Xian

Vores torsdag i Xi’an var en rigtig grå dag og det regnede det meste af dagen. Efter at Sisse, Konrad og Valdemar havde været på bjergvandring hele dagen forinden og var kommet sent hjem om aftenen, valgte vi at bruge en dag på hotellet. Mens de andre var på bjerget, om onsdagen, brugte Ludvig og jeg dagen i parken ved bymuren og på legeplads, sammen med over hundrede kinesere der spillede bordtennis.

Egentlig skulle vi have været ude af hotelværelset kl.12, men fik lov at forlænge til kl.17 på grund af regnen og fordi vi først skulle afsted med nattoget mod Beijing kl.19.15. Dagen gik hurtigt med iPads og fjernsyn, hvilket var tiltrængt, da både Sisse og jeg har en tendens til gerne at ville se og nå så meget som muligt når vi nu er afsted. Det var faktisk også den første gang det regnede om dagen på hele vores rejse, siden vi forlod Danmark d.1/2, så vi har været utroligt heldige med vejret.

Om aftenen, på Xi’an’s nordlige banegård, var der komplet kaos. Det føltes som om at halvdelen af Kina’s befolkning befandt sig på stationen samtidig med os, og alting stod selvfølgelig kun på kinesisk. Vi fandt dog den rigtige perron efter lidt søgen. Jeg købte fem kinesiske hamburgere til os til aftensmad, men det var umiddelbart ikke en succes, så jeg endte med at spise alle fem selv.

Denne gang havde vi valgt at prøve en lukket sove coupé med fire sovepladser, hvor vi kunne lukke døren. Det var en rar og komfortabel oplevelse på første klasse, men det var nu også sjovt at prøve den åbne coupé med alle kineserne, som vi gjorde det på toget fra Shanghai.

Ét af de 5 hellige taoistiske bjerge ligger ved Xi’an. Et bjerg der tidligere husede eneboere og vismænd. Det bjerg ville vi selvfølgelig ikke gå glip af, så Valdemar, Konrad og jeg ville tage afsted, mens Kasper og Ludvig tog en slapper dag i Xi’an.

Vi startede fra morgenstunden, hvor vi ville finde en taxi op til stationen, hvor bussen gik fra. Men de taxier vi snakkede med ville kun køre os til terracottakrigerne, så vi gik videre. Vi besluttede at prøve os med en Kina tuk tuk, selvom vores rejsebog advare mod dem. Vi fandt en, men hun kørte os i den helt forkerte retning, og det gjorde den næste også… Så var vi færdige med dem. Men heldigvis fandt vi en metro, så vi kunne komme lidt tættere på stationen og dermed bussen. Vi fandt den heldigvis hurtigt. Men busserne kører først når de er fyldte, så vi fik lov til at vente i 3 kvarter. Så selvom vi var i god tid, så kom vi først ud ved bjerget kl 14, ca 2,5 time senere end forventet. Vi blev sat af ved noget der lignede et stort hotel og blev gennet ind i en sal, hvor der stod en og fortalte noget meget insisterende på kinesisk. Efter lidt tid gik vi ud, da det ikke virkede rigtigt. Jeg spurgte mig frem for at finde ud af hvor kabelbanen op til bjerget gik fra og fik to til at vise os hvor vi var på et kort. De var flinke nok, men jeg forstod slet ikke hvad de sagde, andet end: “you here” and “cabletrain there”! Jeg blev mere og mere frustreret, men til sidst gennede de os ud i en lille kassevogn til 10 yuan pr person. Den kørte os heldigvis til ticket office, så vi kunne komme op på bjerget. Efter at have prøvet 4 ud af fem skranker lykkedes det os at få billet og vi kunne komme op til kabelbanen. Det var en fin lille bus som kørte os op af bjerget ( og den kørte selvom det kun var os der var i;)). Oppe ved kabelbanen skulle vi vise billet, men det var åbenbart slet ikke den vi havde købt billet til. Det var til bussen og til at få lov til at komme op på bjerget. De havde dog været venlige og lavet et billetkontor deroppe. Min tålmodighed var også ved at være noget slidt. Men det forsvandt da vi svævede gennem skyerne op mod de lodrette tinder.

