Badaling. Da vi planlagde vores rejse var det Kasper som meget gerne ville til Kina. Han er meget interesseret i det store lands veldokumenterede og gamle historie. Jeg synes også det er spændende, men jeg når ham ikke til sokkeholderrne. Men den kinesiske mur, den har jeg virkelig glædet mig til at se, og ikke mindst gå på. Så vi havde besluttet at vi ikke ville nøjes med en af de utallige dagsture, men ville have et par dage derude. Jeg havde fundet et lille billigt hostel, som skrev at de lå ud til en mindre turistet del af muren ved det ellers meget populære Badaling. Vi pakkede de små rygsække og lod de store blive på hotellet, hvor vi heldigvis godt kunne komme tilbage til, og tog toget fra Beijings nordlige banegård. Det var nemt og billigt og tog ca 1,5 time. På stationen fandt vi en taxa som heldigvis gerne ville køre os til hotellet (til seriøs overpris, men vi var bare så glade for at han ville køre med os;)). Ude ved hostellet blev vi mødt af en meget sød ung mand, som talte rigtig godt engelsk. Dejligt. Han forklarede os at der var et lille supermarked lidt derfra og at der var et lille køkken hvor vi kunne lave mad. Der var også en fællesstue, hvor der bar et kæmpe tv til drengenes store glæde. Drengene og jeg gik ned og handlede mens Kasper tog en velfortjent lur på værelset. Supermarkedet var meget lokalt, og var en oplevelse i sig selv, men vi fik købt lidt mad og drikke, så vi kunne klare os. Tilbage på hotellet ville Konrad og Ludvig gerne hvile sammen med Kasper, mens Valdemar og jeg gik på opdagelse i området omkring muren.
Efter en god nats søvn, og morgenmad til en Spiderman film ( som overhoved ikke er for børn, men som Ludvig siger, så holder kinesere slet ikke reglerne;)) så gik turen op på muren. Stedet var lavet som et turiststed, med stor indgang og flot anlagt vej helt op til muren, men der var ikke andre end os. Så vi havde stort set hele turen for os selv. Det var en fantastisk oplevelse at gå der på den gamle mur og forestille sig hvordan det måtte have været for de soldater som havde deres poster i den øde natur. Udsigten var også virkelig flot. Man kunne se den enorme mur bugte sig gennem landskabet og jo længere vi gik, jo højere kom vi op. Mange steder var der så stejlt at man nærmest måtte kravle, men det betød ikke noget for drengene da de lige var blevet inspireret af Spiderman. Efter nogle timers gåtur satte vi os og spiste vores medbragte mad og sugede den flotte udsigt til os.
Tilbage igen gik drengene og jeg op af en anden rute, hvor der var lidt af den tidligste mur ( ca 200 år f.v.t). Det er mere en lervold end en mur og selvfølgelig noget helt andet end muren fra 1300 tallet, men stadig sjovt at se. Efter turen skulle vi lige have Kasper med ned og handle til aftensmaden, den oplevelse skulle han ikke gå glip af;). Trods ret trætte ben kom hjemturen dog til at foregå mest i løb for drengene og jeg da vi meget gerne ville se solen gå ned bag muren. Vi nåede det næsten og smukt var det. Efter aftensmaden fandt vores vært den nye karate kid film, så den sad vi og så sammen. Det var ret sjovt at se Dan der, da den foregår i Beijing, og vi havde været mange af de steder som blev vist i filmen. Næste morgen stod Konrad, Valdemar og jeg tidligt op, da vi selvfølgelig også skulle se solen rejse sig over det fine bygningsværk.
Da vi tjekkede ud af de skønne lille hostel fik vi en taxa til at køre os over til kabelbanen ved Badaling, så vi kunne se den turistede del også. Det var ikke lige os, selvom køen til kabelbanen var hurtig og udsigten var god så var der bare SÅ mange mennesker. Og drengene kunne ikke gå 2 meter uden de blev stoppet af kinesere der ville fotograferes med dem. Vi besluttede hurtigt at vi ikke ville bruge mere tid deroppe så ville vi hellere med et tog tidligere hjem. Vi gik den lille tur til stationen og satte os til at vente. Da der var en lille time til toget gik begyndte folk at mase sig sammen i en kø. Vi troede først det var til et andet tog og at vi bare ikke forstod køreplanen, men nej, det var til vores tog. Da der var en halv time til stillede vi os også op i den ret lange kø. Og lidt efter blev køen sluset ud på perronen, hvor folk igen asede og masede for at komme til at stå forrest til at komme ind i toget. Vi tænkte at der måske ikke var så meget plads i toget og at der ikke var plads til alle, siden de opførte sig sådan, med det var heldigvis ikke tilfældet. Der var plads til alle, så det virkede ret mærkeligt, men det gør deres køkultur ofte:). Hjemme på vores hotel igen planlagde vi hvad de 2 sidste dage i Kina skulle bedrives med.
