Vi blev hentet på hotellet af en meget energisk guide som hurtigt fik skabt en god stemning i den lille bus, som skulle køre os til havnen. Da vi kom til havnen, var det som forventet, et stort turistkaos. Alle skulle fordeles i forskellige både og ingen kendte systemet. Vi kom desværre ikke i samme båd som vores guide fra bussen. Det viste sig dog at vores “nye” guide også var rigtig flink, han blev iøvrigt kaldt 10, fordi han var nummer 10 i hans søskende flok, sådan kan man jo også navngive sine børn.
Vi skulle snorkle 3 forskellige steder og spise frokost på båden. Vejret var ikke med os i starten, hvor det både regnede og blæste, men da vi kom til det første snorkel sted brød solen igennem og vi lå i læ for vinden. Det var fint at snorkle, men langt fra det bedste vi har prøvet. Frokosten blev serveret i båden, hvor alle bænkene blev lagt ned og brugt som et stort langbord. Så blev der serveret en tallerken med nudler og grøntsager til hver, samt forskelligt tilbehør som skulle deles med de andre gæster.
Frokost på havet
Efter maden var der tid til at ligge på topdækket og nyde solen inden vi sejlede videre til næste snorkelsted.
Sol og vind
Tilbage i lejligheden havde alle mand brug for ro og afslapning, så vi tog lidt tid med skærme og ro. Derefter gik vi en tur i den meget farverige og turistede by. Drengene syntes at byen var mega fed, hvor Kasper og jeg havde et lidt mere afdæmpet glædesforhold til denne russisk/kinesisk ferieby. Vi fandt dog et dejligt storcenter, hvor vi kunne få noget mad, samt få dækket vores shoppebehov. Konrad havde det dog ikke så godt, så vi tog en taxa tilbage til hotellet, mens Kasper, Ludvig og Valdemar gik ned på det lokale turistmarked. Da alle var hjemme i lejligheden satte vi en film på vi kunne se sammen.
Vi blev hentet som aftalt af en relativt sur buschauffør. Han var meget glad for sin bus, og ville derfor ikke have sko ind i bussen, men hans måde at sige det på var ikke ligefrem diplomatisk. Vi havde også bestilt sæder så langt fremme som muligt, hvilket han var helt ligeglad med, men vi var heldigvis de første der blev hentet, så vi fik ok pladser, men det var baggagen der havde de allerbedste pladser. Efter 1 times kørsel rundt i byen for at fylde bussen kørte vi afsted.
Vores bus
Det var en rigtig smuk tur gennem bjergene, med masser af vandfald og frodigt landskab. Det var også tydeligt at se, at landbruget spiller en stor rolle for Dalat, da der var kæmpe områder som var helt tæt pakket med drivhuse og væksthuse, det så helt vildt ud.
Lækker snaps på frokoststedet
Fremme i Nha Trang blev vi sat af på en meget befærdet gade og jeg ville straks bare finde en taxa for at komme til hotellet, men Kasper kiggede lige på sit kort og kunne se at vi var nærmest lige ved siden af vores lejlighed, så vi tog taskerne på ryggen og gik der over. Vi havde lejet en lejlighed i centrum og tæt på vandet, der var desværre ikke udsigt, selvom vi boede på 11 etage. Lejligheden var dog rigtig fin, og meget bedre end det vi kom fra i Dalat. Da vi havde fået lidt mad gik vi på stranden, hvor der var dejlig sandstrand og høje bølger. Drengene kastede sig hurtigt ud i de høje bølger, da der ikke var understrøm, så de kunne bare lege.
Stranden i Nha TrangHummer på stranden
Efter strandturen spiste vi i vores egen lille gade, hvilket var nemt. Efter maden blev drengene i lejligheden og så netflix og Kasper og jeg gik ned og fik fodmassage, samt fandt et sted hvor vi kunne købe en snorkeltur til dagen efter.
Dagen startede sløvt, vi var alle mættede af oplevelser og havde brug for en lille pause. Ludvig, Kasper og Konrad brugte formiddagen på at spille kort og se lidt skærm, mens Valdemar gik i gang med at skrive sin projektopgave om opdelingen af Vietnam i nord og syd. Det viste sig at det ikke var så nemt at få hånd om historien, så både Valdemar og jeg blev opslugt af at finde ud af, hvad der faktisk skete dengang for 70 år siden.
