Den Kinesiske mur var lagt bag os og vi var tilbage på det samme hotel, Springs Valley i Beijing. Det eneste planlagte punkt for dagen var, at komme tidligt ud af fjerene, så vi kunne få en god plads i køen til Mao’s mausoleum. Da vi kom ind til Den Himmelske Fredsplads viste det sig dog, at mausoleet var lukket og pladsen spærret af med højtidligt paradeopstillet soldater i ukendt anledning.
En hurtig beslutning senere, stod vi i kø til en ny tur i Den Forbudte By. Vi manglede stadig at se Dragemuren og Skattekammeret, så det måtte vi lige have med, syntes drengene. Skattekammeret var en udemærket udstilling med overraskende mange gemte kostbarheder. Ikke så meget guld og penge, som nogen måske havde forestillet sig på forhånd, men mere smykker, ædlestene og store udskåret jadefigurer. Ihvertfald havde udstillingen virket bedøvende på et par kinesere, som tog sig en lur henover et antikt bord. Bogstaveligtalt var kronen på værket en kejserkrone og en kejserindekrone. Min personlige favorit var en globus af guld, måske fordi vi selv er på en rejse rundt om jorden.
Denne gang valgte vi at gå ud af nordudgangen, til Den Forbudte By, og videre over på den anden side af vejen, hvor der lå en park. På toppen af en bakke i parken lå et tempel, som havde udsigt udover hele paladset.
Vi fortsatte ud af parken i nord østlig retning og styrede hen imod et af Beijings Hutong kvarterer. Hutongerne i Beijing er små gyder eller sidegader i områder, hvor alle husene er beholdt i et eller to plan og hvor der stadig er små autentiske butikker med lokalt håndværk og spisesteder med mere. Vores tur bød på klynger af mænd som spillede ukendte kinesiske spil, jigsaws med rullende dyrehandel, samt et ellers levende lokalt landsbyliv midt i storbyen.
Drengene havde tidligere ytret ønske om at se kinesisk akrobatik, cirkus eller lignende, inspireret af Poul’s hjembragte videoer fra Kina. Heldigvis lå der overfor vores hotel et teater, som viste en forestilling med Kung Fu. Selvom billetterne var usammenligneligt dyre i forhold til alt andet, så besluttede vi, at det var noget som skulle prøves. Det var flyvende Kung Fu i fuld fart, fortalt som en historie der omhandlede en munk. Fortællingen foregik på engelsk, hvilket tog lidt af charmen, da vi er overbeviste om at vi ville have forstået plottet alene ved hjælp af skuespillerens overdrevne mimik. Salen blev fyldt udelukkende med turister, som blev kørt ind i busser fra hele Beijing. Tror vi var de eneste uden en guide. Det var et udemærket show, dog med størst begejstring fra drengene. Vildt så meget man kan nå når man står tidligt op.