Kennedy Space Center ligger ved siden af Cape Canaveral Air Space Base øst for Orlando. Det fungerer som et kæmpe besøgscenter, hvor almindelige mennesker har mulighed for at få et indblik i rumfartshistorie, NASA teknologi og det spændende astronautliv. Det er den mest autentiske turistattraktion i Orlando området – ikke mindst fordi man fornemmer den stolte nationalfølelse, som præger stedet, der i den grad er en vigtig del af amerikanernes historiske identitet og selvopfattelse.
Som førstegangsbesøgende var vi temmelig uklare over hvad vi skulle forvente at se og hvor lang tid vi ville kunne bruge der. Inden vores besøg havde vi studeret hjemmesiden www.kennedyspacecenter.com, som var visuelt flot, men vi var ikke blevet meget klogere. Ved indgangen fik vi udleveret et kort over området, men også det var ret lidt informativt, så vi følte os stadig på bar bund. Lige indenfor hovedindgangen blev vi mødt af en håndfuld rumraketter, som udgjorde et imponerende skue. Vi valgte at gå ind i den første og den bedste bygning vi mødte, som viste sig at være en fin lille udstilling om rumfartshistorie i traditionel museums stil. Efter lidt (overbetalt) frokost gik vi i den store 3D biograf og så en spændende IMAX film om Hubble teleskopet.
Efter filmen gik vi ombord på en bus som skulle give os en 90 minutters rundvisning på den ægte rumfartsstation, Cape Canaveral. Bussen tog os forbi en kæmpe NASA raket bygning, som skulle være en verdens største bygninger målt på volumen. For tiden skulle det være missionen om at komme til Mars, som blev arbejdet på derinde. Undervejs i bussen blev vi underholdt af videofilm med tidligere astronauter, som forsøgte at retfærdiggøre de enorme summer regeringen havde brugt på rumforskning igennem tiderne. Vi kørte også forbi flere raket affyringsramper i det store base område, som også viste sig at huse et rigt dyreliv. Flere gange så vi alligatorer som lå og kølede af i de våde områder i vejsiden. Tæt ved den ene hovedvej var der et træ med en kæmpe rede der var hjem for den fredede “Bold Eagle” ørn. Reden var 50 år gammel og havde en gang vejet omkring 1200 pund, men orkaners hærgen havde efterladt dens nuværende størrelse på ca. 700 pund og den var stadig i brug. Vi blev lidt forvirret da bussen pludselig satte os af ved nogle bygninger ude på Cape Canaveral, for vi troede det var en 90 minutters rundtur med retur til udgangspunkt. Her var der auditorier med flere rumfartshistoriske film fortalt af astronauter og til sidst kom vi ind i et kæmpe rum med en ægte rumraket som hang henover os i loftet. Så fangede vi en bus som kørte os tilbage til besøgscenteret.
I centerets fjerneste hjørne fandt vi bygningen Atlantis. I de første to rum blev vi endnu en gang fremvist forskellige rumfartsfilm fortalt af pensionerede astronauter. Da vi efterhånden syntes at have set nok film for en dag gik de sidste døre op og bagved gemte sig rumfærgen Atlantis. Atlantis havde været i rummet over 30 gange, men var nu sat på pension. Det viste sig at være den mest spændende bygning i hele centeret. Rundt om Atlantis var der flere interaktive udstillinger, hvor man blandt andet kunne prøve at lande en rumfærge, kravle ind i en kabine og kure ned ad lange rutsjebaner. Det bedste og sjoveste var en stor raketaffyringssimulator, hvor vi blev rystet godt igennem, som blev vi skudt rigtigt ud i rummet!
Kennedy Space Center var en super god og lærerig oplevelse. For eksempel viste det sig at røgalarmer og memory skummadrasser var et afkast af NASA’s rumteknologiudviklings program. Vi var der fra kl.11 og til det hele lukkede kl.18 og vi fik rigtigt meget ud af det, men kunne godt have brugt en time eller to mere. Havde vi vidst mere om centerets indhold på forhånd ville vi nok have prioriteret tiden anderledes og blandt andet været startet bagfra (i Atlantis bygningen).
