Torsdag 30.6.22
Stadig ramt af jetlag var vi nemt tidligt oppe, hvilket passede godt, da vi havde en lang dag foran os.
Først ville vi tanke op i den lokale Walmart. Det viste sig at vi havde valgt et Walmart der lå lige ved den campingplads, Sams Town, vi boede på sidst, og Valdemar foreslog at vi gik ind på hotellet for at se der hvor vi spiste. Det var et virkelig hyggeligt gensyn.
Efter optankning kørte vi afsted mod Zion, som vi skulle se på vejen mod vores overnatning ved Bryce Canyon. Turen gennem ørkenen var hyggelig og vi nød at se landskabet ændre sig. Vi blev dog overraskede over at vi mistede en time, da Utah ligger i en anden tidszone. Når det er sagt var det bare starten på hvor svært det er at holde en tidsplan, når man hele tiden gerne vil opleve det hele og er 5 forskellige personer der har hver deres interesser og ønsker:).
Vi ankom til Zion kl 15.30 og fandt et sted at parkere. Vi tog shuttlebussen op til parken og blev straks betaget af deres store t shirt udvalg, men vi måtte udskyde shopping, så vi kunne nå i parken. Ved indgangen forsøgte vi at få lov til at betale, men det viste sig at blive svært, trods henvendelse til flere rangere. Men de mente vi bare kunne gå ind og så betale en anden dag. Vi tog bussen til enden af parken og gik den lette lille tur langs floden, så vi fik set så meget af parken som muligt på den korte tid vi havde til rådighed. Meget smuk natur og betagende klipper. Vi nød også at se de mange egern, som desværre var ufrivilligt sjove, dan mange af dem var tykke, så de gik lidt sjovt. Vi så også forskellige hjorte og rovfugle, samt hejrer.
Turen ud af parken var meget smuk og helt anderledes natur klipper end dem vi havde set inde i parken.
Turen til vores overnatning var meget øde og vi måtte lede en del for at finde et sted at spise.
Det lykkedes dog og vi fandt en meget lokal diner, som serverede en helt autentisk amerikansk burger.
Da tidsplanen var skredet, ankom vi først til vores teltplads efter det var blevet mørkt. Det viste sig at være lidt mere primitivt end først antaget, hvilket var skønt, men lidt svært, da det var meget svært at finde vores telte i mørket. Der var dog en meget velmenende ung campist, som mente at vi bare kunne tage de telte vi ville, da han ikke mente at der var så mange andre. Jeg ville bare foretrække at finde vores egne. Det lykkedes heldigvis hurtigt, men i mørket blev frygten for de “vilde” dyr altså lidt forstærket for nogle af os.
Fredag 1.7.22
Efter en dejlig nat for de fleste af os, var det virkelig dejligt at vågne op til pladsen i dagslys, så man kunne få et bedre indtryk af landskabet. Det var meget smukt og virkelig roligt.
Jeg havde ikke kørt bilen endnu, så kunne ikke køre efter kaffe, og til min store overraskelse, var der ikke nogle former for strøm på pladsen, men vi klarede os med det vi havde af mad og lidt kold kaffe, inden turen gik mod Bryce canyon. Vi startede i visitor centeret for at få et overblik over parken. Den består af en lang hovedvej på ca 18 mile, hvor der er forskellige stop med views ud over den fortræffelige spektakulære natur.
Vi besluttede at gå Navajo trail, som skulle være meget smuk og ikke alt for lang, men dog med en del fald og tilhørende stigning. Det var en vildt smuk tur, hvor vi kom ned i dalen og kunne se de mange hoodooer. Turen op var ekstrem varm, da vi havde valgt at gå den i middagssolen, men også meget smuk.
Oppe igen var det tid til frokost, og det skulle ikke gå for langsomt, så vi tog det første spisested vi kunne finde. Det var et hotel bygget i “rigtig” amerikansk bjælkehytte-stil, hvor de havde en god buffet, hvor alle kunne få stillet deres sult. Efter maden tog vi tilbage til den lille “cowboy” landsby uden for parken. Der blev kigget på de små opstillede butikker og bestilt billetter til aftenens rodeoshow på den nærliggende gård. Så kørte vi en tur ned gennem hele parken og stoppede undervejs og så på de mange smukke udsigter. Mættet af indtryk kørte vi tilbage til teltene for at få et lille hvil. Kl. 19.00 tog vi til rodeo, hvilket var noget af en oplevelse. Der var børn helt ned til 2 år der blev sat på får for at blive siddende. Der var sågar en lille pige som ramte lige ind i hegnet. Heldigvis skete der ikke noget. Der var både opvisning af heste og køer/tyre voksne og børn og masser af countrymusik. Stor oplevelse som var et godt mix af turist og lokal underholdning.
På vejen hjem stoppede vi en lille by Tropic, hvor vi købte pizza og skumfiduser. Vi spiste pizzaen på campingpladsen og Ludvig og Sisse lavede bål og nød den helt fantastiske stjernehimmel, mens de andre gik i seng.