Afslapning, afslapning og atter afslapning

Efter morgenmaden blev vi sat af på land, og der stod en chauffør som var klar til at køre os til vores sidste hotel, Cherai Beach Resorts. Her skulle de sidste dage nydes, med strand, og pool. Køreturen tog kun 2,5 time og ingen blev dårlige. Det var skønt. Hotellet lå med det Arabiske hav til den ene side og en flod til den anden side og hele området var indrettet med små huse og villaer. Der var meget flot beplantet og flere anlagte fiskedamme.

Desværre havde vi fået et hus med to værelser, hvoraf det ene var et gennemgangsrum og der skulle 3 ekstraopredninger ind. Det var lige klemt nok. Så Helle og Kasper brugte en del tid på at finde en anden løsning. Det var dog ikke muligt den dag, men dagen efter fik vi 2 små huse, hvilket var meget bedre. Dagene gik med badning i poolen, småture til de lille by, hvor især Valdemar fik købt sig noget billigt tøj. Både Kasper og mig er Alt for store til deres tøj…. Vi fik også besøgt det lokale tempel og ellers bare nydt stemningen i den lille meget varme og kaotiske by.


Kasper, Helle og jeg fik en gang afslappende ayurveda massage, oplevelsen var meget forskellig, men jeg nød det helt vildt. Massagen startede med at jeg skulle sidde på en skammel, og fik masseret min hovedbund, ansigt og skulder i rigtig meget olie. Bevægelserne var mest tryk og sådan nogle børstede bevægelser. Derefter skulle jeg op på en briks, hvor begge sider blev børstet og trykket i rigelige mængder olie. Afsluttende kom jeg ind i en dampkasse, hvor der kom damp og urtedufte ud. Til sidst kom den søde massør med et glas urtedrik og jeg kunne tage et velfortjent bad.
Solnedgange nød vi på stranden, sammen med hundredevis af indere, som især i weekenderne kommer valfartende til vandet ved aftentide for at bade og nyde den køligere luft. Derfor brugte vi også en del tid på at blive fotograferet sammen med inderne. Især Ludvig var et yndet motiv, men også de andre drenge, Kasper og mig er nu på en ret stor mængde indiske telefoner ;).


Det var nogle skønne afslappende dage, hvor vi også havde mulighed for at fordøje alle de mange indtryk vi har fået på denne helt fantastiske tur.

Share

Det stille liv på floden

Dagen startede tidligt for mit vedkomne. Konrad kom ind kl 6.20 og kunne ikke sove mere. Det kunne han så godt i min seng, men det kunne jeg så ikke. Jeg satte mig ud på fordækket af skibet for at nyde stilheden. Personalet var lige stået op og var ved at tage myggenettene væk efter natten. Solen var ikke stået op endnu, så der var dejligt køligt. Det var meget hyggeligt og roligt at se den lille landsby vågne mens solen stod op bag palmerne. Lydløse kanoer sejlede gennem floden, gederne gik på stien med deres små klokker, smådrenge hentede mælk i deres plastikflasker, avisbudene cyklede ud med dagens aviser. Et par af drengen som Valdemar og Konrad spillede fodbold med vinkede og kaldte da de cyklede i skole. Meget idyllisk og fredfyldt.


Kl. 8.30 skulle vi spise morgenmad, inden vi igen sejlede videre. Det var meget afslappede at sejle rundt gennem floderne og sjovt at se familiernes liv ved vandet. Drengene skiftedes til at styre båden, og især Konrad var vild med det. Ved frokosttid stoppede vi forbi en gammel kirke oven lille by, hvor vi købte lidt forfriskninger og Farmor og Poul købte en lille model af husbåden til hver af drengene. Efter frokost sejlede vi videre.

Inden aftensmaden sejlede de os forbi et massagested, som vi dog pænt takkede nej til og derefter forbi et lille sted hvor de solgte friskfangede kæmperejer og hummere. Helle købte nogle rejer til aftensmaden, selvom det føltes ret meget som en turistfælde. Efter en lille strække ben tur blev vi sejlet over til vores overnatningsplads. Der var ikke nogen by, men en meget smuk strækning, hvor vi kunne nyde solnedgangen overIndiens 2. største sø.

