UNESCO museum og marked

Da vi var flere der ikke havde fået helt nok oplevelser i Port Louis, besluttede vi at tage derhen igen. Det var især “Aapravasi Ghat” og det store marked det lokkede. Vi trodsede regnen og startede i Aapravasi Ghat, som er en del af UNESCOs World heritage site.

Det var et meget moderne museum, hvor historien om hvordan de arbejdere, som kom til Mauritius for at arbejde i sukkerrørsplantagerne efter slaveriets ophør, blev modtaget. De blev sejlet der til og blev allesammen registreret, tjekket for sygdomme og fik vurderet deres arbejdsparathed. Hvis de ikke var syge kom de ud og arbejde efter et par dage. Stedet var lavet til at kunne huse op til 600 immigranter, men i travle tider var der op til 1000. I alt var der kommet 462.000 til øen, primært fra Indien og mange af dem blev boende på øen. Det betyder at 70% af den Mauritiske befolkning kan føre sin slægt tilbage til dette immigrationskontor.

Efter dette interessante museum gik vi på marked. Vi kunne dog hurtigt mærke at vi skulle have noget frokost inden vi var klar til at handle. Vi fik os noget mad, og fik handlet lidt på markedet bagefter.

Så gik vi rundt i byen for at få et lidt mere nuanceret indtryk af hovedstaden. Området omkring busstationen og markedet var meget hektisk og larmende. Fyldt med boder, smalle butikker og virkelig mange mennesker. Hvorimod havneområdet helt klart var byens ansigt udadtil, med flot water front, forskellig kunst, internationale spisesteder og væsentligt dyrere butikker. Men det så også ud til at der kom en del krydstogtskibe til havnen og så er det jo godt med et sted der er nemt og lige til for turisterne. Vi nød godt af begge dele og da vi havde fået de indtryk vi kunne kapere satte vi os på en dejlig international cafe og nød en milkshake mens vi skrev postkort hjem. Da vi kørte ud af byen kørte vi fobi et stort område med kirkegårde som jeg rigtig gerne ville se nærmere på. Rundt om på øen har vi set mange flotte/anderledes kirkegårde, men utroligt mange kors i forskellige farver placeret rundt på hele området. Mange af kirkegårdene har ligget i første række til kysten, så de har også haft god udsigt i efterlivet. Disse kirkegårde var dog noget anderledes. De havde mange virkelig store og gamle familiegrave. Mange af gravene var med så store rum, at vi forestillede os at kisterne var blevet sat direkte ind. Der var dog nogle af dem som var åbne, så det så lidt uhyggeligt ud. Man kunne nemt optage en zombiefilm på sådan en kirkegård.

Da vi havde fået nok af zombietankerne kørte vi hjem til lejligheden, hvor drengene straks hoppede i poolen, ind til det begyndte at tordne igen.

Kasper og Ludvig handlede ind til og lavede aftensmad, mens vi snakkede mere om hvad UNESCOs World Heritage dækker over. Vi fandt ud af vi havde besøgt flere end vi troede.
Jelling, Vadehvavet, Kronborg, Roskilde domkirke,Dyrehven, Teide NP, Temple of heaven, Summer palace, Great Wall, Thingvillir NP, Frihedsgudinden, Everglades NP, Grand Cannyon NP, Yosemite NP, Ayutthaya, Suzhou classical Garden, Mausoleum for den 1. Qin Kejser, Valletta, Megalithic tempels of Malta og nu også Aapravasi Ghat.
20 ud af 1073, så vi mangler “kun” 1053;)

Share

Vand, vand og atter vand

Solen skinnende, så det var nemt at blive enige om det skulle være en rigtig badedag. Drengene startede med at bade i poolen efter morgenmaden. Vores lejlighed er i stueetagen og vi har nærmest direkte udgang til poolen, så drengene kan bade selvom vi er i lejligheden. Det er virkelig dejligt. Efter deres pooltur, kørte vi til stranden.

