Når det aldrig rigtig bliver nat

image

Det var en hård overgang fra New York til Island. Alle tre drenge fik sovet imellem en smule, dog ikke tilnærmelsesvis nok, på den fem timer lange flyvetur, mens Sisse og jeg ikke fik lukket et øje. Vores hjerner var indstillet på “tidlig nat”, da vi ankom søndag morgen til Keflavik lufthavn. På under et kvarter var vi faktisk ude af den lille internationale lufthavn med kufferter og det hele, så det var nok ny rekord. Thrifty, vores biludlejningsselskab, hentede os ved udgangen og kørte os de 200-300 meter hen til deres kontor, hvor vi fik udleveret bilen. En lille kompakt, men spritny Mazda med automatgear og væsentlig mindre benplads på bagsædet til vores langbenet unger, end de store biler de havde været vant til i USA.

Det tog os en lille times kørsel at køre til Reykjavik og finde det sted vi skulle bo den næste uges tid. Sisse havde fundet en skøn, nyrenoveret lejlighed i underetagen på et stort hus beliggende meget centralt på Tjarnargata, med under 10 minutters gang til alt i den lille hovedstad. Tjarnargata ligger ned til en lille sø med masser af ænder og lidt svaner og for enden af vejen ligger et arkitektonisk top moderne rådhus. Det meste af søndagen sov vi på skift på grund af den hårde omstilling med jetlag til følge. Om eftermiddagen gik jeg en tur ned i byen med Valdemar. Bagefter tog Sisse ned i byen med Ludvig. Det var så den dag…

Om mandagen var vi stadig lidt forfulgt af jetlag og det havde ikke hjulpet at det kun er en lille smule dunkeltmørkt i Reykjavik imellem 00.00 og 02.00 om natten på denne årstid. Sisse tog drengene med på hvalmuseum i Reykjavik om formiddagen, mens jeg stadig sundede mig. Hvalmuseet havde mange store flotte hvalskiletter i fuld størrelse, men Sisse havde savnet at kunne røre ved nogle knogler og mere lidt interaktivitet.

Efter museums besøg kom de hjem og hentede mig og sammen tog vi ud til en af de mange geotermiske pools på Island. I Reykjavik fungere det ligesom at gå i svømmehallen. Det er badeanstalter der er lavet som almindelige udendørs svimmingpool’s, men hvor de bruger vandet direkte fra undergrunden, som er naturligt opvarmet fra vulkanisk aktivitet. Islændinge bruger det selv rigtig meget og tror på at det er en del af at holde et sundt liv, at gå jævnligt i geotermiske bade. Mange mener også at badene har helende effekt overfor for eksempel psoriasis på grund af de mange naturlige mineraler i vandet. Om ikke andet var det ihvertfald dejligt at sidde i de op til 40 graders varme bade, med en lufttemperatur på lidt under 5 grader med skiftende regn og ophør.

Til sidst tog vi en god lang gåtur rundt i byen, som er fyldt med lækre butikker med kvalitetsvarer. Alt kan fås i uld og det bugner med vejrpraktiske og stilfulde designs “Made in Iceland” og priserne er også herefter. Til gengæld er det muligt at få refunderet 14% tax på handler over x-antal kroner – også for danskere! Vi endte oppe ved Islands største kirke, Hallgrímskirkja, som ligger midt i Reykjavik. Dens særprægede arkitektur er inspireret af fjelde, gletsjere, gejsere og store vidder. Byggeriet blev påbegyndt i 1943, men stod først helt færdig i 1986. Vi tog elevatoren op i toppen af det 74 meter høje kirketårn, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt ud over byen, fjorden og bjergene i baggrunden. Da det jo ikke rigtigt bliver mørkt havde vi glemt at holde øje med klokken, som nu var blevet 21.00. Derfor skyndte vi os hjem i seng for at gøre et forsøg på at få vendt vores jetlag.

Share