød et virkelig lækkert måltid mad inden vi igen kørte til vores lejlighed i Flic en Flac.

regnskab og dagbog bliver lavet

Share

Blue Bay

Kasper og jeg havde sovet rigtig dårligt da vi havde fået besøg af en kæmpe stor sort edderkop på vores badeværelse aftenen før. Og det havde ikke lykkedes at fange den. Vi have dog låst den inde på badeværelset og stoppet revnerne til for at den ikke skulle komme ud i soveværelset, men søvnen var stadig påvirket. Så vi skulle bruge lidt længere tid på at vågne, men så var vi også klar på endnu en udflugt. Valdemar havde været ovre i en af de nærliggende turistturarrangørs butikker, for at få information om det bedste snorklingsted. De var ikke i tvivl. Det var Blue Bay Marinpark. De arrangerede ikke ture der til, men fortalte at vi bare kunne køre der ud, så det gjorde vi. Det tog en lille times tid fra vores hotel og vi fandt det med det samme. Da vi gik ned på de lille public beach, så vi tydeligt at der var massere af sælgere til forskellige bådture. Ret hurtigt blev vi kontaktet af en sælger som kom med et rigtig godt tilbud. 200,- for en times tur med glasbundbåd og snorkling, prisen var for os alle 5, i en båd for os selv. Det lød for godt til at være sandt, da vi havde googlet hjemmefra at prisen ville være mellem 100,- og 200,- pr. person, og endnu dyrere hvis vi skulle have en båd for os selv. Især Kasper var ikke meget for at tage det første og bedste tilbud, men vi fik manden til at vise os båden og han ville også gerne forlænge turen med en 1/2 time, så vi sprang til. Vi skyndte os op i bilen for at hente vores snorkler og badetøj, og så var vi klar. Lige fra starten kunne vi nyde flotte fisk og koraller gennem glasbunden og vores rastafari kaptajn var sød til at fortælle os om de forskellige fisk og koraller.

Efter lidt sejlads lagde vi til anker sammen meden anden båd og så kunne vi selv hoppe i og udforske de smukke fisk og koraller. Ludvig tog en hurtig tur i vandet og nød derefter udsigten genne glasbunden, vi andre var i vandet i længere tid.

Da vi var mættede af smukke syn i vandet fik Konrad og Valdemar lov til at springe i vandet fra bådens tag. Efter 1,5 time blev vi sejlet i land præcis som aftalt. Det var en helt igennem fantastisk tur. Efter sejlturen blev der badet og leget på stranden inden turen igen gik hjemad.

Vi havde lovet drengene at spise på den nærliggende KFC, men først måtte vi i vores lokale spar for at købe insektspray så nattesøvnen kunne blive god igen.

Share