Vi hoppede straks i vandet alle 5 og nød solen, vandet og den smukke strand. Efter en times tid kunne vi se de sorte skyer komme tættere og tættere på, så vi skyndte os op, i håb om at vi kunne nå ind på en frokost restaurant inden regn kom. Vi nåede det næsten. Det var heldigvis kun mens vi spiste at det regnede, så vi var alle klar på endnu en strandtur. Valdemar ville meget gerne ind på de strande hvor der ligger resorts, da de havde plantet palmer, men de var ikke så tilgængelige, så vi måtte lede videre efter den helt perfekte strand. Kasper ønsker liggestol, Valdemar ønsker palmer, vi ønsker os alle koraller og fisk. Vi endte ved den strand vi startede ved. Liggestole fik vi dog slet ikke brug for, da det var meget sjovere at være i vandet. Koraller kunne vi ikke finde, desværre, for det var faktisk grunden til vi havde valgt at bo i Flic en Flac, men fisk det var der, heldigvis. Efter endnu et par timer i vandet kunne vi ikke holde til mere sol. Vi besluttede at gå mellem træerne ned i den anden ende af byen for at finde nogle badebluser til voksne. Da vi havde gået ca. halvvejs gik det op for os hvor langt der faktisk var, og Kasper, Konrad og undertegnede gik tilbage efter bilen.

Badebutikken havde også lukket da vi kom der ned, så vi fik bare købt et par magneter og Ludvig fik købt nogle solbriller. På vej tilbage købte vi ind til aftensmad og resten af aftenen gik med hygge i lejligheden.

Share

Fra syd til vest – store flyttedag

I dag skulle vi flytte til Flic en Flac på vestkysten. Vi fik pakket sammen efter morgenmaden og fik sagt godt farvel og taget en masse billeder sammen med vores værter. Og så kørte vi afsted.

Da vi nåede til vores lejlighedskompleks blev vi lukket ind af portneren og henvendte os til ham. Han forstod dog ikke hvad vi sagde, men han kaldte på en ung dame som vi så viste vores booking til. Hun forstod dog heller ikke at vi faktisk havde booket en lejlighed, så hun sagde bare der ikke var noget ledigt. Vi blev lidt bekymrede og og prøvede endnu engang at forklare at vi faktisk havde en bekræftelse på en lejlighed. Så ringede hun en mand op som slet ikke havde noget med vores booking at gøre, så han blev, forståeligt nok, ret irriteret, mens vi blev mere og mere frustrerede. Til sidst fik vi dog vores internet til at virke, og der kunne vi finde et nummer på dem der havde lavet vores booking. Kasper ringede op og manden kom 2 minutter efter. Det var dejligt. Han måtte desværre fortælle os at den lejlighed vi skulle bo i var oversvømmet pga. det voldsomme vejr, så vi skulle bo et andet sted. Han forsikrede os om at et var en opgradering. Han viste os vejen og vi blev mildest talt positivt overraskede. Vi fik en meget stor lejlighed med 3 soveværelser og 3 badeværelser, pool, ac, og vaskemaskine. Heldigvis til samme pris. Lejligheden var ikke helt klar, så vi aftalte at vi spiste frokost, hævede penge og så kom tilbage. Vi kørte ned ved stranden og fandt et sted hvor vi kunne få pizza og sandwich i tørvejr. Valdemar var meget træt og ville gerne sove lidt, så vi fulgte ham tilbage til lejligheden og vi andre gik endnu engang. Denne gang gik vi ned i supermarkedet og købte lidt ind til køleskabet. Da vi kom tilbage var rengøringsdamen næsten færdig, og vi fik pakket ud. Drengene ville rigtig gerne ned på strande og bade, men vejret var ikke rigtig badevejr, det både regnede og tordnede. Men vi kørte en tur gennem byen, som strækker sig ret langt langs kysten. Vi stoppede ind på et par af strandene for at se dem an.
Til sidst handlede vi ind til aftensmad som vi kunne lave i lejligheden, skønt.

(Min telefon er gået i stykker, så der mangler billeder;))

Share

Hindutempel og vulkankrater

Dagen i dag skulle gå ind i landet, vi havde fået styr på hvor hindutemplet, som vi ledte efter den anden dag, lå, så det skulle være første stop. Det var et stort tempel, som lå ned til det store reservoirer, Grand Bassin. På vejen ned til templet blev vi hilst velkommen af to kæmpe store hindustatuer på hver 33 meter + fod. De var meget imponerende og de affødte mange snakke om højder og materialer.

