Ruiner og turistfælder

Idag vågnede jeg igen meget tidligt, tror det er jetlagget der stadig driller. Det gør det vidst med os allesammen. Kasper har svært ved at falde i søvn, drengene vågner om natten og jeg står tidligt op. Håber det snart stabiliserer sig.

Efter en simpel morgenmad på på vores hyggelige Guest House, måtte vi en tur i banken. Vi havde ikke flere kontante, og efter at have prøvet mange forskellige ATMs med flere forskellige kort, uden at få penge ud i aftes, så skulle vi i banken. 2 banker blev besøgt men uden held. Ret træls ikke at have penge og ikke sjovt når vi ikke vidste hvad det skyldtes. Men ved et sidste forsøg i en ATM kom der til vores store glæde pludselig penge ud. Skønt! Det blev fejret med donuts og meget mærkelig is-cacao-the med “vingummi” (det var ikke den helt store succes)

Hjem igen og så frem med Monopoly spillet. Efter et par timer under halvtaget på søen var det frokosttid. Vi ville spise ved stationen, da vi havde besluttet at tage til Chiang Mai på lørdag. Efter billetkøb og frokost skulle vi skynde os hjem, da vi skulle på Tuk Tuk tur rundt og se ruiner.

image

 

Ayuthaya er Siams tidligere hovedstad. Besøgende i flere af de fantastisk flotte og velbevarede ruiner, gav os en tydelig fornemmelse af byens tidligere storhed. Imponerende bygningsværker, som desværre først sent, er blevet anset for bevaringsværdige. Både børn og voksne nød turen, omend det var lidt forjaget når tuktuk chaufføren bestemte hvor lang tid vi måtte være hvert sted.

Ved den 4. ruin var der mulighed for at se dem fra elefantryg, jeg eeeelsker at ride på elefanter, og drengene ville vildt gerne, men det var bare mere planen at det skulle være i junglen elefanterne skulle riddes. Jeg prøvede at overtale Kasper, ved at fortælle hvad jeg havde læst i lonely planet, om at det er et godt og meningsfyldt arbejde for både elefanter og rytteren. Drengene overtalte jeg til selv at betale og så købte vi billetter (som selvfølgelig ikke kunne refunderes). Da vi stod i kø kunne vi stå og se på en halvstor elefantunge som stod lænket, helt alene og tydeligvis ikke tilfreds. Det var ikke rart, og bestemt ikke de forhold der var beskrevet i bogen, for så ville vi ikke have været med. Men vi kom op på elefanterne og det var en rigtig fin tur gennem de flotte ruiner. Men halvvejs stopper de elefanterne og får den ene til at tage snablen op til Kasper og Valdemar, sjovt indslag, men det ville de selvfølgelig have penge for, så da de ikke fik det, blev de sure og red os tilbage. Ærgerligt med sådan en afslutning. Da vi kom tilbage var det lænkede elefant heldigvis ikke længere lænket, og jeg håber for den at det kun var i kort tid den stod sådan.

image

 

Til slut blev vi kørt til et pyramideformedt tempel hvorfra vi kunne nyde solnedgangen (i den tid som der var afsat af chaufføren, selvfølgelig). Og så sluttede vi af med aftensmad på det lokale Night marked. Endnu en skøn dag.

imageimage

 

Share