Vi havde ikke fået bestilt plads inde i nationalparken, så derfor faldt valget på en KOA plads lidt nord for Williams, på vejen mod Grand Canyon. Det var en fin plads til en rimelig pris (32$ pr. Nat) og vi var fremme ved 17 tiden. Vi fik vasket en masse tøj og spist lidt aftensmad i autocamperen. Vi måtte desværre ikke lave bål, da vinden var for kraftig, men så kom vi tidligt i seng. Efter en bidende kold nat kørte vi mod parken. Vi stoppede lidt uden for ved National Geografic informationscenter, hvor vi ville se en film om kløften. Det viste sig dog at være den samme film som vi havde set i planetariet i efteråret, men drengene var glade for gensynet, så det var ikke helt spildt. Så spiste vi lidt frokost og købte et årskort som gælder til alle nationalparkerne i USA i 1 år. Det kan godt betale sig , hvis man skal i mere end et par parker. Vi startede besøget ved Mathers point, hvor alle bus turisterne også starter, så der var ret fyldt ved den voldsomt smukke udsigt. Derefter gik vi langs kløften mod et geologisk museum som viste hvordan kløften er blevet skabt af Colorado river gennem millioner af år og har blotlagt stenlag, som er dannet for op til 1,8 milliarder år siden. Det er vildt at tænke på og drengene syntes det var ret interessant, selvom det er virkelig svært at forholde sig til så store tal. Efter museet fulgte vi en rute, hvor der var steneksempler fra de forskellige lag, og hvor der var vist hvor man kunne se de forskellige lag. Samtidig gik man på en tidslinje hvor man gik 2 milliarder år. Da den var færdig tog vi en af de gratis shuttlebusser tilbage til parkeringspladsen og kørte til Williams.
Williams er en gammel “Rute 66” by, og vi ville finde en rigtig diner at spise aftensmad på. Det var en skøn oplevelse at dele diner ned de lokale, man følte nærmest man var statist i en film. Efter aftensmaden var vi alle virkelig trætte, den tørre kolde vind og den smukke udsigt i næsten 2 km. højde havde taget kræfterne fra os, så der blev hurtigt ro i camperen. Næste dag brugte vi formiddagen på campingpladsen, hvor drengene lavede forskellige teaterstykker på den lille legeplads, mens vi nød vores kaffe. Ved frokost tid tog vi igen ned til Williams, for at se nærmere på byen, som mindede meget om et levende museum.
Sidst på eftermiddagen tog vi op til parken igen, denne gang til “Desert view” for at se udsigtstårnet og solnedgangen. På vejen kørte vi forbi nogle 800 år gamle indianerruiner. Der var ret meget tilbage af dem, i forhold til hvad de må være udsat for af vejr og vind. Solnedgangen var utrolig smuk og selv drengene kunne nyde den i stilhed. Der var der dog desværre flere amerikanere der ikke kunne. Men smukt var det. På vejen tilbage spiste vi på et Steak House, hvor maden blev serveret med cowboyhat, ægte amerikansk;).