Nede ved templet var der mange mennesker, både turister og hinduer. Ludvig så et sted, hvor vi kunne få malet et rødt mærke i panden, så der gik vi hen. Det viste sig at være et velsignelses ritual. Først fik vi malet i panden, så kom vi ind i et rum, hvor der stod en mand og messede til ca 10 personer, der fik vi et bæger med helligt vand, der skulle hældes på en opsats foran os. Derefter fik vi velsignede blade der skulle i vandet og et lille fad med ild der skulle bevæges i cirkler, alt imens manden messede og spillede på forskellige små instrumenter. Det var meget fint. Til sidst fik vi noget velsignet frugt og så var det færdigt. Vi gik ud til de andre og de var klar til at gå op til det lille tempel der lå oppe på en bakketop, med udsigt over området. På vejen var der lidt aber, ikke de hyggelige, men dem der stjæler ting og følger efter os. Så Kasper fik hurtigt smidt det velsignede frugt, da en af de store hanaber havde kurs direkte efter ham. Aberne var heldigvis kun et sted på trappen, så resten af turen gik stille og roligt. Udsigten fra toppen var helt fantastisk.

Så gik turen til Trou Aux Cerfs, toppen af et gammelt vulkankrater, hvor man kunne se selve hullet i vulkanen. Det er dog mange år siden den har været i udbrud, så det var et frodigt område. Det lå i nærheden af øens næst største by Curepipe. Turen gik gennem nogle meget lokale veje, hvor der dårligt nok er plads til én bil ad gangen, så det var lidt udfordrende at komme igennem nogle steder, ikke mindst fordi de utroligt mange løse hunde meget gerne ligger og sover midt på vejen, og de lokale også gerne står og sludre, men det var også sjovt at se de forskellige huse og de lokales daglige liv. Da vi nåede toppen af krateret var der en virkelig smuk udsigt både ned i hullet og ud over byen.

Vi fandt en bænk hvor vi kunne spise frokost og nyde udsigten. Da vi havde spist gik vi hele vejen rundt om det 100 meter dybe krater inden turen gik mod det sidste stop denne dag, Eau Bleue. Det var et vandfald, som drengene havde set man kunne “cliff jumpe” fra. Vi kørte der ud, men undrede os over at vi ikke så et eneste skilt på vejen der hen. Men midt på landevejen så vi en bil der holdt med katastrofeblink på og nogle mennesker der kom ned fra en lille sti. Vi stoppede ind og kunne så tydeligt høre vandfaldet. Vi holdte helt ind til siden, men lastbilerne der kørte forbi dyttede og var tydeligvis irriterede over at vi holdte der. Men vi gik op og kiggede alligevel. Det viste sig, at vejen ned til vandfaldet var af en meget stejl sti/skrænt med rødder. Jeg blev naturligvis lidt bekymret, men Kasper sagde at det kunne vi godt. Så vi fik alle ordentligt fodtøj på og begyndte nedstigningen. Halvvejs nede blev Kasper dog så bekymret over de dyttende lastbiler at han vendte om og gik tilbage. Vi andre fortsatte ubekymret, med Valdemars gode vejledninger. Nede ved vandfaldet blev det dog klart at det ikke var muligt at bade, selvom der var 2 mænd der var i vandet. Men alle kunne godt se at strømmen var meget stærk pga. den meget regn der var faldet, var der virkelig meget kraft på vandfaldet. Oplevelsen var dog virkelig fantastisk.

Da vi kørte fra vandfaldet blev vi enige om at køre forbi den berømte strand “Gris Gris”, da vi alle var godt beskidte. Stranden var dog ikke velegnet til badning denne dag, da bølgerne var for store. Men stranden var meget smukt indrammet af klipper til begge sider, og både Valdemar og Konrad fil klatret på klipperne, mens Ludvig og mig samlede skaller på stranden. Vi stoppede så ind på en af de andre strande, hvor det var muligt at få en hurtig dukkert inden aftensmaden.

Efter maden sad vi alle lige og sakkede med vores hotelmand Christian, som var meget ked af det var vores sidste aften. Han havde købt gaver til os alle sammen, hvilket var rigtig sødt af ham. Vi må selv huske at have en lille ting fra Danmark med i tasken til næste gang. Han ville også sikre sig at vi ikke kørte før kl. 11 næste dag, så han kunne sige ordentligt farvel.

