Farvel bjerge- hej hav…

Vi blev hentet som aftalt af en relativt sur buschauffør. Han var meget glad for sin bus, og ville derfor ikke have sko ind i bussen, men hans måde at sige det på var ikke ligefrem diplomatisk. Vi havde også bestilt sæder så langt fremme som muligt, hvilket han var helt ligeglad med, men vi var heldigvis de første der blev hentet, så vi fik ok pladser, men det var baggagen der havde de allerbedste pladser. Efter 1 times kørsel rundt i byen for at fylde bussen kørte vi afsted. Det var en rigtig smuk tur gennem bjergene, med masser af vandfald og frodigt landskab. Det var også tydeligt at se, at landbruget spiller en stor rolle for Dalat, da der var kæmpe områder som var helt tæt pakket med drivhuse og væksthuse, det så helt vildt ud.

Fremme i Nha Trang blev vi sat af på en meget befærdet gade og jeg ville straks bare finde en taxa for at komme til hotellet, men Kasper kiggede lige på sit kort og kunne se at vi var nærmest lige ved siden af vores lejlighed, så vi tog taskerne på ryggen og gik der over. Vi havde lejet en lejlighed i centrum og tæt på vandet, der var desværre ikke udsigt, selvom vi boede på 11 etage. Lejligheden var dog rigtig fin, og meget bedre end det vi kom fra i Dalat. Da vi havde fået lidt mad gik vi på stranden, hvor der var dejlig sandstrand og høje bølger. Drengene kastede sig hurtigt ud i de høje bølger, da der ikke var understrøm, så de kunne bare lege.

Efter strandturen spiste vi i vores egen lille gade, hvilket var nemt. Efter maden blev drengene i lejligheden og så netflix og Kasper og jeg gik ned og fik fodmassage, samt fandt et sted hvor vi kunne købe en snorkeltur til dagen efter.

Share

Rundt i Dalat

Dagen startede sløvt, vi var alle mættede af oplevelser og havde brug for en lille pause. Ludvig, Kasper og Konrad brugte formiddagen på at spille kort og se lidt skærm, mens Valdemar gik i gang med at skrive sin projektopgave om opdelingen af Vietnam i nord og syd. Det viste sig at det ikke var så nemt at få hånd om historien, så både Valdemar og jeg blev opslugt af at finde ud af, hvad der faktisk skete dengang for 70 år siden.

Da vi havde samlet lidt energi gik vi ud i byen for at finde et sted, hvor vi kunne købe busbilletter til Nha Trang. Det viste sig at vi havde fundet den forkerte adresse, men heldigvis var det en dejlig tur rundt i byen som bød på både templer, markeder og ikke mindst en fastfood kæde, hvor Ludvig kunne få længe ventede pomfritter. Da vi havde fået stillet den værste sult og Kasper havde fået printet Konrads nye visum, fik vi fat i en sovende taxachauffør, som straks vågnede, så han kunne køre os til den rigtige adresse. Vi fik hurtigt købt nogle billetter og lavede en aftale om at bussen afhentede os på hotellet næste morgen.

Derefter gik vi ned mod søen for at sejle en tur ud på de mange vandcykler. Det var en dejlig, stille (hvis man ser bort fra vores egen larm) og sval tur. Lige hvad vi havde brug for. Efter sejlturen var drengene klar på shopping igen, og vi gik derfor op på markedet og fik set hvordan det ser ud om dagen. Konrad og Valdemar fandt hurtig en bod der havde både priser og tøj der passede til dem. Kasper og Ludvig havde dog ikke brug for mere shopping, så de tog hjem til hotellet, mens vi blev på markedet. Da vi var færdige med at shoppe skulle vi have noget aftensmad og valget faldt på en kinesisk “Hot pot” restaurant. Vi havde hurtigt 4 tjenere omkring os, som meget gerne ville sikre sig, at vi var klar over at den mørke del af den yin yang formede Hot pot, var virkelig hot. Det var den også, men også virkelig god. I det hele taget var det et virkelig lækkert måltid, hvor alle kunne få det mad de kunne lide, og vi kunne være fælles om tilberedelsen, dejligt. Efter maden skulle vi hjem og pakke, så vi kunne komme tidligt op og afsted til stranden.

