Snake attack

Næste morgen havde vi booket en lille båd, som skulle sejle os rundt i Cat Tien nationalpark. Der var afgang kl. 8.30 og vi havde bestilt 3 timer. Skipperen var sød, men talte ikke engelsk. Heldigvis var han god til at spotte dyr langs flodbredden og stoppede tit båden og pegede i den retning vi skulle kigge. Vi så masser af aber og forskellige fugle og specielt Ludvig blev hurtigt god til at spotte dyr.

Da vi havde sejlet i noget tid stoppede vi ind ved en landsby. Det første hus i landsbyen var tydeligt et opstillet “nu er vi primitive for turisternes skyld” projekt, bambus hytte med damer der sad og vævede på gulvet, men vi købte alligevel nogle armbånd. Derefter gik vi en tur i landsbyen på en times tid og kom blandt andet forbi endnu en bambus hytte, som var et projekt for Verdensnaturfonden, startet af en eller anden dansker.

Tilbage på båden og igen masser af dyr til skue, som havde deres gang ved floden. Pludselig spottede vores skipper en slange i vandet, som var ved at krydse floden. Den var meget hurtig og kom helt tæt på, undren meter fra Ludvig og mig. Den løftede hovedet fra vandet, som om den ville gå til angreb, men dykkede så efter et par sekunder og forsvandt. Jeg må indrømme, at jeg nåede, at blive temmelig bange, men vores skipper viste med håndfagter, at den kun var semifarlig.

Efter en frokost på vores Lodge tog vi igen i nationalparken. Denne gang for at se et rehabiliteringscenter for aber og bjørne, som efter hårde kår skulle vendes tilbage til naturen. Vi fik en rundvisning på 1 times tid.

Senere på eftermiddagen tog Sisse drengene med til et nabohotel, hvor man mod betaling kunne benytte poolen, for at køle af i eftermiddags heden. Jeg fik pulsen ned på vores Lodge, efter tidligere på dagen, at have set slangedøden i øjnene på vandet.

Share

Over floden

Det var tid til at drage videre fra Ho Chi Minh og derfor havde vi booket en bil, som skulle køre os til nationalparken, Cat Tien. Køreturen, som gik nordøst, varede Ca. 4 timer, med et enkelt hvilestop på vejen.

Vi skulle bo på Cat Tien Eco Lodge, som viste sig at ligge kun 50m fra indgangen til nationalparken. Eco Lodge var drevet af en sød lille familie, som bestod af mor, far og datter. Kommunikationen var primært med datteren, da hun talte nogenlunde engelsk og derfor håndterede alle gæsterne. Moderen var i køkkenet og manden arbejdede på det store hotel i nationalparken, hvilket var ret praktisk, eftersom han hjalp med ture og billetter. Eco Lodge var et mindre sted med 6-8 værelser.

Om eftermiddagen valgte vi at gå en tur i nationalparken. For at komme ind skulle vi krydse en flod via skiftevis en lille færge og en lille båd, som sejlede hele tiden. Vi gik en tur på et par timer på en lille anlagt asfalt sti og kom blandt andet forbi et fantastisk træ med lange og specielle rødder, samt et flodleje. Sisse og drengene ville på junglevandring og tog derfor returen igennem den tætte jungle.

Efter turen spiste vi på vores Lodge. Om aftenen havde vi booket en nat tur, hvor vi, sammen med en masse andre turister, blev kørt ud i junglen på ladet af en lastbil. En guide lyste med en stor lygte og viste os fugle, hare, væsler og en masse hjorte. Efter turen var det sengetid.

Share

Co Chi Tunneltur

På trods af sproglige udfordringer i receptionen lykkedes det Sisse, at få dem til at hjælpe os med, at bestille en taxa, som tog os til Co Chi tunnelerne, et par timers kørsel nord for Ho Chi Minh. Den lange køretur skyldtes mere tæt trafik end faktisk distance.

Co Chi tunnelerne er Vietnameserne fortælling om hvordan de i sidste ende vandt Vietnamkrigen mod USA. Under krigen fandtes der op imod 250km håndgravede tunneler, som blev brugt til at gemme sig for fjenden, samt overraskelses angreb. I tunnelerne fandtes både sovekamre, køkkener og amunitionslagre. Der findes to steder nord for Ho Chi Minh, som er lavet om til en slags museer og vi besøgte det ene.
 
Det fungerede som en guidet rundtur, hvor vi sammen med en gruppe fik rundvisning og demonstreret tunnelerne i området. Guiden viste os blandt andet forskellige lavpraktiske fælder, et gemmested, samt felthospital og køkken under jorden. Højdepunktet var en tur ned i en oprindelig 20-30m lang tunnel. Vi alle 5 var enige om, at det var en super god  og spændende oplevelse.
 