Share

Når regnen bestemmer

I dag ville vi ud og gå på Le Morne, det bjerg der ligger sydvest på Mauritius, men inden gåturen ville vi lige snorkle lidt på vores strand. Vi fandt et sted, hvor der var endnu flere koraller og endnu flere fisk. Det vi virkelig skønt. Det aller bedste er dog at det ikke er dybt, selv Ludvig kunne bunde alle stederne. Kasper havde igen det kølige overblik fra vandkanten. Efter en god times snorkling tog vi op til vores lokale supermarked, spiste frokost og proviantrede. På vejen ud til bjerget regnede det meget, så vi var godt indstillet på at det muligvis ikke blevet dag vi skulle der op. Men da Le Morne tonede frem, så det tørt ud. Derfor kørte vi ud af den 1,5 km lange grusvej, med meget store huller/vandpytter og håbede vores lille Hyundai klarede turen. Desværre stod det ned i stænger da vi endelig kom frem. Det var ikke lige det vi håbede på, så vi holdte et hurtigt lille familiemøde, og blev enige om at køre mod det museum som vi så i går.

Regnskabet skal jo laves, så er det dejligt med kaffe til.

Curious Corner of Charmarel, det var et slags Experimentarium med optisk bedrag. Man kunne tage billeder hvor perspektivet blev totalt ændret, og et sted havde de indrettet et rum hvor det hele var på hovedet. Ret sjovt.

Efter besøget vidste vi jo godt vi ikke kunne spise i nærheden, så vi blev enige om at køre til samme restaurant som i går. Men den var sørme også lukket. Heldigvis fandt vi hurtigt et andet sted at spise. Det var også et dejligt sted, dog noget mere turister end vi har været vandt til. Men det er nok en forsmag på hvad der venter os når vi flytter til Flic en Flac. Da vi kom tilbage til hotellet spurgte vores hotelmand om Kasper ville drikke en øl sammen med ham. Det ville han selvfølgelig gerne. Jeg gik på værelset med Ludvig og Konrad så vi kunne spille lidt spil. Da Ludvig var puttet kom Kasper op og sagde at de ventede på mig. Vores hotelmand havde nemlig taget Mauritius Rom, lokale øl og snacks med som vi alle skulle smage. Så det endte med at vi alle 5 sad og snakkede med hotelmanden mens vi nød de lokale ting. Det var meget hyggeligt, og Valdemar har allerede aftalt med ham at næste gang han kommer til Mauritius kan han bo hos ham.

Share

Black River Georges nationalpark

Vores skuldre og røde næser fortalte os at vi skulle være i skyggen i dag, så vi besluttede at køre mod “Black River Gorges” Nationalpark. Vejen her fra syd var en samme som mod den naturpark vi var i for et par dage siden. Vi valgte bare at følge de skilte vi syntes så interessante ud. Det første stop blev ved “Alexandra Fall”.

Et fint viewpoint, hvor der både var udsigt til det smukke bjerglandskab og det store vandfald, samt små udspring, hvor drengene kunne lege.

Derefter kørte vi et par kilometer videre til et viewpoint, hvor vi havde set at der var en vandrerute. Det trængte vi alle sammen til, efter meget tid i bilen. Det viste sig at være en lidt mere udfordrende tur end vi havde regnet med, da der stod det var en “easy” rute. Men det var helt tilpas til os, Kasper stoppede dog da 2. vandløb skulle krydses.

Turen var rigtig spændende da skoven var tæt og der var spændende planter og smådyr. Det var dog dejligt lettende ikke at skulle tænke på slanger og andre farlige dyr. Efter vandreturen og lidt afvaskning af dem der var blevet mudret til, kørte vi mod et hindutempel som vi mente lå i nærheden. Vi kunne dog ikke finde det. Til gengæld fandt vi “Terres de 7 Couleurs”, som var en finere anlagt park med udsigt til et 100 meter højt vandfald og blottet jordlag, hvor farvespillet er fantastisk flot da jorden er meget mineralholdig pga. det er en vulkanø.

