Så kørte vi vidre til Grand Canyen .
Colorado river der løber i bunden af de næsten 2000 meter høje og røde kliper.
Det lignede et billede og det var utrolig smukt landskab.
Man kunne se alle lagene i klipperne . Alle de store ørne som fløj rundt så helt små ud fordi afstandene var så store.
Mojave Dessert
Et glimt af fortiden.
Næste stop på vores tur var Grand Canyon. Men med en tur på godt 800 km skulle vi selvfølgelig have et stop undervejs. Valget faldt på Mojave nationalpark. Da vi kørte gennem Barstow fandt vi et informationscenter om nationalparken, og fik instruktioner til campingpladsen og hvilken vandrerute som ville passe til vores familie. Det var rart at få lidt vejledning. Vi fyldte vand og maddepoterne op og fandt pladsen efter et par timer. Det var et rigtig fint område med helt specielle planter og flot udsigt over bjerge. Vi nåede lige at samle lidt kviste inden det blev mørkt, så vi kunne lave et lille bål efter aftensmaden. Det lykkedes og vi nød varmen fra bålet mens vi kiggede på den mest fantastiske stjernehimmel. Man kunne også se lysskinnet fra Las Vegas bag bjergene selvom byen ligger over 160 km væk. Ret vildt. Næste morgen stod drengene og jeg op, spiste en hurtig morgenmad og gik ud på den vandrerute vi var blevet anbefalet. Den tog os rundt om og gennem en af de store klipper. På turen kunne vi opleve gamle indianske hulemalerier, mange flotte blomstrende kaktusser, meget forskelligartet klippe som var blevet dannet af askeskyer fra vulkanudbrud for 18,5 millioner år siden, med store huller som også var skabt dengang.
Perfekt til parkour, hvis det ikke var fordi hullerne var yndet hvilested for både slanger og skorpioner, hvilket faktisk gjorde drengene lidt mere forsigtige. Det sidste stykke af turen skulle vi op gennem to klipper, hvor der heldigvis var sat nogle ringe ind i klippevæggene så vi kunne komme op, drengene var dog noget bekymrede om jeg nu ville sidde fast mellem klipperne!!!
Efter et par timers gåtur var Kasper stået op og havde gjort bilen klar til afgang og vi kørte afsted mod Grand Canyon.