Sidste dag i junglen

Vi ville gerne nyde den sidste tid i det lille vidunderlige perle af en nationalpark, så vi var tidligt oppe. Efter en dejlig morgenmad på vores lille lodge gik vi en tur i den lille by, hvor vi havde en fornemmelse af at de ikke var vandt til at der kom turister, hvilket var skønt. Byen var mere en lang gade, end en by, men på gåturen kom vi forbi små huse, hvor livet gik sin gang, et lille hospital, som ikke så anbefalelsesværdigt ud, en lille skole og et politi “kontor”. Men vi fandt også et lille marked, hvor der blev handlet på kryds og tværs. Det var dog tydeligt at det var den lille bod med pynt til det kommende nytår Ted, som Vietnameserne ser frem til at fejre med stil. Vores værtinde på lodgen syntes også det var virkelig synd for os at vi ikke kunne blive i Vietnam under Ted, da det, efter hendes mening, er det skønneste og mest hyggelige.

Der fragtes ko

Efter vores lille gåtur i byen tog drengene og jeg over i parken, mens Kasper fik pakket det sidste sammen så vi var klar til at tage afsted mod Dalat senere på dagen. Vi skulle på cykeltur i junglen, hvilket vi havde set meget frem til alle 4. Vi fik lejet 4 cykler, som var godt brugte, men funktionelle. Vi kørte ud i det blå i forhåbning om at komme tættere på det vilde dyreliv og den smukke natur. Vi stoppede flere steder for at gå dybere ind i junglen, og kom bl.a. til et sted hvor floden brusede og vi kunne sidde og nyde vandets vildskab på de store sten under træernes grønne blade.

Der nydes chips og cola ved floden

Vi cyklede længere ind, men måtte desværre opgive at se aber eller andre større dyr (vi er simpelthen ikke stille nok, selvom vi prøver;)). Men vi fik set skønne træformationer, edderkopper, sommerfugle og hørt masser af fuglefløjt.

På cykel i junglen

Tilbage på lodgen havde de frokosten klar og da vi havde spist blev bilen pakket og vi fik sagt farvel til den søde hostfamilie og kørte mod Dalat.

Dalat er en anderledes by end de andre vi har set i Vietnam, den ligger i højlandet og er kendetegnet ved snoede, bakkede gader som nærmest går ud fra den store sø som er uundgåelig når du er i Dalat. Vi blev sat af ved vores hotel og tjekkede hurtigt ind. Drengene fik et stort værelse med 3 store senge, og Kasper og jeg fik et værelse overfor, hvilket var fint, indtil vi fik kigget nærmere på væggene og sengetøjet. Der var simpelthen fyldt med bitte små dyr. Hurtig googlesøgning udelukkede heldigvis bedbugs. Men vi havde selvfølgelig ikke lyst til at sove i det. Kasper fik forklaret situationen og fik et nyt værelse, dog på en anden etage, så der flyttede Valdemar med op og så sov jeg sammen med Ludvig og Konrad.

Dalats gader

Da sovesituationen kom på plads gik vi ud for at få noget aftensmad og derefter videre på det store natmarked, som Dalat også er kendt for.

Marked i Dalat
Share

Snake attack

Næste morgen havde vi booket en lille båd, som skulle sejle os rundt i Cat Tien nationalpark. Der var afgang kl. 8.30 og vi havde bestilt 3 timer. Skipperen var sød, men talte ikke engelsk. Heldigvis var han god til at spotte dyr langs flodbredden og stoppede tit båden og pegede i den retning vi skulle kigge. Vi så masser af aber og forskellige fugle og specielt Ludvig blev hurtigt god til at spotte dyr.

Da vi havde sejlet i noget tid stoppede vi ind ved en landsby. Det første hus i landsbyen var tydeligt et opstillet “nu er vi primitive for turisternes skyld” projekt, bambus hytte med damer der sad og vævede på gulvet, men vi købte alligevel nogle armbånd. Derefter gik vi en tur i landsbyen på en times tid og kom blandt andet forbi endnu en bambus hytte, som var et projekt for Verdensnaturfonden, startet af en eller anden dansker.

Tilbage på båden og igen masser af dyr til skue, som havde deres gang ved floden. Pludselig spottede vores skipper en slange i vandet, som var ved at krydse floden. Den var meget hurtig og kom helt tæt på, undren meter fra Ludvig og mig. Den løftede hovedet fra vandet, som om den ville gå til angreb, men dykkede så efter et par sekunder og forsvandt. Jeg må indrømme, at jeg nåede, at blive temmelig bange, men vores skipper viste med håndfagter, at den kun var semifarlig.

Efter en frokost på vores Lodge tog vi igen i nationalparken. Denne gang for at se et rehabiliteringscenter for aber og bjørne, som efter hårde kår skulle vendes tilbage til naturen. Vi fik en rundvisning på 1 times tid.

Senere på eftermiddagen tog Sisse drengene med til et nabohotel, hvor man mod betaling kunne benytte poolen, for at køle af i eftermiddags heden. Jeg fik pulsen ned på vores Lodge, efter tidligere på dagen, at have set slangedøden i øjnene på vandet.

Share

Over floden

Det var tid til at drage videre fra Ho Chi Minh og derfor havde vi booket en bil, som skulle køre os til nationalparken, Cat Tien. Køreturen, som gik nordøst, varede Ca. 4 timer, med et enkelt hvilestop på vejen.

Vi skulle bo på Cat Tien Eco Lodge, som viste sig at ligge kun 50m fra indgangen til nationalparken. Eco Lodge var drevet af en sød lille familie, som bestod af mor, far og datter. Kommunikationen var primært med datteren, da hun talte nogenlunde engelsk og derfor håndterede alle gæsterne. Moderen var i køkkenet og manden arbejdede på det store hotel i nationalparken, hvilket var ret praktisk, eftersom han hjalp med ture og billetter. Eco Lodge var et mindre sted med 6-8 værelser.

Om eftermiddagen valgte vi at gå en tur i nationalparken. For at komme ind skulle vi krydse en flod via skiftevis en lille færge og en lille båd, som sejlede hele tiden. Vi gik en tur på et par timer på en lille anlagt asfalt sti og kom blandt andet forbi et fantastisk træ med lange og specielle rødder, samt et flodleje. Sisse og drengene ville på junglevandring og tog derfor returen igennem den tætte jungle.

Efter turen spiste vi på vores Lodge. Om aftenen havde vi booket en nat tur, hvor vi, sammen med en masse andre turister, blev kørt ud i junglen på ladet af en lastbil. En guide lyste med en stor lygte og viste os fugle, hare, væsler og en masse hjorte. Efter turen var det sengetid.

Share