Aftensmaden blev nydt og rejerne var virkelig veltilberedte, så det var endnu et dejligt måltid.
Derefter pakkede vi samme, så vi var klar til landgang dagen efter kl. 9.00

Share

Fra de kølige højder til det flydende hus

Nu skulle vi forlade det skønne bjergområde for at komme ned til Backwaters området, som er et område der består af floder, kanaler og søer. Der er det muligt at sejle i en husbåd rundt i området. Men først skulle vi lige have overstået 41/2 times buskørsel, hvor af de første 3 var i bjergene. Det tog hårdt på Konrad især, til trods for massivt indtag af kørersygepiller. Men vi kom gennem det, og fik da også mulighed for at nyde det smukke landskab.

Vi ankom til vores husbåd kl 14, og fik bagagen ombord. Straks efter fik vi serveret en skøn frokost med stegte friskfangede fisk, ris, kål/kokos salat og banan-yoghurt. Samt en dessert med ris, nudler, kardemomme, kanel, mælk og sukker. Resten af eftermiddagen nød vi i skyggen på dækket. Der er næsten 15 grader varmere end i bjergene, så det skulle vi lige vænne os til. Kl 18.00 lagde vi til land og Valdemar og Konrad kunne høre nogle børn spille fodbold og de fandt straks deres sko frem og løb over for at være med. Farmor var sød at hjælpe dem. Hun er noget modigere end Kasper og mig. Vi andre kiggede på. Da kampen sluttede gik vi en tur i “byen”.

Byen består af en grussti på ca 1,5 m i bredden, med vandet på den ene side og lidt huse på den anden side. I nogle af husene er der så butikker. Små købmænd, en frisør, en skrædder, en jernbutik mm. Jeg ville gerne købe lidt frugt og brød til Ludvig, da han ikke altid synes at indisk mad er sagen, så jeg gik hen til frugt manden. Han var ved at pudse sin lampe. Jeg ventede og han pudsede… Efter et par minutter prøvede jeg at få kontakt, men der var ikke det store held med det, der skulle jo også olie på lampen. Vi blev stående et par minutter mere, og da manden havde pudset, fyldt på og tændt sin lampe, så havde han tid til at sælge mig en vandmelon. Næste 5 kilo for 6 kroner. Skønt. Vi fik også købt lidt ind i de små købmænd.


Tilbage på båden blev der serveret dejlig aftensmad og derefter var der tid til et spil west.

Share

På elefantjagt i tigerparken

Onsdag ville farmor gerne have os alle med ud og se en indisk skole, så vi kunne opleve hvordan den slags foregår lokalt. Samme formiddag ville Sisse og jeg egentlig gerne have haft drengene med på en tur i junglen, inde i Periyar Tiger Reserve – national park, men da det viste sig at børn ikke havde adgang til parken til fods, måtte vi ændre planerne. Argumentet på det officielle national park kontor var, at børn, under 14 år, ikke selv kunne løbe væk fra de vilde dyr. Derfor tog farmor og Poul alle drengene med i skole, mens Sisse og jeg fik grønt lys til at tage på tur i junglen for os selv, for vi mente jo nok vi kunne løbe fra de fleste dyr.

Aftenen inden fik Sisse bestilt den sidste ledige vandretur til os (turene er meget eftertragtet i højsæsonen og hurtigt udsolgt), via en hjælpsom receptionist. Om morgenen blev vi samlet op på hotellet, af en agent, i en lille tuk tuk, som fragtede os hen til parkens indgang for vandreture. Her fik vi tildelt en vældig flink statsansat guide, hvilket var påkrævet, da ingen turister må vandre alene i det 7777kvm2 store tiger reservat. Efter at have udfyldt de obligatoriske “at your own risk” formularer, gik turen ud i junglen.

