Længere ude end kragerne

Death Valley var næste stop. Det kan næsten ikke blive mere kontrastfyldt at tage fra Las Vegas og så ud i det rene ingenting. Kasper havde sørget for at alt var tanket op og alle depoter var fyldte, så vi kunne overleve hvad som helst. Vejen derud var øde. Lange landeveje, hvor vi stort set ikke mødte andre biler end os selv. Til gengæld så vi både flyvende ørkenbuske og sandhvirvelvinde, præcis som i en ægte westernfilm. Da vi ankom til Furnace Creek, var der dog også en ranch, ved siden af vores mere naturprægede campingplads, hvor man kunne købe de mest basale ting, til 5 gange normalprisen;). Det var virkelig varmt, selvom vi først ankom ved aftensmadstid. Ungerne var dog ligeglade. De smed straks det meste af tøjet og begyndte at lave parkour på de store sten og det gode klatretræ uden for vores campingplads. Vi nød pladsen og den fantastiske stjernehimmel ved bålets skær efter maden. Næste dag tog over i besøgscenteret, hvor vi havde god mulighed for at få styr på klimaet, det sted i verden hvor den varmeste temperatur nogensinde er målt (56,7 grader celcius i 1913).

image image

Så gik turen mod det laveste punkt. 85,5 m under havoverfladen. Stedet kaldes for “Badwather” da en af pionerenes muldyr ikke ville drikke af vandet pga det høje saltindhold, og han sagde derfor Bad Wather. Sidenhen har navnet hængt ved. Det var virkelig varmt der. Vi kunne ikke gå særlig langt, før vi måtte vende om, så vi kørte ret hurtigt videre til Golden Canyon som lå på vejen. Der var en fin lille vandresti gennem de store klippeblokke, men det var stadig varmt og vi måtte vende om inden vi nåede kløften.

image

Men det var en flot tur alligevel. Bagefter kørte vi om på den anden side til et mere etableret udsigts punkt Zabriskie point. Det er opkaldt efter en af ejerne i det store mineselskab Borax som var medskabende til at der kom liv i Death Valley. Drengene og jeg gik en tur ned i kløften, da temperaturen var blevet lidt mere behagelig, mens Kasper hvilede benene i autocamperen. Derefter spiste vi på ranchen i Furnace Creek, hvor vi fik rigtig lækre burgere, godt betalt, naturligvis;). Hjemme på pladsen blev det igen tid til at nyde stjernehimlen til smagen af ristede skumfiduser.

image image image

 

Share