Det stille liv på floden

Dagen startede tidligt for mit vedkomne. Konrad kom ind kl 6.20 og kunne ikke sove mere. Det kunne han så godt i min seng, men det kunne jeg så ikke. Jeg satte mig ud på fordækket af skibet for at nyde stilheden. Personalet var lige stået op og var ved at tage myggenettene væk efter natten. Solen var ikke stået op endnu, så der var dejligt køligt. Det var meget hyggeligt og roligt at se den lille landsby vågne mens solen stod op bag palmerne. Lydløse kanoer sejlede gennem floden, gederne gik på stien med deres små klokker, smådrenge hentede mælk i deres plastikflasker, avisbudene cyklede ud med dagens aviser. Et par af drengen som Valdemar og Konrad spillede fodbold med vinkede og kaldte da de cyklede i skole. Meget idyllisk og fredfyldt.


Kl. 8.30 skulle vi spise morgenmad, inden vi igen sejlede videre. Det var meget afslappede at sejle rundt gennem floderne og sjovt at se familiernes liv ved vandet. Drengene skiftedes til at styre båden, og især Konrad var vild med det. Ved frokosttid stoppede vi forbi en gammel kirke oven lille by, hvor vi købte lidt forfriskninger og Farmor og Poul købte en lille model af husbåden til hver af drengene. Efter frokost sejlede vi videre.

Inden aftensmaden sejlede de os forbi et massagested, som vi dog pænt takkede nej til og derefter forbi et lille sted hvor de solgte friskfangede kæmperejer og hummere. Helle købte nogle rejer til aftensmaden, selvom det føltes ret meget som en turistfælde. Efter en lille strække ben tur blev vi sejlet over til vores overnatningsplads. Der var ikke nogen by, men en meget smuk strækning, hvor vi kunne nyde solnedgangen overIndiens 2. største sø.

Aftensmaden blev nydt og rejerne var virkelig veltilberedte, så det var endnu et dejligt måltid.
Derefter pakkede vi samme, så vi var klar til landgang dagen efter kl. 9.00

Share

Fra de kølige højder til det flydende hus

Nu skulle vi forlade det skønne bjergområde for at komme ned til Backwaters området, som er et område der består af floder, kanaler og søer. Der er det muligt at sejle i en husbåd rundt i området. Men først skulle vi lige have overstået 41/2 times buskørsel, hvor af de første 3 var i bjergene. Det tog hårdt på Konrad især, til trods for massivt indtag af kørersygepiller. Men vi kom gennem det, og fik da også mulighed for at nyde det smukke landskab.

Vi ankom til vores husbåd kl 14, og fik bagagen ombord. Straks efter fik vi serveret en skøn frokost med stegte friskfangede fisk, ris, kål/kokos salat og banan-yoghurt. Samt en dessert med ris, nudler, kardemomme, kanel, mælk og sukker. Resten af eftermiddagen nød vi i skyggen på dækket. Der er næsten 15 grader varmere end i bjergene, så det skulle vi lige vænne os til. Kl 18.00 lagde vi til land og Valdemar og Konrad kunne høre nogle børn spille fodbold og de fandt straks deres sko frem og løb over for at være med. Farmor var sød at hjælpe dem. Hun er noget modigere end Kasper og mig. Vi andre kiggede på. Da kampen sluttede gik vi en tur i “byen”.

Byen består af en grussti på ca 1,5 m i bredden, med vandet på den ene side og lidt huse på den anden side. I nogle af husene er der så butikker. Små købmænd, en frisør, en skrædder, en jernbutik mm. Jeg ville gerne købe lidt frugt og brød til Ludvig, da han ikke altid synes at indisk mad er sagen, så jeg gik hen til frugt manden. Han var ved at pudse sin lampe. Jeg ventede og han pudsede… Efter et par minutter prøvede jeg at få kontakt, men der var ikke det store held med det, der skulle jo også olie på lampen. Vi blev stående et par minutter mere, og da manden havde pudset, fyldt på og tændt sin lampe, så havde han tid til at sælge mig en vandmelon. Næste 5 kilo for 6 kroner. Skønt. Vi fik også købt lidt ind i de små købmænd.


Tilbage på båden blev der serveret dejlig aftensmad og derefter var der tid til et spil west.

Share