 

Der var også 3 af de store skildpadder, som dog lå helt still og varmede sig i solen. Det var en fin park, men jeg var personligt mere begejstret for den anden.
Efter parken ville vi finde noget aftensmad, og vi tænkte det ville være dejligt nemt, da vi havde kørt forbi de første 10 spisesteder på vejen. Men da vi kørte tilbage var alt lukket helt ned. Vi tror de holder lukket mellem frokost og aftensmad, men da vi spiser aftensmad relativt tidligt, så er det faktisk lidt ærgerligt. Vi kørte videre mod kysten og fandt heldigvis hurtigt en dejlig restaurant, hvor vi fik super lækker mad. Alle var enige om den godt kan få et besøg til.
Da det var ved at blive mørkt kørte vi mod hotellet. Aftenen blev brugt på spil på værelset, blogskrivning og Valdemar der lærte vores hotelvært dansk.

Share

Smukke koraller, strande og vandfald

Efter en storby dag havde vi alle 5 lyst til en dag med strand og natur. Så da 4 af os havde været tidligt oppe for at nå det meget lokale marked på parkeringspladsen, og vi havde spist morgenmad og daset lidt hver især med vores skærme, var vi klar. Vi besluttede at køre vest på langs vandet og vælge en strand som vi gerne ville udforske, det var dog lettere sagt end gjort. Der var masser af strande, men de fleste var udstyret med skilte om at badning var farligt.

Og med mig og Kasper som forældre, er det skilte der bliver taget alvorligt. Desværre kunne det mærkes på stemningen på bagsædet. Efter noget tid lykkedes det dog os at finde en dejlig lav strand, med koraller og fisk, det hjalp på humøret. Efter en times tid i vandet i høj sol, var det i den grad tid til at stå op. Vi var alle ved at blive godt forbrændt.

Så vi kørte videre helt ud på den sydvestlige del af øen for at spise frokost og se strandene an. De var virkelig smukke. Strandene i vores område har gulligt groft sand, iblandet en masse koraller, hvilket er rigtig fint når vi snorkler. Men de her strande havde totalt hvidt sand og turkis hav, super smukt. Desværre også en del bølger og hurtigt dybt. Men vi blev hurtigt enige om at komme tilbage en dag.

Vi gik også en tur ved vandet, hvor de lokale også var samlet for at nyde søndagen med hyggeligt samvær, grill og god musik. Ret hyggeligt.
Efter stranden kørte vi til bjerget “Le Morne”, som ligger på den yderste sydvestlige halvø. Der var dog lukket, så der må vi også tilbage, så vi kan få besteget et bjerg.
Istedet kørte vi mod “Rochester Fall” som lå nær vores hotel. Vejen der ud var dog lidt mangelfuldt skiltet, så vi kom på lidt af en omvej, som vores lille I10 havde svært ved at klare, vi måtte alle ud af bilen, så den ikke skrabede for meget på den hullede grussti. Men Kasper fik vendt den lille bil og vi fandt den rigtige vej. Vandfaldet var meget flot kraftfuldt, og den vej vi havde fundet førte os til toppen af vandfaldet, til drengenes store fortrydelse. De ville nemlig gerne bade i det. Men for at komme ned skulle man krydset floden, enten oppe eller nede, og det ville vi ikke have da strømmen var meget stærk.

Vi forsøgte derfor at finde en anden vej ind, men det lykkedes ikke denne gang.

Vi bliver nødt til at spørge vores hotelvært om hjælp. Efter vores vandfaldseventyr spiste vi på den lokale indiske restaurant, som lavede meget lækker mad, desværre også i de dyre ende. Tilbage på hotellet fik alle et velfortjent bad og lidt tid ved IPad’en.

Share

Port Louis

Efter vores natur dag i går, havde vi voksne lyst til at se nærmere på Port Louis, Mauritius hovedstad. Så vi pakkede bilen og kørte den times tid det tager at komme dertil. Det meste af turen var i styrtregn,

(På Mauritius må man åbenbart godt cykle på motorvejen)

så vi var lidt bekymrede om vi havde forladt tørvejret for at komme til regnvejret, men som vi nærmede os byen blev det mere klart, og det dryppede kun de første minutter vi var i hovedstaden. Vi havde fundet et en parkeringsplads ved Waterfront, så det var nemt at komme af med bilen. Jeg havde fundet et gratis naturhistorisk museum, som vi gerne ville nå inden det lukkede. Da vi havde skyndt os derhen viste det sig at det var lukket pga. renovation på ubestemt tid, så det må blive en anden gang. Istedet gik vi en tur i den flotte park: Jardins de la Compagnie, som havde nogle helt fantastiske træer, og flotte statuer.