Vores guide var en meget lille og ret ung mand, som formentlig nemt kunne stikke af fra os, hvis faren blev for stor. Vi startede turen med at se vandbøfler og dernæst sorte aber med haler, der kunne blive op til 2 m lange, i følge vores guide. Lidt længere inde lå der en lille flok indiske bison okser og sov imellem træerne. Fuglelivet var rigt og flere steder så vi blå Fischer King fugle. Selve junglen var ikke helt som vi havde forestillet os. Den var knap så filmisk jungleagtig, men mere som en knas tør skov. Hvis det ikke havde været for sporadiske lianer, gigantiske bambus klynger, bjergkuperede terræn og selvfølgelig det lidt anderledes dyreliv, kunne det have lignet Jægerspris skoven.

Pludselig stoppede guiden op fordi han kunne lugte elefanter. Han virkede lidt nervøs og skiftede sti i ny retning. Han fortalte at det var ret sjældent man så vilde elefanter og hvis man gjorde var det med at holde sig på afstand, da de kunne være farlige. Vi troede derefter at han ledte os væk fra elefanterne, men det viste sig hurtigt at han prøvede at spore dem. Han vidste os elefantlorte og “klø” træer og store fodspor, som vi ikke selv ville have opdaget. Han så også en slange på vejen, som vi heldigvis ikke nåede at se før den var væk. Lidt længere fremme bad han os om at stå helt mussestille og så smuttede han ellers fra os. Han kom til syne ud af noget buskads og vinkede os forsigtigt frem, mens han gjorde tegn til at vi skulle være stille. Derinde imellem skoven var tre voksne og en babyelefant igang med at æde sig igennem træerne. Vi gik lidt rundt om dem på sikker og afstand og så dem fra alle sider. Til sidst kom en elefant-mor med sin baby-elefant helt ud fra træerne og krydsede en åben lysning, alt imens vi gemte os bag nogle træer. Det var et helt fantastisk og enestående syn, som vi nok aldrig glemmer.

Høje fra vores oplevelse vandrede vi tilbage igennem junglen. Undervejs prøvede jeg at lokke vores guide til at spore en tiger, som det næste, men den sag mente han var tæt på umulig. Reservatet var hjemsted for blot 47 tigere og i de tre år han havde været guide havde han kun set en eneste, på trods af mere end 1000 ture derud. Tilbage ved indgangen havde vi bortlagt ca. 10 km’s bakkede indisk jungle og var nu alligevel ok med at det ikke blev til tiger observation i denne omgang.

Efter elefantoplevelsen og efter drengene begejstret havde fortalt os om deres tur til den lokale skole skulle vi ud og se 2 danseshows. Det første var en slags kampdans, som til Ludvigs store glæde både havde spyd, sværd og ild. Det andet var en traditionel dans med kostumer og fortællinger. Begge dele var meget spændende at se.

Share

Ayurveda

Et must for mig, personligt, i Indien, har været at prøve behandlingsformen Ayurveda. Ayurveda er en old gammel indisk lægekunst, som omfatter behandling af hele kroppen, blandt andet ved hjælp af olier, urter og forskellige former for massage. Egentlig ved jeg ikke så meget om det, andet end at det er meget anerkendt i Indien.

Vores chauffør-guide havde anbefalet os et sted i turistbyen Kumily, tæt ved nationalparken Periyar, som jo så måtte prøves. Han havde ikke selv prøvet stedet, men anbefalede det ud fra sine tidligere kunders tilbagemeldinger (ønsker aldrig at møde de kunder). Stedet hed Aaramam og lå lige overfor vores hotel, Treetop Hotel.

Mine alarmklokker burde nok have ringet, da jeg blev slæbt ned i en mørk kælder, af en stor indisk mand, i bar overkrop. Da vi kom ind i rummet låste han døren og bad mig smide alt tøjet. Bagfra bandt han en snor om livet på mig og hang et stykke langt papir, som mindede om toiletpapir, fast på snoren. Det skulle så udgøre et par underhylere. Han bad mig ligge mig op på briksen og med det samme jeg havde lagt mig, fjernede han mine nye papirs underdrenge igen, hvilket føltes lidt underligt. Min krop blev nu smurt ind i et tykt lag olie fra top til tå og jeg mistænker ham stadig for, at forsøge at hælde lidt ekstra ned imellem mine balder og forsøge at stoppe det ind med fingeren. Han begynde at massere hele min overkrop med meget hurtige og hårde bevægelser, på tværs af rygraden og uden nogen form for føling med mit velvære.