Bagefter tog vi tilbage til Ho Chi Minh og fik taxa chaufføren til at sætte os af ved et marked, som vi havde læst var specialiseret i militær grej/tøj fra Vietnam krigen, (nok mest replica). Vores yngste familie medlem var ret begejstret og investerede i lidt army tøj, men det er jo også snart fastelavn.
 
Efter markedet gik vi videre ned ad gaden og fandt et hyggeligt sted at spise aftensmad. Et rigtigt Pho sted med store åbne vinduer med flotte gamle franske skodder. Derpå bevægede vi os videre på jagt efter en gade med flotte franske altaner, hvor antikvitetshandlere skulle ligge side om side. Vi fandt den charmerende gade, men de fleste butikker var lukket, da det efterhånden var blevet aften. Vi fik prejet en taxa og tog hjem til lejligheden, hvor vi fik en aften dukkert i poolen.
Share

Marked, krig & kulturgåtur

En kort taxatur førte os til Ben Tahn Market midt i Ho Chi Minh. Et stort, men hyggeligt marked, som dog hovedsageligt er beregnet til turister der leder efter billige kopi varer. Bagerst på markedet fandt vi en grønt afdeling, samt en slagteri afdeling, som var ret sjovt at se. Første stand havde parteret en gris og havde lagt alle delene op på disken, til salg – og det var alle delene, uden undtagelser både indvendig og udvendig.

Efter lidt shopping spiste vi frokost i markedets streetfood område, hvilket var et godt valg.

Vi gik ad bagudgangen fra Ben Tahn Market og et par gader videre, til vi kom til Vietnam krigs museet. Helt klart en af de store turist attraktioner i Ho Chi Minh, men bestemt også et besøg værd. Den indvendige del bestod af en masse rørende  og meget levende billeder, mens haven var fyldt med tanks og helikoptere. Savnede dog et par simplificerede forklaringer og evt. en tidslinje.

Vores efterfølgende gåtur igennem Ho Chi Minh City tog os forbi Freedom Palace, (som var franskmændenes hovedkontor indtil de blev smidt ud af landet – deraf navnet, givet af vietnameserne), samt domkirken, det gamle postkontor og den nuværende regeringsbygning.

Aftensmaden og blev pho, (vietnamesiske nudler, ofte i suppe). Derefter en taxa hjem for at sove.

Share

Vietnam, here we come!

Tidligt om morgenen, kl. 7.25 mere præcist, landede vi i Ho Chi Minh City. To helt udmærket flyvninger med Qatar Airways, kun afbrudt af et enkelt stop i Doha, Qatar, på lidt over 3 timer. Alt i alt en tur på ca. 17 timer, skiftevis underholdt af flyselskabets mediapakke kombineret med sove/hviletid.

Rimelig friske og med godt mod gik vi til paskontrollen, hvor det desværre viste sig at jeg havde lavet en lille tastefejl på Konrads visum, som gjorde, at det blev afvist. Det var, for nu, ikke være end, at han fik lov at komme ind, da de første 15 dage er visum fri, (og vi har selvfølgelig 16 dage i Vietnam). Vi har ansøgt et nyt visum online, så det skal nok gå – mere om det senere.

Efter at have afvist prisen på den første taxa kom vi hurtigt afsted i en anden, som tilbød en fast pris til under halvdelen af den første. Da vi skulle af synes vores taxachauffør alligevel at det var taxametret der gjaldt, da det havde taget længere tid en han troede.

Eftersom vi var landet tidligt om morgenen måtte vi vente på vores lejlighed det meste af formiddagen. Noget af ventetiden brugte vi i Saigon Zoo, som lå lige i nærheden. Hyggeligt lille sted, som oprindeligt havde været en botanisk have, men havde alle de almindelige dyr, som man forbinder med zoo, så som elefanter, tigere, giraffer og bjørne og meget mere.

Bagefter tog vi en lur i lobbyen, hvor vi skulle bo, mens I ventede på lejligheden. Lejligheden, som lå i udkanten af distrikt 1, viste sig at være værd at vente på. Stue med køkken, 2 værelser og 2 badeværelser. Det bedste ved det hele var dog udsigten, hvor distrikt 1 og floden kunne nydes til den ene side, mens vi kunne følge med hos girafferne i Saigon Zoo til den anden side.

Efter et par timers søvn spiste vi på en restaurant lige nedenfor hvor vi boede. Bagefter røg vi i seng igen og sov i 11-12 timer til det blev morgen. Jetlag is a bitch – Vietfood rocks!

Share