Share

Bjergbyen Dalat

Vi var klar. Vi havde læst om vandfald, cabel car, klatrepark og rutchebane, og det skulle opleves. Så efter vores morgenmadsbuffet (asian style) smuttede vi ud og fandt en taxa der kunne køre os til cabel car´en. En 2 km. lang tur over skov, hvor der til vores store overraskelse, var mange mindre skovbrande, som tilsyneladende ikke bekymrede de lokale. Oppe på toppen forsynede vi os med noget koldt at drikke, inden vi ville finde det store vandfald. Det skulle vise sig ikke at være så nemt som forventet. Der var simpelthen ikke nogle skilte, og der var ikke nogen der kunne guide os entydigt i en retning. Vi forsøgte at gå afsted på egen hånd, efter vores, ikke så sikre, mavefornemmelse. Det førte os op på en kæmpe dæmning, hvilket var et flot sted, men vi kunne ikke rigtig nyde det, da det var virkelig varmt, og vi anede ikke hvor langt vi skulle gå for at finde vores mål, vandfaldet. Vi besluttede os for at gå hen til en cafe og få dem til at ringe efter en taxa, så vi ikke skulle bruge vores kræfter på gåturen. Det var en god beslutning, da der var et par kilometer hen til vandfaldet og det var virkelig varmt.

Ved Da Tanla, vandfaldet, besluttede drengene at de ville tage rutchebanen ned til vandfaldet og Kasper og jeg valgte at gå turen der ned. Da drengene var sendt godt afsted, begyndte vi nedstigningen. Det var en fin tur, med gode forhold, da det er et meget turistet sted (af især lokale turister). Kasper og jeg kom ned til et flot vandfald, hvor der også var en rutchebane, men ikke nogle drenge. Jeg gik i panik over om vi overhovedet ville kunne finde hinanden igen. Kasper brugte sit rolige sind til at berolige mig og vi kom frem til, at det måtte være en anden rutchebane der sluttede her. Vi gik videre og kom til en elevator! Det har vi alligevel aldrig prøvet før. Midt i den flotte natur. Men for foden af elevatoren stor drengene klar til at modtage os, hvilket var en kæmpe lettelse (for mig). Efter vi havde nydt det smukke vandfald, spiste vi lidt frokost og Valdemar forhandlede med sin far om, at han kunne tage rutchebanen tilbage, så Valdemar kunne gå og nyde udsigten (med sin moar;)).

Oppe på toppen gik turen til klatreparken, Ludvig var desværre for træt, så vi gik op og forsynede os med cola, chips og is, mens Kasper fik instruktion til parken sammen med Konrad og Valdemar. De havde 2 timer til at klatre rundt, og tage de lange ziplines. Da Ludvig havde fået lidt mere energi, udråbte han sig selv til fotograf og løb derfor spidsrod mellem hans 2 storebrødre, for at få de bedste billede i hus. Både Konrad og Valdemar, fik afprøvet deres grænser, da der var baner i alle sværhedsgræder. Da tiden var gået, lukkede hele stedet, men vi var heldige at nå at få bestilt en taxa, så vi nemt kom hjem til hotellet. Efter et lille hvil i mørke på hotellet, gik vi ud for at få noget aftensmad. Det viste sig at mørket havde sænket sig over hele byen, da strømmen var gået – over det hele. Det var en stor kontrast til det meget lys, der ellers var i gaderne. Men som forventet rørte det ikke de lokale, som bare fandt stearinlysene frem og arbejde eller spiste i skæret.

Vi havde udset os vores aftensmads sted, hvor man kunne vælge forskellige spyd, som man selv skulle grille på en lille bordgrill. Vi valgte de spyd vi havde lyst til og blev guidet ind i den mørke gyde som var restauranten og blev sat ved et lille lavt bord på nogle virkelig lave plastikstole. Derefter kom der en lille bordgrill og vi kunne begynde at tilberede de forskellige spyd. Efter lidt tid kom strømmen igen og vi kunne se hvem vi delte den mørke gyde med. Det var dejlig mad og sjovt at prøve. Efterfølgende gik vi på natmarked igen, da de 2 store drenge havde udset sig nogle jakker de nærmest ikke kunne leve uden:). Derefter hjem i seng.

Share