På turen hen til byens store marked kom vi også forbi “Place d’Armes” som er den flotte boulevard der fører op til “Goverment House”, som står flot trods det er fra en franske kolonitid og bygget i 1738.

Markedet var som beskrevet kæmpe stort. Det var delt i flere afdelinger, frugt og grønt på den ene side og tøj og ting på den anden side, samt et stort kødmarked på den anden side af vejen. Drenge var naturligvis mest interesserede i tøj og ting delen så der startede vi. Valdemar og Konrad udså sig hurtigt noget tøj de kunne lide og begyndte de benhårde forhandlinger. De fik købt en t-shirt hver, og var rigtig glade. Ludvig var mere fascineret af hemmelige æsker og hajtænder i halskæde, men han fik også gjort sig nogle gode køb. Jeg købte et spil med kugler slebet af forskellige stenarter. Kasper gik tomhændet fra markedet, tror han syntes tasken blev rigeligt fyldt uden hans indblanding.

Efter lidt frokost gik vi mod et museum, som skulle vise de bygninger som tog imod indiske immigranter i kolonitiden. Desværre var det også lukket. På vej tilbage til Waterfront fandt vi en stor legeplads, hvor drenge kunne lege, mens vi bestilte frisklavet juice og kølige kokosnødder som vi kunne nyde på kajen.
Ludvig havde set en krystalbutik da vi ankom, ophavsret glædet sig hele dagen til at kommende i den. Han var totalt opslugt af alle de smukke krystaller og sten. Det var dog en butik som mere henvendte sig til krydstogtsturisterne, så priserne var sky høje. Heldigvis kom hans lange krøllede hår og store blå øjne ham tilgode, da damerne i butikken ikke kunne stå for ham, og derfor gav ham god “discount” på en æske med blandede krystaller. Så var hans dag reddet.
Vi spiste aftensmad tidligt, desværre i foodcourt, da de restauranter vi havde udset os først åbnede 18.30, men vi skulle køre inden det blev mørkt, så det var sådan det blev. Selvom de kører overvejende pænt på øen, er det stadig i vestre side af vejen, og mange af vejene er meget smalle, så er er helt klart rarest at køre i dagslys. Hjemme på hotellet blev der slappet af med skærm, Ludvig, Konrad og Kasper på værelset og Valdemar og mig nede i hotellets reception/restaurant, hvor der var internet og hyggelig snak med hotellets ejer/manager.

Share

En flyvende oplevelse

Efter en god nats søvn stod vi op og spiste morgenmad. Drengene ville rigtig gerne ned på stranden og snorkle, også selvom det regnede. Vi pakkede bilen med snorkeludstyr og badesko til alle mand. Da receptionisten så det advarede hun os lige mod det dårlige vejr, der havde været en cyklon i nat, og det kunne skabe strøm i vandet, så drengene fik besked på, at vi måtte se vandet an, inden vi lovede for meget. Nede ved stranden var der helt øde, men vandet var helt stille, så vi gik glade i. Drengen og jeg med dykkermasker og snorkler, Kasper badesko og overblik. Der var koraller helt ind til kysten og masser af fisk og søpindsvin. Virkelig skønt.
Efter en hurtig tur på hotellet kørt vi til supermarkedet fra i  går for at spise frokost. Derefter mod naturparken “The 23 Coloured Earth”. Der så Valdemar hurtigt at der var ziplines, hvilket han virkelig havde ønsket sig at prøve. Glæden var stor da han fik besked på han godt måtte. Straks fik han købt billet, vi andre nøjedes med indgangsbillet til nationalparken. Valdemar kom hurtigt i noget sikkerhedsudstyr og blev udstyret med GoPro kameraet og kørte væk i en jeep, mens han overtalte os andre til at filme ham fra jorden. Det var en virkelig lang tur på over 1,5 km. Og han syntesdet var en vildt fed oplevelse.

Derefter gik vi en tur rundt i parken, hvor vi så flere flotte vandfald, de mange foskelligfarvde jordlag som var synlige på et sted, en dyrepark med køer, geder, hjorte, gæs og ikke mindst kæmpeskildpadder, som vi fik lov til at fodre, vildt fascinerende.

