Le Morne – Rejsefodspor

3. Gang er lykkens gang, eller……

Sisse Le Morne, Mauritius 2018 January 19, 2018January 26, 2018

I dag ville vi igen prøv at bestige Le Morne, som iøvrigt også er på UNESCO’s World heritage liste, fordi det for mange år siden var bjerget, hvor nogle slaver flygtede op på for at blive fri fra deres ejere. De blev på bjerget i nogen tid, men en dag kom ordensmagten op efter dem og af frygt for at skulle tilbage til deres ejere kastede de sig ud over klippekanten, direkte i døden. Hvad slaverne ikke vidste var at slaveriet var blevet ophævet, så de kastede sig forgæves i døden. Historien er ikke bekræftet, men stadig en stor del af den mauritiske befolknings historiefortælling.
Vi var lidt betænkelige, da det blæste ret meget, så vi tjekkede vejrudsigterne, men det så ikke bedre ud de kommende dage, så vi kørte afsted syd på. På vejen stoppede vi lige i en surfer butik, som Konrad ønskede at kigge i. Han fandt da også nogle fede sko med palmer, som kom med hjem og Ludvig fandt en flot naturforsker hat som var perfekt til bjergbestigning. Endnu en tur ud af den meget hullede grusvej, for endnu en gang at møde en låst låge. Skuffelsen var virkelig stor, da vi allesammen godt kunne regne ud at det var sidste chance for at komme op på dette historiefyldte bjerg.

Slukørede kørte vi ned til en af de flotte strande og humøret blev da også hurtigt bedre da vi fandt ud af vi godt kunne bade, til trods for blæsten.

Efter en god badetur kørtevi op til vores allesammens yndlingsrestaurant, som desværre havde lukket. Efter en tur i det nærliggende supermarked kørte vi lige forbi restauranten igen, for vi havde virkelig ikke fået styr på de åbningstider, og sørme så, der var åbent. Vi nød et virkelig lækkert måltid mad inden vi igen kørte til vores lejlighed i Flic en Flac.

regnskab og dagbog bliver lavet

Når regnen bestemmer

Sisse Charmarel, Chemin Grenier, Le Morne, Mauritius 2018 January 12, 2018January 26, 2018

I dag ville vi ud og gå på Le Morne, det bjerg der ligger sydvest på Mauritius, men inden gåturen ville vi lige snorkle lidt på vores strand. Vi fandt et sted, hvor der var endnu flere koraller og endnu flere fisk. Det vi virkelig skønt. Det aller bedste er dog at det ikke er dybt, selv Ludvig kunne bunde alle stederne. Kasper havde igen det kølige overblik fra vandkanten. Efter en god times snorkling tog vi op til vores lokale supermarked, spiste frokost og proviantrede. På vejen ud til bjerget regnede det meget, så vi var godt indstillet på at det muligvis ikke blevet dag vi skulle der op. Men da Le Morne tonede frem, så det tørt ud. Derfor kørte vi ud af den 1,5 km lange grusvej, med meget store huller/vandpytter og håbede vores lille Hyundai klarede turen. Desværre stod det ned i stænger da vi endelig kom frem. Det var ikke lige det vi håbede på, så vi holdte et hurtigt lille familiemøde, og blev enige om at køre mod det museum som vi så i går.

Regnskabet skal jo laves, så er det dejligt med kaffe til.

Curious Corner of Charmarel, det var et slags Experimentarium med optisk bedrag. Man kunne tage billeder hvor perspektivet blev totalt ændret, og et sted havde de indrettet et rum hvor det hele var på hovedet. Ret sjovt.

Efter besøget vidste vi jo godt vi ikke kunne spise i nærheden, så vi blev enige om at køre til samme restaurant som i går. Men den var sørme også lukket. Heldigvis fandt vi hurtigt et andet sted at spise. Det var også et dejligt sted, dog noget mere turister end vi har været vandt til. Men det er nok en forsmag på hvad der venter os når vi flytter til Flic en Flac. Da vi kom tilbage til hotellet spurgte vores hotelmand om Kasper ville drikke en øl sammen med ham. Det ville han selvfølgelig gerne. Jeg gik på værelset med Ludvig og Konrad så vi kunne spille lidt spil. Da Ludvig var puttet kom Kasper op og sagde at de ventede på mig. Vores hotelmand havde nemlig taget Mauritius Rom, lokale øl og snacks med som vi alle skulle smage. Så det endte med at vi alle 5 sad og snakkede med hotelmanden mens vi nød de lokale ting. Det var meget hyggeligt, og Valdemar har allerede aftalt med ham at næste gang han kommer til Mauritius kan han bo hos ham.

Smukke koraller, strande og vandfald

Sisse Le Morne, Mauritius 2018, Rochester Falls January 12, 2018January 26, 2018

Efter en storby dag havde vi alle 5 lyst til en dag med strand og natur. Så da 4 af os havde været tidligt oppe for at nå det meget lokale marked på parkeringspladsen, og vi havde spist morgenmad og daset lidt hver især med vores skærme, var vi klar. Vi besluttede at køre vest på langs vandet og vælge en strand som vi gerne ville udforske, det var dog lettere sagt end gjort. Der var masser af strande, men de fleste var udstyret med skilte om at badning var farligt.

Og med mig og Kasper som forældre, er det skilte der bliver taget alvorligt. Desværre kunne det mærkes på stemningen på bagsædet. Efter noget tid lykkedes det dog os at finde en dejlig lav strand, med koraller og fisk, det hjalp på humøret. Efter en times tid i vandet i høj sol, var det i den grad tid til at stå op. Vi var alle ved at blive godt forbrændt.

Så vi kørte videre helt ud på den sydvestlige del af øen for at spise frokost og se strandene an. De var virkelig smukke. Strandene i vores område har gulligt groft sand, iblandet en masse koraller, hvilket er rigtig fint når vi snorkler. Men de her strande havde totalt hvidt sand og turkis hav, super smukt. Desværre også en del bølger og hurtigt dybt. Men vi blev hurtigt enige om at komme tilbage en dag.

Vi gik også en tur ved vandet, hvor de lokale også var samlet for at nyde søndagen med hyggeligt samvær, grill og god musik. Ret hyggeligt.
Efter stranden kørte vi til bjerget “Le Morne”, som ligger på den yderste sydvestlige halvø. Der var dog lukket, så der må vi også tilbage, så vi kan få besteget et bjerg.
Istedet kørte vi mod “Rochester Fall” som lå nær vores hotel. Vejen der ud var dog lidt mangelfuldt skiltet, så vi kom på lidt af en omvej, som vores lille I10 havde svært ved at klare, vi måtte alle ud af bilen, så den ikke skrabede for meget på den hullede grussti. Men Kasper fik vendt den lille bil og vi fandt den rigtige vej. Vandfaldet var meget flot kraftfuldt, og den vej vi havde fundet førte os til toppen af vandfaldet, til drengenes store fortrydelse. De ville nemlig gerne bade i det. Men for at komme ned skulle man krydset floden, enten oppe eller nede, og det ville vi ikke have da strømmen var meget stærk.

Vi forsøgte derfor at finde en anden vej ind, men det lykkedes ikke denne gang.

Vi bliver nødt til at spørge vores hotelvært om hjælp. Efter vores vandfaldseventyr spiste vi på den lokale indiske restaurant, som lavede meget lækker mad, desværre også i de dyre ende. Tilbage på hotellet fik alle et velfortjent bad og lidt tid ved IPad’en.