Flic en Flac

I dag var der cyklonvarsel på hele Mauritius. Øen var simpelthen lukket. Kasper gik over i spar for at se om vi kunne købe friskt brød, men alt var lukket. Han mødte kun lidt turister som var helt uforstående over de ikke kunne få noget. Drengene fik lov til at bade en enkelt gang i poolen, da der intet var at mærke på vejret, og de hurtigt blev rastløse inde i lejligheden. Vi voksne bekymrede os mest om vores hjemrejse dagen efter.

Vi ville gerne kunne give vores arbejde besked, samt forhøre os om vi evt. kunne blive i lejligheden.
Dagen gik ellers med spil hygge, iPad, tv (på fransk) mm. Først ved aftentid fik vi besked om at vi skulle blive til lørdag. Altså 2 dage ekstra. Det lettede at få besked, så vi kunne give besked til job, forældre, kattepasser mm. Vi kunne heldigvis godt blive i lejligheden, så det var nemt.

Torsdagen startede også i lejligheden. Cyklonen havde drejet syd om øen og havde derfor været mest voldsom på sydøstkysten, det havde dog regnet meget og stormet. Og 2 af vores soveværelser havde taget en del vand ind ved vinduerne og strømmen var gået. Men alle havde sovet trygt og godt. Der kom en del vind som følge af cyklonen og nu kunne vi rigtig mærke den i modsætning til i går. Ved 14-tiden blev de sidste advarsler ophævet og vi gik ud for at få noget sen frokost. Der var kun et sted der havde åbent, og der var selvfølgelig travlt, men vi fik mad og det var det vigtigste. Eftermiddagen blev brugt i lejligheden da vejret var stormende og regnende.

Til aftensmaden prøvede vi at køre til KFC, bare for at komme lidt ud. De havde som det eneste åbent. Men mens vi var er gik strømmen 3 gange. Vi gik tidligt i seng med håb om at øen ville åbne igen, og at vi kunne få noget ud af fredagen.

Valdemar ville gerne køre gocart i det nærliggende shoppingcenter, hvilket passede os fint, da vi ikke skulle for langt væk hjemmefra, da det blæsende vejr viste sig at være forvarsel til cyklonen Birguitta. Vi læste derfor hvad vi kunne om- hvad det indebar og fandt ud af at det var vigtigt at proviantere, så det startede vi med. Vi købte en masse vand, frugt, brød, tun og slik, så vi kunne klare os et par dage og så holdte vi os ellers opdaterede på det Mauritiske metrologiske instituts hjemmeside. Det er jo ikke uvant for Mauritius at der kommer cykloner, så de har et meget fint varslingssystem. Efter indkøbene kørte vi til gocart banen, som desværre var lukket. Der var dog en telefonbutik som kunne reparere min telefon, så Kasper og Konrad var søde at køre hjem efter den. De skulle bruge en times tid, så vi gik derfor rundt og kiggede i de forskellige butikker og fik os en kop kaffe. Da vi kom tilbage var telefonen desværre ikke færdig, men de sagde at vi kunne hente den inden lukketid eller fredag. Jeg sagde vi kom senere, da vi skulle flyve hjem torsdag, så grinede de og sagde at det skulle vi ikke, alt ville lukke i morgen onsdag pga. cyklonen. Da vi kørte ned mod stranden for at se på vejret så vi også lamperne fra fodboldbanen blev taget ned og deres store reklameskilte var også taget ned.

Det var bare svært at tro at en cyklon ville ramme, når vejret var så relativt stille. Ved stranden gik flere af de lokale og bandt tagene på madboderne fast og fik deres både i land. Vi gik en ekstra tur i supermarkedet og købte ekstra ind. Det var tydeligt det var noget de lokale tog alvorligt. De ringede fra telefonbutikken og fortalte de havde lavet den, det var dejligt. Så tog vi hjem i lejligheden og tændtefor fjernsynet, desværre var der kun franske kanaler, så vi måtte nøjes med at gætte os til det de sagde. En ting var dog sikkert, vi skulle ikke forlade lejligheden.

Solen skinnende, så det var nemt at blive enige om det skulle være en rigtig badedag. Drengene startede med at bade i poolen efter morgenmaden. Vores lejlighed er i stueetagen og vi har nærmest direkte udgang til poolen, så drengene kan bade selvom vi er i lejligheden. Det er virkelig dejligt. Efter deres pooltur, kørte vi til stranden.

Vi hoppede straks i vandet alle 5 og nød solen, vandet og den smukke strand. Efter en times tid kunne vi se de sorte skyer komme tættere og tættere på, så vi skyndte os op, i håb om at vi kunne nå ind på en frokost restaurant inden regn kom. Vi nåede det næsten. Det var heldigvis kun mens vi spiste at det regnede, så vi var alle klar på endnu en strandtur. Valdemar ville meget gerne ind på de strande hvor der ligger resorts, da de havde plantet palmer, men de var ikke så tilgængelige, så vi måtte lede videre efter den helt perfekte strand. Kasper ønsker liggestol, Valdemar ønsker palmer, vi ønsker os alle koraller og fisk. Vi endte ved den strand vi startede ved. Liggestole fik vi dog slet ikke brug for, da det var meget sjovere at være i vandet. Koraller kunne vi ikke finde, desværre, for det var faktisk grunden til vi havde valgt at bo i Flic en Flac, men fisk det var der, heldigvis. Efter endnu et par timer i vandet kunne vi ikke holde til mere sol. Vi besluttede at gå mellem træerne ned i den anden ende af byen for at finde nogle badebluser til voksne. Da vi havde gået ca. halvvejs gik det op for os hvor langt der faktisk var, og Kasper, Konrad og undertegnede gik tilbage efter bilen.

Badebutikken havde også lukket da vi kom der ned, så vi fik bare købt et par magneter og Ludvig fik købt nogle solbriller. På vej tilbage købte vi ind til aftensmad og resten af aftenen gik med hygge i lejligheden.