En halv times kørsel vest på, efter at have forladt det imponerende bygningsværk Hoover Dam, ankom vi sidst på eftermiddagen til campingpladsen i Las Vegas. Vi havde ikke booket på forhånd og de tog ikke telefonen, da vi ringede, men heldigvis havde de en plads tilbage da vi kom. Den valgte campingplads hed Sam’s Town og var fundet i KOA kataloget, som er en sammenslutning af autocamper campingpladser med en rimelig høj standard, hvilket nogle steder også betyder at de er lidt dyre. Prisen var dog ikke så høj som forventet, men det skulle vise sig at campingpladsen kun var en lille del af det kæmpe store foretagende Sam’s Town, som både udgjorde hotel, kæmpe kasino og en masse restauranter.
På mange måder føltes det som om at vi var dumpet ind med fire-toget, da vi udforskede den lille by i byen. Vi gik rundt på kasinoet, som lignede noget vi havde set på film og mod al forventning måtte drengene gerne være med derinde, bare de selvfølgelig ikke spillede. Vores drenge var på samme tid forundret og fascineret af det de så og det samme gjaldt deres forældre. I midten af kasinoet var en kæmpe stor bygning med glastag, hvorinde der befandt sig en stor indendørs kunstig park med vandløb og vandfald og udstoppede dyr. Hver time startede et lysshow i vandfaldet og de kunstige dyr begyndte at bevæge sig og sige lyde, og en stor brølende bjørn udgjorde kronen på værket. Rundt om den kunstige park lå der forskellige restauranter og over dem var der hotelværelser med udsigt ind til plasticparken. Vi indtog aftensmaden på en mexicansk restaurant, mens drengene nød lys/vand/dyre showet til fulde.
Næste formiddag gik Sisse og drengene en tur i poolen på campingpladsen, hvor de mødte en dansk familie som også kørte rundt i autocamper på næsten samme rute, og de faldt i snak. I mellemtiden slappede jeg af i autocamperen, mens jeg ventede på en forrude. Dagen inden havde vi befundet os på en hovedvej midt i Arizona ørkenen, da et lille stenslag i forruden havde resulteret i en revne, som voksede sig større og større i løbet af dagen. Heldigvis havde vi nummeret på en hotline til vores udlejnings selskab, Cruise America, som arrangerede ny forrude næste formiddag på vores lokation i Las Vegas, så det var ret nemt.
Samme eftermiddag tog vi en gratis shuttle bus fra Sam’s Town og ind til “The Strip”, som er den berømte kasino hovedgade i Las Vegas. Vi blev sat af lige overfor det berømte kasinohotel, Le Mirage, som vi gik ind og så. Stort og fornemt betegner det vist meget godt. Lige udenfor gik der en lille gratis metroagtig bane til et andet kasino, Treasure Island, som vi tog frem og tilbage, bare for fornøjelsens skyld.
Vores tur videre ned ad gaden gik blandt andet igennem det ekstravagante Cesars Palace hotelkasino, som bestod af romerske søjler, marmor statuer, springvand, kurveformede rulletrapper og Colosseum som parkeringshus og spredte sig over et kæmpe areal. Foran hele paladset var der rejst en statue af kejseren selv, Cæsar. Vi kom forbi The Bellagio med det temmeligt store springvand, som skyder højt op i luften og ofte har været skildret på film. Paris kasinohotel bestod af kopier af Eiffeltårnet, Arc de Triumph og Louvre, samt en luftballon og et Pariserhjul. Vi passerede Hilton, The Vennetien, Planet Hollywood og mange andre, mens MGM Grand var det største hotel og skulle efter sigende indeholde 5000 værelser og have egen togstation.
Ude på gaden og hele vejen ned langs “The Strip” stod der adskillige udklædte figurer, som Elvis, MJ, Marilyn Monroe, Snemanden fra frost og mange andre, som tog penge for photoshoots. De fleste var dog i noget tarveligere udgaver end dem vi havde oplevet i Hollywood. Snemanden havde flere steder taget hovedet af for at holde rygepause på åben gade, hvilket ødelagde illusionen for de mindste. Spidermans kropsbygning mindede skuffende nok mest om min egen og en enkelt gang fandt jeg Wonderwoman med både smøg og dåsebajer.
På New York New York kasinohotel, som lignede en kopi af Empire State Building oplevede vi den mærkelige fornemmelse af at der var vendt op og ned på dag og nat og at det lige så vel kunne være lyst som mørkt udenfor. En fornemmelse som kasinoerne i Vegas er verdens bedste til at fremtvinge og som uden tvivl er med til at forhøje indsatsen. Efter at have passeret en flot kopi af Brooklyn Bridge stoppede vi ved en gadegøgler, som inddrog først Konrad i sit show og dernæst Valdemar. Mørket brød frem før end vi anede det og vi endte med at måtte løbe et godt stykke vej forbi det ene kasino med neonlys efter det andet for at nå vores shuttle bus tilbage til Sam’s Town.
Las Vegas var på mange måder en overstimulerende oplevelse, specielt for Sisse, men også en meget spændende og fascinerende oplevelse, som jeg nok havde undervurderet en smule som turistattraktion på forhånd. På trods af at det ikke var en børnevenlig by, så kunne vi sagtens have brugt en dag mere på bare at ose i oasen.