Rejsefodspor

Lørdag d.14 marts havde vi booket et nattog, som skulle bringe os videre til den gamle by, Xian. Toget skulle køre kl.15.52 fra Shanghai Railwaystation og da vi skulle være ude af vores hostel kl.12, var der tid som skulle slåes ihjel! Os fire drenge placerede Sisse på togstationen med alt vores bagage, mens vi tog en metro hen til Maglev banen. Maglev banen er et magnetisk højhastighedstog, som kineserne har konstrueret fra Shanghai og ud til Pudong lufthavn.

Toget tilbagelægger de 30km på lige under 8 minutter, hvilket svarer til, at togturen mellem Holbæk og København skulle kunne klares på blot 16 minutter! Topfarten skulle ifølge Yahoo søgning være på hele 437km/t, men på vores tur nåede vi kun op på 301km/t, hvilket nu var ret hurtigt! Adskillige fede biler blev overhalet på den sideløbende motorvej og drengene havde en fest, alt imens vi ventede…:-)

Samme eftermiddag, efter vi havde samlet Sisse og bagagen op igen, steg vi alle ombord på nattoget, som var en spændende oplevelse i sig selv, dog med noget lavere hastighed. Vi havde valgt de billige billetter, (hardsleepers), og havde heldigvis fået de fire nederste sovepladser i en åben sove coupé med 6 senge. Alle andre i vognen var selvfølgelig kinesere, som holdt godt øje med os, men var søde. Hvis man er sart med hensyn til toiletforhold (som kun forværres i løbet af turen) eller kinesere som ryger hvor det passer dem, så skal man ikke vælge denne rejseform. De 16,5 time i toget gik rigtig fint og selvom det var blandet hvorledes vi havde sovet, så var vi enige om at det var en behagelig måde at rejse på og vi er helt sikkert klar på det igen når vi skal til Beijing.

Kejseren har vi ikke fundet, men en anden ting vi ved om Kina er, at det er pandaens hjemland, så derfor skulle vi selvfølgelig se nogle af de store bamsede dyr. Vi valgte Shànghais zoologiske have. Vi kørte forbi dagen før på vej til Zhūjiājiao, og havde tjekket at der var en metrostation (som hed Shànghai zoo) og var derfor ret fortrøstningsfulde da vi tog afsted. Da vi stod af syntes vi det var vildt mærkeligt at der ikke var andre turister, eller kinesere for den sags skyld og heller ingen skilte til zoo. Men der er så meget der er mærkeligt i det her land, så vi slog det hen. Oppe på gaden var der heller ingen skilte, men heldigvis kunne Konrad huske turen fra dagen før, og vidste hvilken retning vi skulle i. Efter 1,5 km. Gang og et besøg i et alt for lokalt supermarked kom vi til zoo ( hvor der sjovt nok var en metrostation som hed Shànghai zoo. Vi bliver nødt til at blive bedre til de kinesiske skilte og kort;))

Det viste sig at være en ret stor zoologisk have som var opdelt i forskellige zoner. Den første del var med aber. Der var flere arter som jeg aldrig havde set før, der var også både gorillaer og orangutanger.

Det mest interessante var dog at studere kineserne. Shànghai zoo var mest besøgt af lokale, vi så i hvert fald ikke mange turister. De fodrede alle aberne med stor begejstring, især de voksne, syntes det var fantastisk at få aberne til at løbe efter maden. Selv mad med papir på og flasker! Fodringen sker på trods af adskillige forbudsskilte og fotoplancher med forklaringer om risikoen ved fodring og dyrevelfærd. Det er altså en meget anderledes adfærd over for dyr end vi er vandt til i lille Danmark. Den adfærd fortsatte gennem hele zoo og det var svært at se på. Ud over fodringerne var det rigtig dejligt at gå gennem den store zoo.

Dyrene havde god plads og generelt gode forhold. De var også meget fremme og aktive, hvilket nok mest skyldtes at de ikke ville gå glip af de lækkerier som blev smidt ind til dem.
Efter at have set asiatiske bjørne, bengalske og hvide tigere, flotte giraffer og zebraer på helt tæt hold kom vi endelig til pandaerne. Vi kom lige til fodringstid (dyrepassernes fodder vel og mærke) så vi kunne nyde synet af 2 store pandaer som mæskede sig i bambus. Det var sjovt at se. Desværre var det indendørs, da deres udendørsarealer var under renovation. Men det var skønt at se de store bamser. De var også langt tættere på end da vi så den nu afdøde panda i Berlin zoo for et par år siden.

