April 2015 – Page 3 – Rejsefodspor

Formanden og ægget

Sisse Beijing, Kina April 12, 2015September 14, 2017

Formand Mao. Endelig skulle det lykkes, vores flok var blevet reduceret fra 5 til 2, men Konrad og jeg var fast besluttede på at vi ville se formanden. Så vi stod tidligt op, spiste morgenmad og så afsted. Ved sikkerhedstjekket til pladsen stod vi i kø, men så lige før det blev os lukkede det og vi blev sendt videre til et andet tjekkested, det blev også lukket. Så videre til det 3. Sted, hvor det så endelig lykkedes at blive lukket ind på Tiananmen pladsen, eller som vi kalder den. Den Himmelske Fredsplads. Vi vidste godt at køen ville være lang, men da vi så en kø slange sig frem og tilbage over 2/3 af verdens største offentlige plads, troede vi alligevel at den måtte være til noget lidt mere spændende, end en mand som har været død i 39 år. Det var det ikke. Det var simpelthen køen ind for at se Mao.

Vi stillede os i køen, som heldigvis bevægede sig hurtige, trods de mange kinesere der sprang os over i køen. Efter en times tid nåede vi hen til sikkerhedstjekket og blev lukket ind i haven og så videre ind forbi glaskisten, hvor han lå og lignede en voksfigur fra Madam Toussoud. Man fik ikke lov til ag dvæle ved synet da vagterne sørgede for at alle hele tiden bevægede sig fremad.
Efter formanden ville vi over og se den flotte bygning National Centre for the Performing Arts, som ligner et stort sølvæg der ligger og flyder. Det er en virkelig flot og stilsikker oval bygning i stål og glas uden på med vand hele vejen rundt. Vi tog den helt store rundgang og så alle etagerne og besøgte også cafeen og nød eg lækkert stykke chokoladekage. Det var virkelig hyggeligt.

Da vi var færdige gav vi de andre besked om at vi var på vej hjem, så vi kunne mødes til lidt frokost og derefter gå i turist stormagasinet, hvor gadeboder og gadesælgere var samlet i et stort indendørs fake marked. Det var sjovt at se, men ikke rigtig til at handle i, da sælgerne var virkelig pågående. Men vi fik dog købt lidt hovedtelefoner, højtalere og strømper. Efter det sidste handleri gik vi hjem til hotellet og fik styr på vores ting, så vi var klar til afgang næste morgen kl. 6.15.

Fra kejserpalads til Kung Fu

Kasper Beijing, Den Forbudte By, Kina April 12, 2015March 3, 2020

Den Kinesiske mur var lagt bag os og vi var tilbage på det samme hotel, Springs Valley i Beijing. Det eneste planlagte punkt for dagen var, at komme tidligt ud af fjerene, så vi kunne få en god plads i køen til Mao’s mausoleum. Da vi kom ind til Den Himmelske Fredsplads viste det sig dog, at mausoleet var lukket og pladsen spærret af med højtidligt paradeopstillet soldater i ukendt anledning.

En hurtig beslutning senere, stod vi i kø til en ny tur i Den Forbudte By. Vi manglede stadig at se Dragemuren og Skattekammeret, så det måtte vi lige have med, syntes drengene. Skattekammeret var en udemærket udstilling med overraskende mange gemte kostbarheder. Ikke så meget guld og penge, som nogen måske havde forestillet sig på forhånd, men mere smykker, ædlestene og store udskåret jadefigurer. Ihvertfald havde udstillingen virket bedøvende på et par kinesere, som tog sig en lur henover et antikt bord. Bogstaveligtalt var kronen på værket en kejserkrone og en kejserindekrone. Min personlige favorit var en globus af guld, måske fordi vi selv er på en rejse rundt om jorden.

Denne gang valgte vi at gå ud af nordudgangen, til Den Forbudte By, og videre over på den anden side af vejen, hvor der lå en park. På toppen af en bakke i parken lå et tempel, som havde udsigt udover hele paladset.

