På toppen af Manhatten, næsten.

Onsdag var det planen at vi skulle ud og se Frihedsgudinden og Ellis Island, men da vi kom ned til Battery Park på den sydligste del af Manhatten var køen over 1 time lang. Så vi tog en hurtig beslutning og købte billetter til fredag istedet. Det betød så at turen skulle gå til Toppen af Empire State building istedet. Vi besluttede at gå turen op til 33. street og nyde det vi kom forbi. Vi kom gennem finansdistriktet, hvor vi så nogle af de ældre og meget storslåede bygninger stående ved siden af de nyere med skinnende glasfacader. Et område hvor jakkesæt bevæger sig nærmest i løb, og hvor turisterne er ved at falde over hinanden for at få det helt rigtige billede af Wall st. skiltet. Vi så også Stock Exchange, vil dog sige at børskrak er relativt svært at forklare en nysgerrig 6 årig.

image
Efter en god frokost gik vi videre op af Broardway, indtil vi drejede ned på de smallere gader gennem det hipsterprægede Soho. Derefter kom vi gennem Washington square park, hvor der virkelig var mange mennesker. En masse unge nyudsprungne graduets, som gik rundt med deres lillae kåber, hatte og eksamensbeviser. Et udendørs lille band som spillede jazz for en skilling. Et yogahold som var ved at optage noget video, et tv-program som skulle optages, modeller som skiftede tøj mellem fotografens jagt på det helt rigtige billede og meget mere. Det er så vildt med alle de forskellige mennesker og aktiviteter som hele tiden er i gang. Vi var også en tur på 5th ave, hvor de store butikker og bygninger slås om pladsen. Vi var dog kun i LEGO butikken, hvilket også var sjovt, da de havde lavet legofigurer fra de forskellige tidsaldre på 5th avenue.

image image image image image image
Til sidst kom vi til målet. Empire State building, den 381 meter (443 meter med spir) høje bygning, som af flere omgange har været den højest bygning i byen, men som nu er overgået af One World Trade center. Jeg kan desværre ikke berette om udsigten, da jeg så mit snit til at lade drengene og Kasper gå derop alene, så jeg kunne gå på MOMA, men de var vældigt begejstrede da de kom ned. (MOMA var desværre lukket da jeg kom var så lidt træls;)). Efter turen i højderne spiste vi aftensmad og tog hjem, godt trætte i både ben og hoveder.

image

Share