Da vi havde samlet lidt energi gik vi ud i byen for at finde et sted, hvor vi kunne købe busbilletter til Nha Trang. Det viste sig at vi havde fundet den forkerte adresse, men heldigvis var det en dejlig tur rundt i byen som bød på både templer, markeder og ikke mindst en fastfood kæde, hvor Ludvig kunne få længe ventede pomfritter. Da vi havde fået stillet den værste sult og Kasper havde fået printet Konrads nye visum, fik vi fat i en sovende taxachauffør, som straks vågnede, så han kunne køre os til den rigtige adresse. Vi fik hurtigt købt nogle billetter og lavede en aftale om at bussen afhentede os på hotellet næste morgen.
Smukt tempel i DalatLudvig finder indre ro
Derefter gik vi ned mod søen for at sejle en tur ud på de mange vandcykler. Det var en dejlig, stille (hvis man ser bort fra vores egen larm) og sval tur. Lige hvad vi havde brug for.
Ro ved søen
Efter sejlturen var drengene klar på shopping igen, og vi gik derfor op på markedet og fik set hvordan det ser ud om dagen. Konrad og Valdemar fandt hurtig en bod der havde både priser og tøj der passede til dem. Kasper og Ludvig havde dog ikke brug for mere shopping, så de tog hjem til hotellet, mens vi blev på markedet.
Lære ko hoveder
Da vi var færdige med at shoppe skulle vi have noget aftensmad og valget faldt på en kinesisk “Hot pot” restaurant. Vi havde hurtigt 4 tjenere omkring os, som meget gerne ville sikre sig, at vi var klar over at den mørke del af den yin yang formede Hot pot, var virkelig hot. Det var den også, men også virkelig god.
I det hele taget var det et virkelig lækkert måltid, hvor alle kunne få det mad de kunne lide, og vi kunne være fælles om tilberedelsen, dejligt. Efter maden skulle vi hjem og pakke, så vi kunne komme tidligt op og afsted til stranden.
Vi var klar. Vi havde læst om vandfald, cabel car, klatrepark og rutchebane, og det skulle opleves. Så efter vores morgenmadsbuffet (asian style) smuttede vi ud og fandt en taxa der kunne køre os til cabel car´en. En 2 km. lang tur over skov, hvor der til vores store overraskelse, var mange mindre skovbrande, som tilsyneladende ikke bekymrede de lokale.
Oppe på toppen forsynede vi os med noget koldt at drikke, inden vi ville finde det store vandfald. Det skulle vise sig ikke at være så nemt som forventet. Der var simpelthen ikke nogle skilte, og der var ikke nogen der kunne guide os entydigt i en retning. Vi forsøgte at gå afsted på egen hånd, efter vores, ikke så sikre, mavefornemmelse. Det førte os op på en kæmpe dæmning, hvilket var et flot sted, men vi kunne ikke rigtig nyde det, da det var virkelig varmt, og vi anede ikke hvor langt vi skulle gå for at finde vores mål, vandfaldet. Vi besluttede os for at gå hen til en cafe og få dem til at ringe efter en taxa, så vi ikke skulle bruge vores kræfter på gåturen. Det var en god beslutning, da der var et par kilometer hen til vandfaldet og det var virkelig varmt.
Der bliver brændt meget af
Ved Da Tanla, vandfaldet, besluttede drengene at de ville tage rutchebanen ned til vandfaldet og Kasper og jeg valgte at gå turen der ned. Da drengene var sendt godt afsted, begyndte vi nedstigningen. Det var en fin tur, med gode forhold, da det er et meget turistet sted (af især lokale turister). Kasper og jeg kom ned til et flot vandfald, hvor der også var en rutchebane, men ikke nogle drenge. Jeg gik i panik over om vi overhovedet ville kunne finde hinanden igen. Kasper brugte sit rolige sind til at berolige mig og vi kom frem til, at det måtte være en anden rutchebane der sluttede her.
Vi gik videre og kom til en elevator! Det har vi alligevel aldrig prøvet før. Midt i den flotte natur. Men for foden af elevatoren stor drengene klar til at modtage os, hvilket var en kæmpe lettelse (for mig). Efter vi havde nydt det smukke vandfald, spiste vi lidt frokost og Valdemar forhandlede med sin far om, at han kunne tage rutchebanen tilbage, så Valdemar kunne gå og nyde udsigten (med sin moar;)).
Udsmykning ved vandfaldet
Oppe på toppen gik turen til klatreparken, Ludvig var desværre for træt, så vi gik op og forsynede os med cola, chips og is, mens Kasper fik instruktion til parken sammen med Konrad og Valdemar. De havde 2 timer til at klatre rundt, og tage de lange ziplines. Da Ludvig havde fået lidt mere energi, udråbte han sig selv til fotograf og løb derfor spidsrod mellem hans 2 storebrødre, for at få de bedste billede i hus. Både Konrad og Valdemar, fik afprøvet deres grænser, da der var baner i alle sværhedsgræder.