Sidste del af haven var et stort fugleområde, som vi gik lidt hurtigere gennem for at nå ud inden lukketid. Men dejligt at metroen gik lige fra udgangen, så vi var hurtigt hjemme på hotellet igen, hvor vi også nød aftensmaden.

Vores torsdag i Shanghai havde vi valgt at bruge på at tage ud af byen. Flere steder på vores hostel havde vi spottet plakater med ture til “Shanghai’s Venedig”, som er en gammel, lille kanalby beliggende ca. 30 km øst for Shanghai. Vi synes at udflugterne på plakaterne var en kende dyre og blev hurtigt enige om at prøve at tage derud selv, for hvor svært kan det da være…?

Vi søgte på nettet, (hvilket i sig selv er en udfordring eftersom Google er totalt lukket ned i Kina), og fandt frem til at vi kunne tage en buslinie fra Shanghai South Railwaystation ud til byen, Zhujiaojiao, som er kanalbyen. Lige så nemt det var at komme til South Railwaystation via metroen, lige så udfordrende var det at finde den rigtige bus, da bus systemet i modsætning til metroen bestemt ikke er bygget til at håndtere engelsktalende turisme. Alle skilte var på kinesisk og ingen mennesker på bus stationen lød til at kunne tale engelsk. Efter at have gået fra den ene ende til den anden og tilbage igen flere gange og spurgt adskillige mennesker ved hjælp af fingertegn og pegen i Lonely Planet, blev vi henvist til en bus som angiveligt kørte til Zhujiaojiao. Det var en meget spændende tur, hvor vi fik set nærmere på yderområderne af Shanghai med kæmpe fabrikskvarterer og efterfølgende kæmpemæssige højhusboligblokke, så langt øjet rakte og som syntes at fortsætte i en uendelighed. Selvom det var en interesant tur side om side med de lokale, så føltes den ret lang fordi vi ikke helt vidste hvor lang den var og hvornår den stoppede. En sød dame i bussen fik forklaret os at vi skulle skifte bus undervejs og det gik rimeligt smertefrit.

Efter et par timers samlede buskørsel landende vi sidst på eftermiddagen ved 16-tiden i den lille by. Der var faktisk ikke så mange turister og det hele virkede meget roligt og fredfyldt. Om det var på grund af årstiden eller det sene eftermiddagstidspunkt ved jeg ikke, men ihvertfald havde vi følelsen af at der var færre turister omkring os end forventet, i de mange små gader langs kanalen, med små turist butikker og restauranter. Vi ville gerne have været på sejltur rundt i kanalerne, men bådturestedet var lukket kl.16 og det samme var turistinformationen. I stedet gik vi en tur rundt i gaderne og henover flere flotte små gangbroer, nogen i træ og nogen i sten. På Fangsheng broen, som eftersigende er den mest kendte stenbro bygget af en munk i 1571, nød vi solnedgangen som spejlede sig i det helt stille flodvand. Fra broen var der også udsigt over de kinesisk karakteristiske tage på byens huse, som alle var i et eller to planer og stod i skærende kontrast til Shanghai’s højdebyggerier.

På kanten af mørkets frembrud fandt vi bus stationen i byen og tog en hurtig bus tilbage til Shanghai, efter råd fra Lonely Planet. Bussen kørte direkte og via motorvejen, så vi undgik en masse stop på vej tilbage. Til gengæld var der myldretid og vi kom ind i mindre trafikpropper. Endestationen var Folkets Plads i Shanghai, hvor vi sent på aftenen, meget trætte, fandt en restaurant at spise på, inden metroen førte os hjem til vores hostel.

Jeg vil klart anbefale Zhujiaojiao som besøgs mål, ihvertfald uden for turist højsæsonen. Vi kunne dog sagtens have brugt et par timer mere der og også gerne en sejltur. Næste gang må vi afsted lidt før, hvis vi skal nå alt det vi gerne vil!

