Livet i vandkanten

 Ao Nang

Med fly fra Chiang Mai og via en mellemlanding i Bangkok landede vi fredag aften i Krabi lufthavn i det sydlige Thailand. Vi havde på forhånd booket en enkelt overnatning i den lille badeby Ao Nang, hvor Sisse’s kusine Celia bor og arbejder som guide.

I Krabi lufthavn viste det sig at videre transport med taxi var meget organiseret og der var fastpris aftaler på kørsel til alle byerne i området, hvilket var meget behageligt, i modsætning til f.eks. togstationen i Chiang Mai, hvor alle taxi chaufførerne stod på nakken af hinanden og råbte for kapre turisterne. Til gengæld var prisen muligvis højere end hvis der havde været konkurrence. Prisen var 600 bath til Ao Nang og vi kom rimelig hurtigt ind i en taxi med en chauffør, som også tilbagelagde den ca. 25km lange tur på en tid der mindede om et rekordforsøg.

Lykkelige over at have overlevet taxituren tjekkede vi ind på MDF Hostel, som bestod af nogle udefra fine små bungalows, der dog må siges at fremstå lidt pænere på booking.com end de reelt var indvendig i levende live. Vi vidste det af erfaring på forhånd, men det er altid rart at have styr på overnatning når man ankommer til et nyt sted med tre børn, efter mørkets frembrud.

Efter indtagelse af morgendagens morgenmad gik turen mod stranden, som vi havde læst skulle være en af de smukkeste i verden. Da det jo selvfølgelig er en smags sag om noget er det smukkeste i verden vil jeg ikke gøre mig til dommer overfor dette, men jeg må sige at stedet er utrolig smukt og paradis agtigt. Klart blåt hav med bred ren sandstrand med det fineste sand omgivet af palmetræer. Spændende og sjove klippeformationer popper op i horisonten og der er jungletræer opad klipperne. Næsten ingen bølger i det meget lune vand og drengene kommer hurtigt i vand til livet, men derefter kan de komme meget langt ud før det bliver dybere igen. Henad stranden ligger den ene longtailboat efter den anden og venter på at sejle turister ud til en af de omkring liggende øer. Der er væsentlig færre turister på stranden end jeg havde forventet (der er ellers proppet med dem i byen) og man er heldigvis fri for udlejningsområder af liggestole og parasoller, som fylder mange charter steder i Europa og efter min mening fratager lidt af charmen.

Imens drengene og jeg badede det meste af formiddagen gik Sisse på jagt efter nye overnatnings muligheder, (hvilket hun er blevet en rigtig haj til – forhandlede prisen og alt muligt!), og fandt et fremragende hotel, Nong Eed Resort, som vi indtil videre har booket til på onsdag og så må vi se om vi er klar til at tage videre derefter. Det er et stort familieværelse med eget bad og toilet i rigtig flot stand, som ligger lidt over budgetet, men det må hentes ind på maden. Prisniveauet er også lavere end forventet for et turistmål som dette og svarer nogenlunde overens med niveauet i Chiang Mai, som altså kun er en smule billigere.

Eftermiddagen stod ligeledes på badning ved stranden og man kunne se på vores drenge at det var tiltrængt afslapning efter de mange store oplevelser vi har haft igennem de sidste fjorten dage. Derfor står de næste par dage formentlig på samme opskrift.

P.s. Happy Valentine!