Drengene havde dog ikke fået den nepalesiske hængebro, som vi havde set i introvideoen til parken, ud af hovedet, så de ville gerne vide om det var i dag, eller om vi skulle tilbage til parken en anden dag for at prøve den. Kasper og jeg håbede på at de ikke måtte, når ingen af deres forældre turde tag med, men det måtte de sørme godt! Jeg fandt så al det modige havde i mig og købte også en billet. Jeg kunne simpelthen ikke holde tanken om, at de skulle gå over en 350 meter lang træbro, ud.
Vi blev kørt der op i en jeep og alle blev spændt fast en efter en. Først gik en anden familie afsted og så Ludvig, Konrad og Valdemar. Da jeg var blevet spændt fast og gået et par meter ud måtte jeg bakke tilbage. Det var simpelthen for nervepirrende til mig. Drengen tog det i stiv arm og ville gerne fortsætte.

Den unge guide sagde til mig at han nok skulle hjælpe mig over, han skulle bare lige havde de sidste 2 afsted.
Han virkelig sød og meget pædagogisk da jeg lettere hysterisk begyndte at gå ud på gangbroen. Han fik dog også ret automatisk flyttet mit fokus, da han simpelthen ville gå turen baglæns uden sikkerhedsline. Da vi var halvvejs over begyndte jeg så småt at kunne nyde turen omverden 30 meter dybe dal. Det mest imponerende syn var de kæmpe flagermus som fløj rundt både over og under mig. Drengene var dog kommet helt over der og blev hentet af en jeep, så de kunne komme ned til Kasper. Den sidst halvdel af turen gik ret langsomt, da det indiske par som gik foran mig (og guiden) blev mere og mere nervøse, og tilsidst måtte have en guide fra den anden side til at hente dem. Derfor nåede Kasper og drengene at blive lidt nervøse for mig, inden jeg nåede ned. Men allesammen enige om det var en helt fantastisk oplevelse.

Så kørte vi til den nærmest by for at spise aftensmad og komme hjem på hotellet for at fordøje en meget begivenhedsrig tur.

Share

Mauritius here we come…

D. 3.1. var dagen hvor vi skulle vi rejse til Mauritius. Vi havde ikke nået at glæde os længe, da billetterne først blev bestilt for 1 måned siden, ret impulsivt. Men glædet os det havde vi. Vi skulle først flyve kl 20.45, så drengene og mig havde hele dagen til at få pakket, afleveret katten, købt de sidste småting og gjort huset klar til eventuelle fremvisninger. Imens Kasper var på arbejde. Da han kom hjem fik vi bagagen i bilen og kørte til lufthavnen. Tjek in og paskontrol gik dejlig nemt og vi spiste aftensmaden inden vi skulle boarde.

Alle familier med børn blev boardet først, så vi kom hurtigt ombord. Desværre var flyet forsinket i ca 1 time, så vi sad længe og ventede på takeoff. Turen gik fint og alle fik sovet, nogle mere end andre, men alt i alt en god flyvetur, som desværreogså bød på ondt i ørene for Ludvig og kvalme for Konrad. Men de klarede det heldigvis.

Vi var ude af flyet kl 12.20 lokal tid og fik ret nemt købt et simkort, så Kaspers telefon kan bruges til gps, og hentet bilen så vi kunne komme til vores hotel. Turen til hotellet gik fint selvom den blev lidt længere end forventet, da mobilsignalet lige var en 1/2 times tidsmæssigt at gå igang.
Da vi ankom til Skyline Inn blev vi mødt af en rigtig sød mand som viste os vores værelse. Fint værelse med senge nok, dog lå de alle i samme rum, selvom både Kasper og jeg havde læst det som 3 værelser. Men manden var hurtig til at se at vi var undrende, og tilbød os et ekstra værelse og morgenmad til samme pris, det blev vi ale glade for, især blev Valdemar glad for det ekstra værelse.
Hotelmanden fortalte også at der var restaurant lige ved siden af, hvor de laver god mad. Vi valgte at prøve det af, og ganske rigtigt var det lækker mad til rimelig pris. Efter maden kørte vi op til et stort supermarked, hvor vi fik tanket op med vand, frugt, kiks mm. På vejen der op så vi noget af det der venter os de næste dage, vandfald, jungle og smukt vand.
Tilbage på hotellet gik vi alle tidligt i seng.

Share