Så skulle vi endelig ud og se Frihedsgudinden. Vi tog turen igen ned til færgen, og kunne komme med nærmest med det samme. Det var en flot tur med udsigt til både Manhatten og den 93 meter høje statue. På øen kunne man gå rundt og nyde udsigten inden færgen sejlede os videre til Ellis Island. På vejen til øen følte vi os nærmest som immigranter da turistfærgerne er proppede til bristepunktet. Bygningerne var nyrestaurerede og meget smukke, og der var forskellige udstillinger i dem. Det var dog ikke helt som jeg havde håbet på, jeg savnede lidt at få den personlige historie fortalt. Vi spiste frokost derude og hele kantinen var restaureret så den fremstod som i gamle dage, det var meget sjovt.
Luftrummet over Manhatten er også hele tiden i fuld vigør. Helikoptere i mange udforminger og flyvere kappes nærmest pm pladsen, men idag blev vi alligevel overraskede da 7 mega hurtige fly fløj over os flere gange. Det var ret larmende og vildt på samme tid.
Efter turen tilbage til Battery Park tog vi på Belive it or not, hvilket var et af Ludvigs ønsker. Det var sjovt, men nok mest for børnene. Dog var der en laserbane, hvor man skulle komme forbi laserstrålerne i bedste Mission Imposseble stil. Det syntes alle 3 drenge var et stort hit. Efter museumsbesøget spiste vi ved siden af på 42. St. Og tog bussen hjem fra Manhatten en sidste gang.
For en gangs skyld havde vi været forud i programmet og bestilt billetter til en baseball kamp i New York. Det mest kendte team i USA/(verden), New York Yankees, spillede kun på udebane i den uge vi gæstede byen, men heldigvis var der billetter til New York Mets. Mets spiller også i den bedste række, MLB (Major League Baseball), og ligger p.t. nummer ét i deres pulje. Holdet vandt World Series tilbage i 2006. De holder til på stadionet, Citi Field, som ligger i Queens delen af New York. Citi Field er et nyere stadion bygget i 2009, som kan rumme op til 42.000 tilskuere. Det kostede små 850 millioner dollars at opføre…
Vi havde været heldige at få billetter til en kamp som blev spillet allerede kl.13 en torsdag eftermiddag. Jeg tænkte at det kun kan være byer på størrelse med New York, som regner med at kunne sælge så mange billetter på en for os almindelig hverdags eftermiddag. Det viste sig dog at være et sær arrangement, som havde givet adgang til adskillige skoleklasser fra lokale middle schools. Der var heldigvis også et pænt stort fremmøde af “almindelige fans” og jeg vil tro at stadion var halv fyldt, så der var god stemning.
Med til at løfte stemningen var to kæmpe tv skærme, hvor der foregik forskellige konkurrencer med publikum når der var spilstop. Desuden havde de et “Noisymeter”, som skulle få publikum til at larme så meget som muligt. Et andet sjovt indslag var “Kissing Camera”, der zoomede ind på forskellige par på tilskuerrækkerne, som så skulle kysse til offentlig skue. Sidst men ikke mindst dukkede skuespilleren Kevin James op på skærmene (ham der spiller Doug i Kongen af Queens) og fik publikum til at råbe LET’S GO METS!
Sidst jeg så en baseball kamp var på Crestview High School i 1998, så jeg skulle lige bruge lidt tid på at opfriske reglerne, før jeg prøvede at viderformidle min fortolkning af de avanceret rundbold regler til Valdemar. Sisse var så heldig at sidde ved siden af nogen ældre mennesker, som var ægte fans og som kunne forklare hende de overordnede regler, som hun forsøgte at forklare Konrad, mens Ludvig bare råbte LET’S GO METS, som en ægte fan! Mets vandt 5-0 på hjemmebane og vi havde en helt igennem fantastisk oplevelse. Det er ikke sidste gang vi har set professionelt sport i USA.
Onsdag var det planen at vi skulle ud og se Frihedsgudinden og Ellis Island, men da vi kom ned til Battery Park på den sydligste del af Manhatten var køen over 1 time lang. Så vi tog en hurtig beslutning og købte billetter til fredag istedet. Det betød så at turen skulle gå til Toppen af Empire State building istedet. Vi besluttede at gå turen op til 33. street og nyde det vi kom forbi. Vi kom gennem finansdistriktet, hvor vi så nogle af de ældre og meget storslåede bygninger stående ved siden af de nyere med skinnende glasfacader. Et område hvor jakkesæt bevæger sig nærmest i løb, og hvor turisterne er ved at falde over hinanden for at få det helt rigtige billede af Wall st. skiltet. Vi så også Stock Exchange, vil dog sige at børskrak er relativt svært at forklare en nysgerrig 6 årig.