Mandens engelsk var meget begrænset og flere gange undervejs spurgte han: “good feeling or no feeling”? Jeg svarede hurtigt hver gang “no feeling” imens jeg var tæt på gråd og desperat tænkte, at der måtte være flere svarmuligheder. Han vendte mig om på ryggen og begyndte med lange hårde og hurtige bevægelser, at køre sin hånd opad indersiden af mit ben. Startende fra anklen og afsluttende med et hårdt klask på undersiden af mine testikler, i alt for mange gentagelser, samtidig med at jeg skreg “no feeling, no feeling” uden succes. Bagefter skulle det andet ben også have en tur og selvom jeg havde lært rutinen fra seancen med mit højre ben var fornøjelsen ikke steget på venstre side.

Han forsøgte at tørre det værste olie af mig med en klud, mens jeg hurtigt klædte mig på igen og skyndte mig ud af døren og op i lyset igen. Bagefter følte jeg mig en smule brugt. Jeg tog et langt bad, tilbage på hotellet, for at forsøge at glemme den traumatiske oplevelse og for at få olien ud af sprækken. Olie i min stjerne giver altså nul stjerner i anmeldelsen.

Share

Morgendis ved floden

Vi skulle mødes med vores chauffør kl. 6.30 fordi vi skulle på bådtur i nationalparken. Vi skulle noget tidligere op end vi var vandt til på denne tur. Mens vi børstede tænder gik strømmen og der blev helt mørkt, så da jeg skulle have tandpasta på fik jeg valgt den indiske barbercreme. Det kan Ikke anbefales. Men jeg vågnede da;).
Turen er tidligt på dagen, da det er der dyrene går til floden for at drikke vand. Det var regnvejr og diset, og meget meget smukt. Selvom der havde været tvivl om vi overhoved kunne komme med på turen pga. for få både, så fik vi de bedste pladser på forreste række. Vi var heldige både at se bisoner, hjorte og vildsvin samt et utal af forskellige fugle. Under turen stoppede regnen, og solen brød gennem skyerne flere gange. Vi så også nogle aber i trætoppene på vejen til og fra båden. Et par bøfler fik vi også set mellem træerne da vi kørte ud af parken.


Efter besøget kom vi tilbage på hotellet, hvor de havde været søde at forlænge morgenmaden med en halv time, spiste vi i restauranten.
Vi havde aftalt at vi efter morgenmaden skulle ud og se en af de mange krydderifarme i området. Vores chauffør kørte os lige til indgangen, hvor vi blev budt velkommen af en rigtig flink guide. Han viste os rundt i hele parken og fortalte kort om alle planterne, og lod os smage og dufte os gennem hel krydderihylden. Vi så kardemomme, hvor 70% kommer fra syd Indien. Peberkorn, hvor både hvid, grøn og sort peber er fra samme korn. Nelliker, anis, chili, papaja, bananer, ananas, kanel, curry-leaves, stevia, sukkerrør, avokado, muskatnødder og meget mere. Det var helt fantastisk. Vi var også heldige at se en ugle. Det var rigtig skønt, og alle, selv drengene var frisk på at smage og dufte.


Derefter tog vi hjem på hotellet og slappede lidt af inden frokost. Efter frokosten gik drengene på opdagelse i hotellets have og fandt en pool. Den skulle selvfølgelig prøves, men det passede også fint, da Kasper og Helle skulle prøve en traditionel indisk massageform som hedder Ayurveda. Så mens vi slappede af ved poolen blev de trykket godt igennem. Vandet var dog så koldt at det blev til mere leg end svøm, men det var også hyggeligt.