Onsdag ville vi i Shànghais akvarium. Vi valgte det som lå på Pudong, da vi var sikre på at vi kunne finde det og fordi vi gerne ville gå en tur på The Bund efterfølgende. Akvariet var i 3 etager og var først inddelt i geografiske områder. Den øverste etage var primært med kinesiske vanddyr og et område fra Amazonas. Der var også en rigtig fin udstilling omkring overfiskning af hajer, som bliver praktiseret for at få finnerne, til deres eftertragtede hajfinnesuppe.
Da vi skulle en etage ned, kørte rulletrappen gennem en glastunnel hvor man kunne se krokodiller og andre store fisk fra forskellige vinkler, ret fascinerende. Anden etage bød på både Afrika, sydøst Asien og polerne, hvor der var lidt pingviner og sæler. Den nederste etage var klart den mest spændende. Det meste af tiden kørte vi på et langsomt rullebånd som tog os gennem glastunneller hvor der både var hajer, koralrev, havskildpadder og kystrev. Det var så fint lavet og vi var alle 5 ret imponeret.
Da vi var færdige spiste vi frokost i akvariets cafeteria.

Vi var stadig friske på en gåtur og tog derfor metroen, til den anden side af floden og stod af på East Nanjing Road. Det var en stor gågade med masser af shoppingmuligheder. Vi så hurtigt en H&M som vi besøgte for at få vanter til os alle. Priserne var som i Danmark og det var udvalget også. Den eneste måde man kunne se at vi var i en kinesisk udgave var antallet af gulvfejere.
Efter en hurtig tur på gågaden gik vi til The Bund. Betaget af den flotte udsigt over floden og Pudong, gik der lidt til før vi opdagede at drengene faktisk var den største turistattraktion. Der blev taget et hav af billeder af dem i smug, og da der var en dame ville fotograferes sammen med dem, stillede der sig en hel masse kinesere op og tog billeder af dem. Ret spøjst, men drengene tog det i stiv arm. Gåturen ned af The Bund var rigtig fin, og det tog sin tid, da alle skyskraberne skulle fotograferes fra alle vinkler og alle de forskellige bådtyper skulle debateres, det er på sådanne tidspunkter jeg rigtig oplever at være ene høne i hanegården;).

        
Efter The Bund ville vi forbi Yùyuán Have og bazar. Det blev dog en længere tur end forventet, da jeg havde læst kortet forkert og derfor fik os på afveje. Det var nu meget sjovt at se de små gader, som myldrede af liv og boder. Det var virkelig et helt andet Shànghai vi fik forvildet os ind i. Vi fandt haven til sidst, men der var den desværre lukket. Bazaren var nu også rigtig fin i gammel kinesisk stil og med en fin sø i midten. Det var meget turistet, men også sjovt at se. Ved et toiletbesøg faldt Kasper i snak med en ældre kinesisk mand, som snakkede ret godt engelsk. Han fortalte at han havde været i København og Malmø flere gange og at hans kone underviste forskellige studerende, heriblandt danske, i kinesisk silkemaling. Han ville vise os sit kontor og skrive vores navne på kinesisk. Det ville vi selvfølgelig gerne. Han viste os hans kones malerier og selvsagt syntes han at vi skulle købe et. Vi købte et fint lille et af en kinesisk drage. Herefter fik vi rispapiret hvorpå han havde skrevet vores navne. Det er så svært at finde ud af om vi blev narret til at købe, eller han oprigtigt har syntes det var sjovt at snakke med os og skrive vores navne. Men vi havde en god oplevelse og drengene især var meget betaget over at vi snakkede med en kinesisk mand.

  
Aftensmaden ville vi spise gående, da der var masser af gadeboder med tilsyneladende lækre ting. Det viste sig dog hurtigt at det ikke var så lækkert som forventet. De meget indbydende indbagte rejer var indbagt med både skal, hoved og øjne. Ikke lige noget for mig! Vi fik lidt brød og købte noget frugt, så det gik. Tilbage til The Bund, nu noget hurtigere end før, ventede os et helt lyshav. Alle de store skyskrabere nærmest kæmpede mod hinanden om at have det mest spektakulære lysshow og bådene lige så. Jeg har sjældent set så meget bling, blink og farveskift. Igen måtte drengene tage 1000 billeder.

Hjemme på hotellet var vi alle trætte efter en meget lang dag. Vi havde også gået 17 kilometer!