Det var SÅ smukt. Vi vandrede, først med skælvende ben, siden med lidt mere sikkerhed rundt deroppe i 3 timers tid og nød, nød, nød udsigten, både over dalene og de andre tinder. Efter at vi havde suget al den friske bjergluft til os gik turen nedad.

Vi var spændte på om vi kunne komme med en bus derude fra eller om vi skulle tilbage til der hvor vi blev sat af. Men vi blev simpelthen sat af lige ved bussen. Perfekt. Og den kørte med det samme. Vi ringede derfor hjem så vi kunne fortælle hvornår vi regnede med at lande på hotellet. Men, men, men, det var ikke vores lykkedag, så bussen valgte at køre en omvej på en time og til sidst sætte os af på stationen langt uden for byen. På det tidspunkt var klokken over 9 og vi var alle godt trætte. Jeg beroligede drengene med at vi bare kunne snuppe en taxi, men de ville kun køre til fast pris, og det ville vi ikke. Efter vi var sluppet væk fra dem så vi heldigvis en metrostation og vi kunne tage den hjem. Det var en meget lang og oplevelsesrig dag…..

Da vi dagen forinden havde været på en lang heldags udflugt til terracotta krigerne, valgte vi at udforske nærområdet og se nærmere på livet og historien inden for Xi’an’s bymure. Vores to store drenge havde set et stormagasin, som de ville op i for at kigge på noget tøj, så det startede vi med. Der er ret mange stormagasiner og butikscentre i Xi’an og de fleste virker meget flotte og moderne, formentlig minded mod de mange turister, som valfarter der til på grund af byens historiske betydning. Når turisterne så er blevet træt af historie, så kan de shoppe. Sælgerne i stormagasinerne har en helt anden intimsfærre grænse ind jeg, støvede dansker, så det krævede lidt tilvending, at blive fuldt rundt i butikkerne med højst 30cm’s mellemrum. De ser det formentlig som en service, at de står klar og til rådighed hele tiden, for det var det samme alle de steder vi var i Xi’an, men en anelse irriterende.

Kun ca. tohundrede meter fra vores dejligt centralt placerede hotel gjorde vi vores andet stop, ved Trommetårnet. Trommetårnet blev brugt til at tromme tiden i løbet af dagen ved hjælp af forskelligt lydende trommer og til at tromme solen ned. Inde i Trommetårnet var der en fin lille udstilling med forskellige trommer og fra toppen var der udsigt til det muslimske kvarter og til Klokketårnet.

Billetten til Trommetårnet gav også adgang til Klokketårnet, som lå ca. tohundrede meter vest for Trommetårnet. Klokketårnet blev brugt til at ringe solen op. Placeringen, midt i en kæmpe rundkørsel, gav udsigt til alle fire verdenshjørnet og man kunne blandt andet se den sydlige port af borgmuren.

Derefter gik vi ned til den sydlige byport. Sisse havde læst at man kunne leje cykler og cykle rundt oppe på bymuren. Desværre viste det sig at man i følge skiltet ikke måtte leje cykler, hvis man var under 10 år eller over 60 år, så det udelukkede jo desværre Konrad og Ludvig. Først ville udlejnings damen heller ikke udleje til Valdemar, da hun mente man skulle være over 15 år for at kunne køre på cykel og de 10-15 årige kun måtte sidde bag på en tandem! Efter at have diskuteret med hende for tredje gang overgav hun sig og lod Valdemar og Sisse leje cykler, (hun havde svært ved at skjule sin irritation over at de også ville have cykelhjelme). Vi andre tre hoppede ombord på en elbil for at tage turen rundt på bymuren. På den sydlige del af muren havde de lavet flotte dekorationer af papirs lamper med forskellige ting fra havets verden, blandt andet den lille havfrue. Undervejs på turen blev det mørkt og alle de historiske bygninger på muren blev lyst op til stor glæde for Ludvig, så var det jo ligesom en fest!