Konrad udfordre sin højdeskræk Valde i højderne
Da tiden var gået, lukkede hele stedet, men vi var heldige at nå at få bestilt en taxa, så vi nemt kom hjem til hotellet. Efter et lille hvil i mørke på hotellet, gik vi ud for at få noget aftensmad. Det viste sig at mørket havde sænket sig over hele byen, da strømmen var gået – over det hele. Det var en stor kontrast til det meget lys, der ellers var i gaderne. Men som forventet rørte det ikke de lokale, som bare fandt stearinlysene frem og arbejde eller spiste i skæret.
Vi havde udset os vores aftensmads sted, hvor man kunne vælge forskellige spyd, som man selv skulle grille på en lille bordgrill. Vi valgte de spyd vi havde lyst til og blev guidet ind i den mørke gyde som var restauranten og blev sat ved et lille lavt bord på nogle virkelig lave plastikstole. Derefter kom der en lille bordgrill og vi kunne begynde at tilberede de forskellige spyd.
Mad i gyden
Efter lidt tid kom strømmen igen og vi kunne se hvem vi delte den mørke gyde med. Det var dejlig mad og sjovt at prøve. Efterfølgende gik vi på natmarked igen, da de 2 store drenge havde udset sig nogle jakker de nærmest ikke kunne leve uden:).
Underholdning på markedetOfringer Udsigt over markedet
Vi ville gerne nyde den sidste tid i det lille vidunderlige perle af en nationalpark, så vi var tidligt oppe. Efter en dejlig morgenmad på vores lille lodge gik vi en tur i den lille by, hvor vi havde en fornemmelse af at de ikke var vandt til at der kom turister, hvilket var skønt. Byen var mere en lang gade, end en by, men på gåturen kom vi forbi små huse, hvor livet gik sin gang, et lille hospital, som ikke så anbefalelsesværdigt ud, en lille skole og et politi “kontor”. Men vi fandt også et lille marked, hvor der blev handlet på kryds og tværs. Det var dog tydeligt at det var den lille bod med pynt til det kommende nytår Ted, som Vietnameserne ser frem til at fejre med stil. Vores værtinde på lodgen syntes også det var virkelig synd for os at vi ikke kunne blive i Vietnam under Ted, da det, efter hendes mening, er det skønneste og mest hyggelige.
Der fragtes ko
Efter vores lille gåtur i byen tog drengene og jeg over i parken, mens Kasper fik pakket det sidste sammen så vi var klar til at tage afsted mod Dalat senere på dagen. Vi skulle på cykeltur i junglen, hvilket vi havde set meget frem til alle 4. Vi fik lejet 4 cykler, som var godt brugte, men funktionelle. Vi kørte ud i det blå i forhåbning om at komme tættere på det vilde dyreliv og den smukke natur. Vi stoppede flere steder for at gå dybere ind i junglen, og kom bl.a. til et sted hvor floden brusede og vi kunne sidde og nyde vandets vildskab på de store sten under træernes grønne blade.
Der nydes chips og cola ved floden
Vi cyklede længere ind, men måtte desværre opgive at se aber eller andre større dyr (vi er simpelthen ikke stille nok, selvom vi prøver;)). Men vi fik set skønne træformationer, edderkopper, sommerfugle og hørt masser af fuglefløjt.
På cykel i junglen
Tilbage på lodgen havde de frokosten klar og da vi havde spist blev bilen pakket og vi fik sagt farvel til den søde hostfamilie og kørte mod Dalat.
Dalat er en anderledes by end de andre vi har set i Vietnam, den ligger i højlandet og er kendetegnet ved snoede, bakkede gader som nærmest går ud fra den store sø som er uundgåelig når du er i Dalat. Vi blev sat af ved vores hotel og tjekkede hurtigt ind. Drengene fik et stort værelse med 3 store senge, og Kasper og jeg fik et værelse overfor, hvilket var fint, indtil vi fik kigget nærmere på væggene og sengetøjet. Der var simpelthen fyldt med bitte små dyr. Hurtig googlesøgning udelukkede heldigvis bedbugs. Men vi havde selvfølgelig ikke lyst til at sove i det. Kasper fik forklaret situationen og fik et nyt værelse, dog på en anden etage, så der flyttede Valdemar med op og så sov jeg sammen med Ludvig og Konrad.
Dalats gader
Da sovesituationen kom på plads gik vi ud for at få noget aftensmad og derefter videre på det store natmarked, som Dalat også er kendt for.