Efter en god frokost gik vi videre op af Broardway, indtil vi drejede ned på de smallere gader gennem det hipsterprægede Soho. Derefter kom vi gennem Washington square park, hvor der virkelig var mange mennesker. En masse unge nyudsprungne graduets, som gik rundt med deres lillae kåber, hatte og eksamensbeviser. Et udendørs lille band som spillede jazz for en skilling. Et yogahold som var ved at optage noget video, et tv-program som skulle optages, modeller som skiftede tøj mellem fotografens jagt på det helt rigtige billede og meget mere. Det er så vildt med alle de forskellige mennesker og aktiviteter som hele tiden er i gang. Vi var også en tur på 5th ave, hvor de store butikker og bygninger slås om pladsen. Vi var dog kun i LEGO butikken, hvilket også var sjovt, da de havde lavet legofigurer fra de forskellige tidsaldre på 5th avenue.
Til sidst kom vi til målet. Empire State building, den 381 meter (443 meter med spir) høje bygning, som af flere omgange har været den højest bygning i byen, men som nu er overgået af One World Trade center. Jeg kan desværre ikke berette om udsigten, da jeg så mit snit til at lade drengene og Kasper gå derop alene, så jeg kunne gå på MOMA, men de var vældigt begejstrede da de kom ned. (MOMA var desværre lukket da jeg kom var så lidt træls;)). Efter turen i højderne spiste vi aftensmad og tog hjem, godt trætte i både ben og hoveder.
Vi havde forventet at søndag trafikmæssigt ville en fornuftig dag at køre ind i New York på, men i virkeligheden er der nok ikke mange fornuftige dage at gøre det på! Vi kørte i ca. 4 timer fra Washington til den lejlighed vi havde lejet i Weehawken på New Jersey siden af New York. Det var rimelig nemt at finde og vi fik hurtigt læsset alt vores bagage af inden vi skulle videre. Den bil vi havde lejet i Fort Lauderdale og havde tilbagelagt knap 4000km i skulle nu afleveres på Broadway i New York.
Vi kørte under Lincoln tunnelen til Manhatten i meget tæt trafik. Selvom det hele virkede lidt kaotisk, så gik det faktisk nemt med at finde adressen på Broadway og inden vi havde set os om stod vi dér uden bil. Den flinke dame vi havde lejet lejligheden af havde nedskrevet til os hvilken bus vi skulle med tilbage og hvor vi kunne finde den, så det gik også ganske smertefrit.
Lejligheden vi havde lejet for hele ugen viste sig at være underetagen af et hus på Oak Street i et hyggeligt lille kvarter. Familien vi havde lejet stedet af boede selv på overetagen, men havde egentlig solgt ejendommen og ventede bare på at flytte ud og skifte adressen ud med en på Manhatten. Mens huset havde været til salg havde de lejet underetagen ud til turister, men nu skulle vi være nogle af de sidste i rækken. Oak Street endte ud mod øst med udsigt ud til Empire State Building og Manhatten.
Næste morgen tog vi bussen tilbage under Lincoln tunnelen til Manhatten og stod af på den store 3 etagers busterminal Port Authority på 42nd Street. Herfra gik vi hen ad 42nd Street og op af 7th Street, som begge var meget levende gader med mange lysreklamer og et mylder af mennesker. Lidt oppe ad 7th Street fandt vi Times Square som er et stort virvar af blinkende lysreklamer på kæmpe skærme der bare kører 24/7. Det er herfra vi ofte har set tv billeder fra nytårs aften, hvor gaderne er proppet og humøret højt når der tælles ned til det nye år.
Drengene ville gerne en tur i Disney Store, så det gjorde vi. Bagefter var vi nemme at overtale til en tur i den 3 etagers store M&M’s butik..! Vi fortsatte opad 7th Street og fandt en lille New Yorker Deli’ med super lækker mad, hvor vi kunne få lidt frokost. Dejligt at udbudet i New York virker lidt friskere og sundere end resten af USA’s kan-ikke-kende-dem-fra-hinanden burger/fritter restauranter.
Mætte gik turen videre vi op til Central Park, som er den største park i New York. Imponerende at de i alle årene har været enige om at holde dette store område fra at blive bebygget med skyskrabere. I parken lod vi drengene lege på en stor legeplads der lå lige op ad nogle store klipper, som de selvfølgelig hellere ville klatre på end legestativerne. Efter legeplads/klipper gik vi en tur op igennem parken først til en mindre sø, passerede derefter området Strawberry Fields med John Lennon’s mindesmærke, Imagine, og fortsatte nordpå til den store sø i midten af parken. Central Park er en rigtig fin, velholdt og stor grøn plet i hjertet af Manhatten, som New York’erne er meget glade for. Eneste minus efter min mening er en konstant svag baggrundsstøj fra byens liv. Til sidst gik vi ud af parken og tog metroen tilbage til busterminalen, hvor vi spiste på endnu en New Yorker Deli’ inden vi tog bussen retur til Weehawken, New Jersey.