Da Kasper kom tilbage gik Valdemar, Kasper og jeg en tur ned i den lille by. Jeg ville gerne have billetter til en gåtur i nationalparken, men det var nemmere sagt en gjort. Der var nemlig kun onlinebilletter tilbage, men internettet virker ikke, så det var svært. Jeg ville også gerne have drengene med, men det kunne slet ikke lade sig gøre. Vi snakkede med personalet på hotellet og de ville prøve at hjælpe. Efter aftensmaden på hotellet kom receptionisten og sagde at de havde fundet en guide til kl. 11. Men vi skulle betale for 4 personer. Det ville vi gerne. Aftalen blev at de købte billetter og indgang til parken for os også blev vi hentet på hotellet kl. 10.30. Desværre blev den tur, som Helle havde arrangeret, til en lokal skole flyttet til kl. 11, så den måtte vi gå glip af.

Share

Det gamle Fort Cochin

Vi havde aftalt at vores chauffør at han skule hente os kl. 10 og køre os til den gamle bydel i Cochin. Bydelen ligger på en ø og kaldes for Fort Cochin, da det i gamle dage var et fort. Cochin har gennem tiden både været portugisisk, hollandsk og britisk. Der var en køretur på en halv times tid derud. Det var sjovt at se byen og dens liv. Vi blev enige om at det byen mindede mest om var en lille Bangkok, dog uden stillestående trafik. Da vi kom ud på øen havde vi flere ting vi skulle se. Første stop var ved den 1. Europæiske kirke der er bygget i Indien. Det er også stedet hvor Vasco da Gamas gravsten er placeret. Hans jordiske rester er flyttet til Lisabon. Ud over graven var det sjovt at se udsmykningen som er en del anderledes end herhjemme. I de flotte gamle lysekroner, som er udstyret med sparepærer, er der hængt både julekugler og rispapirslamper som kunne gøre selv søstrene Grene misundelige. Uden for kirken stimlede en masse indere sammen og ville gerne have taget billeder af vores 2 drenge og vores baby-pige. De er alle sammen meget insisterende på at Ludvig er en pige, og da han er den mindste kalder de ham også baby, godt han ikke forstår alt hvad de siger. Han havde nemlig iklædt sig sit sejeste fodboldsæt, for som han sagde, SÅ kan de se jeg er en dreng!


Videre ned til vandet, hvor der er nogle få indere der fisker med en gammel kinesisk fiskemetode, som ellers kun er brugt i Kina. Et stort net der er udspændt mellem 4 rafter sænkes og hæves hvert 3. Minut og en sparsom mængde fisk hives i land. Der er dog skarp konkurrence fra delfinerne som lystigt boltrede sig i det Arabiske hav (Malabarkysten). Vi fik lov til at være med til at hive fangsten i land med fangernes rytmiske sang til hjælp. Det var sjovt at prøve. På vejen langs vandet var der fyldt med fiskehandlere som solgte alt fra krabber til hammerhajer.


Vi sprang dog fisken over og tog en forfriskende kokosnød istedet. Inden frokost nåede vi lige endnu en flot gammel kirke.
Frokosten blev indtaget på Old Harbour Hotel, i en idyllisk frodig gårdhave med store træer og palmer. Og en kattefamilie med killinger. Det var lækker mad i skønne omgivelser.
Uden for hotellet var der en legeplads som drengene legede lidt på.
Sidste del af turen bød på et besøg i en souvenirshop samt 2 museer. Det første var i et gammelt portugisisk palads, hvor der var fortællinger om den royale familie sam en masse hinduiske vægmalerier. Det sidste museum var historisk fra Keralaområdet, hvor vi fik vist deres traditionelle dansedragter og masker. Ludvig blev igen forvekslet meden pige (Lucy) og de var vilde for at vise ham kjoler og smykker…


Til sidst blev vi sat af på hotellet, hvor drenge straks hoppede i poolen og Farmor og Poul passede på dem mens vi ville ud og veksle lidt penge. På vej ud blev vi stoppet af en af de mange ansatte, som var bekymret for om vores drenge var alene i poolen. Vi forsikrede ham om at der var voksne ved dem, og vi fik lov til at gå. Det var meget betryggende.
Aftensmaden nød vi på tagterrassen, hvor vi kunne nyde synet af en flot orange fuldmåne til de ene side og Venus til den anden side.

Share