Vi fortsatte ud af parken i nord østlig retning og styrede hen imod et af Beijings Hutong kvarterer. Hutongerne i Beijing er små gyder eller sidegader i områder, hvor alle husene er beholdt i et eller to plan og hvor der stadig er små autentiske butikker med lokalt håndværk og spisesteder med mere. Vores tur bød på klynger af mænd som spillede ukendte kinesiske spil, jigsaws med rullende dyrehandel, samt et ellers levende lokalt landsbyliv midt i storbyen.

Drengene havde tidligere ytret ønske om at se kinesisk akrobatik, cirkus eller lignende, inspireret af Poul’s hjembragte videoer fra Kina. Heldigvis lå der overfor vores hotel et teater, som viste en forestilling med Kung Fu. Selvom billetterne var usammenligneligt dyre i forhold til alt andet, så besluttede vi, at det var noget som skulle prøves. Det var flyvende Kung Fu i fuld fart, fortalt som en historie der omhandlede en munk. Fortællingen foregik på engelsk, hvilket tog lidt af charmen, da vi er overbeviste om at vi ville have forstået plottet alene ved hjælp af skuespillerens overdrevne mimik. Salen blev fyldt udelukkende med turister, som blev kørt ind i busser fra hele Beijing. Tror vi var de eneste uden en guide. Det var et udemærket show, dog med størst begejstring fra drengene. Vildt så meget man kan nå når man står tidligt op.

På toppen af den store mur.

Sisse Kina, The Great Wall April 11, 2015March 3, 2020

Badaling. Da vi planlagde vores rejse var det Kasper som meget gerne ville til Kina. Han er meget interesseret i det store lands veldokumenterede og gamle historie. Jeg synes også det er spændende, men jeg når ham ikke til sokkeholderrne. Men den kinesiske mur, den har jeg virkelig glædet mig til at se, og ikke mindst gå på. Så vi havde besluttet at vi ikke ville nøjes med en af de utallige dagsture, men ville have et par dage derude. Jeg havde fundet et lille billigt hostel, som skrev at de lå ud til en mindre turistet del af muren ved det ellers meget populære Badaling. Vi pakkede de små rygsække og lod de store blive på hotellet, hvor vi heldigvis godt kunne komme tilbage til, og tog toget fra Beijings nordlige banegård. Det var nemt og billigt og tog ca 1,5 time. På stationen fandt vi en taxa som heldigvis gerne ville køre os til hotellet (til seriøs overpris, men vi var bare så glade for at han ville køre med os;)). Ude ved hostellet blev vi mødt af en meget sød ung mand, som talte rigtig godt engelsk. Dejligt. Han forklarede os at der var et lille supermarked lidt derfra og at der var et lille køkken hvor vi kunne lave mad. Der var også en fællesstue, hvor der bar et kæmpe tv til drengenes store glæde. Drengene og jeg gik ned og handlede mens Kasper tog en velfortjent lur på værelset. Supermarkedet var meget lokalt, og var en oplevelse i sig selv, men vi fik købt lidt mad og drikke, så vi kunne klare os. Tilbage på hotellet ville Konrad og Ludvig gerne hvile sammen med Kasper, mens Valdemar og jeg gik på opdagelse i området omkring muren.
Efter en god nats søvn, og morgenmad til en Spiderman film ( som overhoved ikke er for børn, men som Ludvig siger, så holder kinesere slet ikke reglerne;)) så gik turen op på muren. Stedet var lavet som et turiststed, med stor indgang og flot anlagt vej helt op til muren, men der var ikke andre end os. Så vi havde stort set hele turen for os selv. Det var en fantastisk oplevelse at gå der på den gamle mur og forestille sig hvordan det måtte have været for de soldater som havde deres poster i den øde natur. Udsigten var også virkelig flot. Man kunne se den enorme mur bugte sig gennem landskabet og jo længere vi gik, jo højere kom vi op. Mange steder var der så stejlt at man nærmest måtte kravle, men det betød ikke noget for drengene da de lige var blevet inspireret af Spiderman. Efter nogle timers gåtur satte vi os og spiste vores medbragte mad og sugede den flotte udsigt til os.