Dagen efter vi var landet med toget i Xi’an gik udflugten selvfølgelig til de berømte Terracotta krigere. En dag som jeg personligt havde set frem til længe. Efter min mening er Xi’an’s Terracotta hær det største og mest imponerende arkæologiske fund nogensinde. Valdemar og Konrad delte min entusiasme og begejstring for det spændende sted, mens Ludvig syntes at det var den kedeligste dag i hans liv…! De store drenge lyttede ivrigt og stillede spørgsmål til de historier de blev fortalt, så alt i alt var det en god og lærerig skoledag for dem. På den halvanden times lange bustur med 306’eren derud, fra Xi’an Railwaystation, havde buschaufføren et mindre og meget udramatisk sammenstød med en foran kørende bilist, som drengene dog nok synes var dagens højdepunkt og det toppede deres fars, ellers meget spændende historier, om gammelt lertøj.

Man har udgravet ca. 2000 ler soldater ud af en hær som menes at være på 6000 mand. Hver enkelt soldat er unik fra de andre med hver deres højde, tykkelse, ansigtsudtryk, frisure og endda sko aftryk, hvilket kunne antyde at ler hæren ikke er udformet af fiktion, men at den datidige faktiske hær reelt har stået model til projektet. Der er mange teorier om hvorfor kejser Qin Shi Huáng beordrede krigerne bygget, men den mest troværdige går på at hæren skulle beskytte ham i efterlivet og da Kina ville være forsvarsløs uden sine soldater, lod han hæren konstruere i ler istedet for at tage den med sig i døden (så flink var han). Det siges at Qin Shi Huáng var den kejser som samlede Kina for godt 2200 år siden, og det er også den periode som terracotta hæren er dateret til. På grund af ikke eksisterende skriftsprog i samtiden gik historien om den begravede hær tabt i mund til mund overleveringer, og det var først i 1974, at lokale landmænd ved et tilfælde genfandt stedet i søgen efter vand.

Vejen fra parkeringspladsen mod billetlugen bugner af små boder som sælger terracotta figurer i alle størrelser og prisklasser. Man mærker at vi er lidt før turistsæsonen, da der ikke er så mange turister som forventet og fordi mange af sælgerne sidder og slapper af over diverse spil. Entre billetten gælder til to store områder, et med terracotta krigerne og et med kejserens grav. I området med terracotta krigere er der tre haller. Hal nr. 1 er på størrelse med en flyhangar og er klart den mest spændende, da det er dér der er flest udgravede soldater og der går stadig arkæologer rundt, som er i gang med udgravningerne. I hal nr. 2 har man gravet ned til taget af de korridorer som krigerne er placeret i, (korridorernes vægge var lavet af mursten, med overliggende spær af træbjælker, som opholdte en form for flet tag i siv eller bark). Ved hjælp af kameraer har man konstateret at der ligger ca. 1300 krigere begravet i hal nr. 2. Hal nr. 3 er den mindste og der finder man en mindre samling udgravet ler soldater. Der er også en fjerde bygning, som udgør et museum, hvor hovedattraktionen er 2 bronze skulpturer af hestevogne, fundet i gravene. Vi fulgte et råd fra Lonely Planet om at tage de tre haller baglæns, så vi startede med det mindst spændende i hal 3 og sluttede af med det mest spektakulære i hal 1, hvilket virkede rigtig godt.

