Fra kejserpalads til Kung Fu

image

Den Kinesiske mur var lagt bag os og vi var tilbage på det samme hotel, Springs Valley i Beijing. Det eneste planlagte punkt for dagen var, at komme tidligt ud af fjerene, så vi kunne få en god plads i køen til Mao’s mausoleum. Da vi kom ind til Den Himmelske Fredsplads viste det sig dog, at mausoleet var lukket og pladsen spærret af med højtidligt paradeopstillet soldater i ukendt anledning.

En hurtig beslutning senere, stod vi i kø til en ny tur i Den Forbudte By. Vi manglede stadig at se Dragemuren og Skattekammeret, så det måtte vi lige have med, syntes drengene. Skattekammeret var en udemærket udstilling med overraskende mange gemte kostbarheder. Ikke så meget guld og penge, som nogen måske havde forestillet sig på forhånd, men mere smykker, ædlestene og store udskåret jadefigurer. Ihvertfald havde udstillingen virket bedøvende på et par kinesere, som tog sig en lur henover et antikt bord. Bogstaveligtalt var kronen på værket en kejserkrone og en kejserindekrone. Min personlige favorit var en globus af guld, måske fordi vi selv er på en rejse rundt om jorden.

Denne gang valgte vi at gå ud af nordudgangen, til Den Forbudte By, og videre over på den anden side af vejen, hvor der lå en park. På toppen af en bakke i parken lå et tempel, som havde udsigt udover hele paladset.

image image

Vi fortsatte ud af parken i nord østlig retning og styrede hen imod et af Beijings Hutong kvarterer. Hutongerne i Beijing er små gyder eller sidegader i områder, hvor alle husene er beholdt i et eller to plan og hvor der stadig er små autentiske butikker med lokalt håndværk og spisesteder med mere. Vores tur bød på klynger af mænd som spillede ukendte kinesiske spil, jigsaws med rullende dyrehandel, samt et ellers levende lokalt landsbyliv midt i storbyen.

Drengene havde tidligere ytret ønske om at se kinesisk akrobatik, cirkus eller lignende, inspireret af Poul’s hjembragte videoer fra Kina. Heldigvis lå der overfor vores hotel et teater, som viste en forestilling med Kung Fu. Selvom billetterne var usammenligneligt dyre i forhold til alt andet, så besluttede vi, at det var noget som skulle prøves. Det var flyvende Kung Fu i fuld fart, fortalt som en historie der omhandlede en munk. Fortællingen foregik på engelsk, hvilket tog lidt af charmen, da vi er overbeviste om at vi ville have forstået plottet alene ved hjælp af skuespillerens overdrevne mimik. Salen blev fyldt udelukkende med turister, som blev kørt ind i busser fra hele Beijing. Tror vi var de eneste uden en guide. Det var et udemærket show, dog med størst begejstring fra drengene. Vildt så meget man kan nå når man står tidligt op.

image image

Share

Den Forbudte By

image

Vejret har været med os hele vejen i Beijing og tilbød os endnu en solskinsdag, da vi valgte at besøge Den Forbudte By. Vi stod af på metrostationen ved, Tiananmen – Den Himmelske Freds Port, som er den nordlige afgrænsning af den himmelske fredsplads og som er den oprindelige indgang til Den Forbudte By. Porten skal stadig passeres for at komme ind til Den Forbudte By, som turist, men forinden er der lange køer til Security check. Mens vi ventede i køen blev en kinesisk mand i fint jakkesæt smidt ud af køen af vagterne, hvilket han højlydt protesterede imod, mens han blev genet ned bagerst i den lange, lange kø. Den Himmelske Freds Port er den ikoniske port, som er portrætteret verden over og hvor der hænger et billede af den tidligere formand, Mao. På den anden side af porten skulle vi passere en port mere, hvor der inde bag, stod tusindvis af mennesker i kø for at købe billetter til den næste port, som var hovedindgangen til Den forbudte By. I forhold til mængden af mennesker i de køer vi kom igennem, så gik det egentlig forholdsvis hurtigt. Jeg vil tro at vi samlet stod i kø (Security og billet kø) omkring en time og drengene klarede det super godt, men vi havde også bestukket dem med en cola hver! Entré prisen var fornuftigt holdt nede på 40 Yuan for en voksen, hvilket gør det til en af de billigste turistattraktioner vi har været ved i Kina.

image image image

Paladset var en fremragende oplevelse og er et “must see” i Beijing. Endnu en gang var jeg imponeret over entusiasmen fra specielt mine to største drenge, som synes det var ret spændende at se og lære om Den Forbudte By. Det hele er bygget op efter Feng Shui principperne, hvilket gør at paladset i store træk er symmetrisk.

image image image

Første stop var en keramik udstilling med kinesiske vaser og om hvordan de var blevet lavet igennem tiderne – den kunne godt undværes. Derefter gik vi igennem “Den højeste Harmonis Port”. Efter porten lå “Den højeste Harmonis Plads”, hvor det siges at der var plads til op mod 100.000 soldater til inspektion hos kejseren. Den største og mest imponerende tronsal er “Den Højeste Harmonis Palads”, som befinder sig i midten af det hele foran pladsen og hvorfra kejserne i gennem 500 år har regeret Kina. Men hvis man skal have et glimt af den overdådige kejsertrone skal man være klar til at mase om kap med kineserne, som ikke viger tilbage for børn eller andre! Efter dette var der flere imponerende udsmykket tronsale, dog i mindre udgaver.

image image image

I vores søgen efter frokost i det enorme palads gik vores veje venstre om via den vestlige del og fandt et lille spisested. Efter frokosten kom vi igennem en masse fine mindre gemakker, som hovedsageligt havde været anvendt til at huse kejserens konkubiner. Bagerst i paladset, altså i den nordlige del, kom vi igennem flotte, symmetriske haver og pavilloner. Mange gange undervejs måtte vores tre drenge stå model til fotografering sammen med fremmede kinesere, men de har efterhånden vænnet sig til det og tager det ganske pænt. Tilbage via den østlige del passerede vi forbi flere beboelses gemakker og styrede direkte mod de steder, som vi mente muligvis var de mest spændende og derfor havde gemt til sidst; Ur museet, Dragemuren og Skattekammeret. Ur museet var en seperat udstilling, som kostede 10 Yuan pr snude og var en fin udstilling af ure fra forskellige steder i verden og hvoraf de fleste havde været givet til kejserene som gaver. Desværre kom vi for sent til Skattekammeret og Dragemuren, som åbentbart lukkede kl.15.30, mens resten af paladset lukkede kl.17.00. Skuffede over ikke at have nået Skattekammeret gik vi mod udgangen, men dog med en følelse af at have set det meste og fået en huskeoplevelse for livet. Selv Sisse gav efterfølgende udtryk for, at hun var imponeret over det kæmpe paladsområde.

Share