Tilbage igen gik drengene og jeg op af en anden rute, hvor der var lidt af den tidligste mur ( ca 200 år f.v.t). Det er mere en lervold end en mur og selvfølgelig noget helt andet end muren fra 1300 tallet, men stadig sjovt at se. Efter turen skulle vi lige have Kasper med ned og handle til aftensmaden, den oplevelse skulle han ikke gå glip af;). Trods ret trætte ben kom hjemturen dog til at foregå mest i løb for drengene og jeg da vi meget gerne ville se solen gå ned bag muren. Vi nåede det næsten og smukt var det. Efter aftensmaden fandt vores vært den nye karate kid film, så den sad vi og så sammen. Det var ret sjovt at se Dan der, da den foregår i Beijing, og vi havde været mange af de steder som blev vist i filmen. Næste morgen stod Konrad, Valdemar og jeg tidligt op, da vi selvfølgelig også skulle se solen rejse sig over det fine bygningsværk.
Da vi tjekkede ud af de skønne lille hostel fik vi en taxa til at køre os over til kabelbanen ved Badaling, så vi kunne se den turistede del også. Det var ikke lige os, selvom køen til kabelbanen var hurtig og udsigten var god så var der bare SÅ mange mennesker. Og drengene kunne ikke gå 2 meter uden de blev stoppet af kinesere der ville fotograferes med dem. Vi besluttede hurtigt at vi ikke ville bruge mere tid deroppe så ville vi hellere med et tog tidligere hjem. Vi gik den lille tur til stationen og satte os til at vente. Da der var en lille time til toget gik begyndte folk at mase sig sammen i en kø. Vi troede først det var til et andet tog og at vi bare ikke forstod køreplanen, men nej, det var til vores tog. Da der var en halv time til stillede vi os også op i den ret lange kø. Og lidt efter blev køen sluset ud på perronen, hvor folk igen asede og masede for at komme til at stå forrest til at komme ind i toget. Vi tænkte at der måske ikke var så meget plads i toget og at der ikke var plads til alle, siden de opførte sig sådan, med det var heldigvis ikke tilfældet. Der var plads til alle, så det virkede ret mærkeligt, men det gør deres køkultur ofte:). Hjemme på vores hotel igen planlagde vi hvad de 2 sidste dage i Kina skulle bedrives med.

Marmor kan ikke flyde

Kasper Beijing, Kina, Sommerpaladset April 2, 2015March 3, 2020

Efter at have set Den Forbudte By havde vi mod på mere om tidens kejsere og paladser, så vi valgte at tage ud til Sommerpaladset med metroen, til stationen Xiyuan, ca. 10km nordvest for centrum af Beijing. Sommerpaladset var dér kejserne tog hen for at slippe for byens larm og støj og følelsen af isolation bag de høje mure i Den Forbudte By. Selve palads delen er hurtigt overstået, men bagved gemmer sig en temmelig stor og smuk park med høje bakkelandskaber, buddhistiske templer, pavilloner, udsigtsplateauer og en kæmpe anlagt sø i midten af det hele. Det var ikke svært at få øje, hvorfor dette var kejsernes foretrukne tilbagetræknings sted.

Vi skulle selvfølgelig starte med at gå helt op på den højeste bakke for at nyde udsigten. På toppen af Bakken lå et tempel med en stor siddende guldbelagt Budha inden i. En fantastisk udsigt mødte os udenfor templet på en klar og flot, solrig dag, hvor man kunne se, ikke blot ud over Sommerpaladsets have, men også ud over det meste af Beijing, som gennem tiden er vokset helt ud til og forbi paladset.