Det andet store område med Qin Shi Huángs grav kan man komme til ved at tage bussen fra indgangen af terracotta krigerne. Bussen er inkluderet i prisen og tager 4 minutter. Alternativt kan man efter hal 3 ved terracotta krigerne tage bagudgangen og gå et par 100 meter, (men det fandt vi først ud af bagefter, da vi jo tog udstillingerne baglæns)! Qin Shi Huángs grav er ikke udgravet og derfor minder det mest om en stor park med en kæmpe bakke/høj i midten. Inde i højen skulle der ligge et palads, som kejseren ligger begravet i, men det vides ikke med sikkerhed, da man ikke har formået at få et kamera derind endnu. Til gengæld har man målt kviksølv niveauet til at være 100 gange højere end normalt, hvilket stemmer godt overens med sagnet om en voldgrav rundt om paladset med flydende kviksølv. Rundt omkring i parken er der bygninger med mindre udgravninger, som dog falmer lidt når man lige har set kæmpe udgravningerne med terracotta krigerne. Med en elbil nåede vi akkurat parken rundt på en halv time inden lukketid, hvilket var rigelig tid til denne attraktion.

Med den direkte bus 914 tilbage til Xi’an nåede vi hjem igen på lidt over en time, uden yderligere trafikuheld. En fantastisk spændende dag med et turistmål i særklasse, som jeg klart kan anbefale til alle. Selv de mindst historie interesseret må blive imponeret her.

Den sidste time af togturen sad vi og så på udsigten ind mod Xi’an. Den mindede os mest af alt om en gammel østblok, med store brune og går fabriksområder og faldefærdige bygninger. Både Kasper og jeg var nok lidt overraskede over det syn der mødte os, da vores historie læsning mest havde koncentreret sig om Xi’ans storhedstid, som kulturel smeltediglen for enden af Silkevejen. Med en snert af skepsis stod vi af toget Kl 8.45. Togstationen lå ved den nordlige bymur og vi havde besluttet os for at gå hen til hotellet. Ude på stationspladsen blev vi mødt af et mylder af mennesker, taxahajer og boder som vi skulle kæmpe os igennem, men allerede efter et par minutters gang langs bymuren, blev gaden helt rolig og vi kunne nyde den meget smukke mur i fred og ro. Vi kunne heldigvis hurtigt se at Xi’an også havde bevaret meget af dens ældre kultur, i hvert fald inden for den imponerende bymur. Vi havde bestilt et hotel som lå tæt ved klokke og tromme tårnene, hvilket var i den anden ende af byen.  Efter noget gang fandt vi en metro som kunne bringe os lidt tættere på hotellet. Eftersom kineserne ikke følger regler på samme måde som vi er vandt til, så var der ikke problemer med at tjekke ind 4 timer for tidligt… Dejligt. Da vi havde fundet os til rette, sendte vi Kasper ned for at finde noget mad. Efter lidt tid kunne vi høre at der skete noget ude på gaden. Vi stillede os ved vinduet for at kunne følge med, det viste sig at der var en form for oprør eller demonstration og gaden var fyldt med politi, som med lange kæder fik ryddet gaden. Heldigvis kom Kasper hjem i det samme, så vi ikke skulle bekymre os om ham. Det fortsatte i et par timer, hvor politiet gentagende gange fik ryddet gaderne. Vi kunne ikke få svar på, hvorfor der var så meget politi, men det gik jo heldigvis i sig selv igen.

Om eftermiddagen trængte vi til lidt luft og ville se nærmere på det muslimske kvarter. Vi har opdaget at kineserne er meget glade for lys og blinkende skilte i alverdens farver, men det syn der mødte os da vi drejede væk fra øst/vest hovedvejen og ind på den lille muslimske gade var virkelig overvældende. Det blinkede og lyste, som vi aldrig havde set det før. Gaden var proppet med boder, mad, mennesker og scootere så vi kunne dårligt mase os frem.

Efter lidt tid kunne vi bedre navigere i kaosset og nyde de mange, mange indtryk. Vi kom også forbi Den store moske, som vi selvfølgelig også besøgte. Det er en moske der blev grundlagt i det 8. Århundrede og bygningerne er en blanding af kinesisk og arabisk arkitektur, meget spændende at se. Efter vi ikke kunne indtage flere indtryk vendte vi tilbage til hotellet og fik en velfortjent nattesøvn.