Efter at være kommet ned igen fra templet på den anden side af den høje bakke, gik vi hen mod et af trækplastrene i parken, Cixi’s marmorbåd. I 1860’erne besluttede enkekejserinde Cixi, (mor til den sidste kejser i Kina, Puyi), at Sommerpaladset skulle renoveres. Til formålet valgte hun at bruge hele det kinesiske flådebudget, som ellers skulle have været brugt til at opbygge en flåde, som kunne hamle op med og forsvare Kina imod de Europæiske stormagter. Det eneste søfartøj der kom ud af projektet var en marmorbåd, som Cixi fik anlagt i Kunming søen, hvor hun kunne nyde sin te. Vores tre drenge var enige om at det var ret åndssvagt at bygge et skib, så tungt, at det ikke kan sejle.

Den store sø i midten, Kunming søen, husede flere båd udlejnings steder, med vandcykler og elektriske både. Der sejlede også en færge frem og tilbage, på tværs af søen. En excentrisk kejser havde en gang syntes at søen var for lille og havde derfor beordret 100.000 mand til at grave en udvidelse af ukendt størrelse, men til det den er i dag. Vi skulle selvfølgelig også have en sejltur med en elektrisk båd og sejlede rundt på søen i en times tid, hvor alle fire drenge fik lov at styre på skift. En hel dag kunne med nemhed bruges her.

OL og design

Sisse Beijing, Kina April 2, 2015March 3, 2020

Efter at have brugt en dag i det gamle Kina, trængte vi til noget mere moderne. Derfor ville vi ud og se OL byen samt skyskraberkvarteret som drengene havde set på flere plakater. Vi kom først afsted efter middag og startede derfor i OL byen. Vi tog metroen som selvfølgelig kørte os nemt, hurtigt og billigt derud. Efter de obligatoriske sikkerhedstjek købte vi billetter til at komme ind og se stadionet, som til dagligt bliver kaldt The Nest.

Kasper havde dog set at der også var et stormagasin, hvor han syntes vi skulle spise frokost først. Det var et kæmpe underjordisk, top moderne shoppingcenter, hvor vi efter lidt tid fandt noget mad. På vejen så vi et legeland som vi lovede drengene at gå forbi efter maden. Det viste sig dog at det kostede 100¥ pr barn, så vi måtte bestikke dem med slik istedet… Desværre. Men videre til stadion. Det ligner jo, som navnet antyder, en kæmpestor metal fuglerede, og drengene var vilde med designet. Konstruktionen af det kæmpe bygningsværk var virkelig imponerende. Ligesom det også var overvældende at træde ind på tilskurerrækkerne og opleve det enorme område. Bygningen er 69 m. høj og der var over 90.000 siddepladser ved OL.

Det er så sidenhen reduceret til 80.000 pladser, hvilket dog stadig er over 5.000 flere pladser end OL stadionet i Berlin, som vi selvfølgelig måtte sammenligne oplevelsen med. Der var desværre ikke nogle af os som kan huske tilskuerantallet på Milinium stadium i Cardiff, og Yahoo vil ikke hjælpe, så det må vente med sammenligning indtil vi igen kan Google. (Google siger 72.500 tilskuere og 90 m. i højden). Jeg bliver nødt til at indrømme, at selvom jeg ikke er så meget til sport, så bliver jeg virkelig betaget af de kolossale bygningsværker som stadiums er.

Efter OL byen, som også rummede andre store flotte bygninger som vi nød fra afstand, tog vi metroen til ud til de store skyskrabere. Det var et fint område, som stadig var under opbygning, og der var et par flot designede skyskrabere, men eftersom vi havde Shànghais Pudong område i frisk erindring, var det ikke helt så overvældende. Vi fandt endnu et stormagasin, hvor vi dog ikke helt var målgruppen, hvor vi ville spise aftensmad. Der var også et legeland og vi ville selvfølgelig lige tjekke prisen. 500¥ pr. barn!!! Selv drengene kunne godt se det var helt vildt, så vi gik ned i kælderen og fik lidt mad inden turen tilbage til hotellet.