Yosemite

“Nej nej, i behøver ikke at tage jeres mad ud af autocamperen. Bare gem det i skabene og i køleskabet…” Sagde den flinke Park Ranger dame, da vi meldte vores ankomst til Wawona Camp i Yosemite syd. “Vi havde nu ellers læst at vi skulle tage alt vores mad ud og ligge det i metalskabene på campingpladsen, så bjørnene ikke bryder ind i bilerne. Kan de ikke lugte maden når det er i skabene?” Spurgte vi damen videre. “De bryder kun ind hvis de kan se maden, så det er strengt forbudt at have noget synligt mad liggende fremme ved forruden og det giver faktisk også en bøde hvis vi opdager det. Når i spiser skal i opbevare jeres mad indenfor en arms rækkevidde, så bjørnene ikke sniger sig ind på jer og stjæler maden – velkommen til Yosemite!” Afsluttede hun smilende. Sisse og jeg var ret fælles om at synes, at det der med bjørnene ikke var så spændende, at vi havde lyst til at møde dem, så vi fjernede alt maden fra kabinen og forruden og stoppede det ind i skabene. Den første nat sov jeg meget let og vågnede med et spjæt hver gang jeg hørte en lyd. Alle lydene kunne sagtens have været bjørne og jeg blev mere og mere skeptisk overfor Park Ranger damens ord om, at vi sagtens kunne beholde maden i autocamperen. Næste morgen viste det sig dog, at damen havde haft ret, for vi havde ikke haft besøg af bjørne!

Vi var ankommet til Yosemite hen ad eftermiddagen og inden vi overhovedet nåede til den første nat og bjørne bekymringer, skyndte vi os hen til det nærliggende Mariposa Grove. Her valgte vi en let vandrerute på højest et par mil. Mariposa Grove er et imponerende område i Yosemite, hvor der findes en fornem bestand på 500 kæmpe Sequoia og Redwood træer. Allerede på parkeringspladsen stod der kæmpetræer, som gav en lille forsmag på det vi skulle til at opleve. Noget af det første vi kom til i skoven var en enorm rod fra et væltet træ. Dernæst kom vi forbi fire træer, som de kaldte Bachelor and Three Graces. De tre Graces var nogle vældige madammer, men de blev alle slået af den større og noget tykkere Bachelor. Lidt længere fremme fandt vi kongen af Mariposa Grove, Grizzly Giant, som er det ældste af træerne med sine over 1.800 år på bagen. Desværre havde det mistet toppen, men havde stadig områdets største diameter på hele 7,8m. Kun et lille stykke videre fra Grizzly Giant stod Tunnel Tree. I Tunnel Tree var der en udskåret port, så stor, at der tilbage i tiden havde kunnet køre mindre hestevogne igennem. Vi nøjedes dog bare med at slentre igennem, benovede over de størrelser vi havde mødt i Mariposa Grove.

Formiddagen efter min første “på bjørnevagts nat” kørte vi ind i hjertet af Yosemite Valley til Yosemite Village, en køretur nordpå, på en lille times tid fra Wawona i et skønt skov/bjerg landskab. Vi gjorde et lille stop på vejen lige før The Village og så det smukke vandfald, Brudesløret. Fra The Village udgår der adskillige vandreruter og det ligger meget centralt placeret i forhold til de største attraktioner af vandfald med mere. Det er også her der ligger de mest populære campingpladser og overnatnings steder, indkøbsmuligheder og restauranter, samt et flot besøgs center. Her delte vi os op. Sisse tog drengene med på en let 1/2 times hike til Yosemite Fall, mens jeg tog med en af de gratis shuttle busser, som kører rundt i Yosemite Valley, til campingplads reservations kontoret for at skaffe os en ekstra overnatning, hvilket ikke havde været muligt på nettet på grund af popularitet.

Efter at have haft heldet med mig og have skaffet en ekstra nat i (den uforståeligt mindst populære – måske fordi den ligger længst væk – men ligger smukt og fredeligt ned til et vandløb og har en mindre koncentration af bjørne) Wawona, stødte jeg igen til familien. Sidst på eftermiddagen valgte vi en rute der gik mod vandfaldet, Vernan Fall. Det var en stejl opadgående sti på ca. 3km hver vej, som dog var asfalteret det meste af vejen og derfor handicap og klapstole venlig, på nær det sidste stykke op til toppen af vandfaldet. Synet der mødte os fra neden af vandfaldet var helt eventyrligt. En tydelig regnbue som udspringer fra vandfaldets bund fuldender oplevelsen. Det sidste stykke vej op til toppen af vandfaldet var ret stejlt og bestod af 600 ujævne og våde trappetrin i naturstien. Jeg var ikke sikker på at vi ville kunne nå toppen og retur inden det blev mørkt, men drengene ville så gerne og det lykkedes dem at overtale deres skeptiske far. Mit humør dalede endnu mere, da mine bukser kort efter revnede, så meget at jeg nærmest kun stod tilbage i boxershorts. Udsigten og glæden i drengenes ansigter over at være nået helt til tops var hele turen værd og vi nåede da også tilbage inden mørkets frembrud.

Næste dag havde vi planlagt en lidt længere, men overkommelig vandretur på lidt over 6 mil. Turen var fladere en dagen før og gik ud til og rundt om bjergsøen Mirror Lake og videre ind i skoven. I søen spejlede sig den berømte og lodrette klippeformation, Half Dome, og søens bred var sandet og mindede lidt om en lille strand. Vandet var dog iskoldt, hvilket ikke er så mærkeligt, da det er smeltet is fra de omkring liggende bjerge. De fleste andre mennesker vi havde mødt var kun gået til søen og var ikke fortsat ind i skoven, så pludselig fandt vi os selv alene i skoven. Først var det lidt uhyggeligt, (synes forældrene), at være alene i skoven med bjørne, pumaer og losser, men det gik heldigvis over som turen skred frem. Vi mødte da også sporadisk vildfarne artsfæller henad vejen. Stien førte os over en bro, igennem et spændende landskab af stenskred fra bjergene og tilbage til bjergsøen og de eneste vilde dyr vi havde set på vores vej var egern. Om aftenen lavede Sisse bål og ristede skumfiduser til os drenge og så var den dag nået til ende.

På den sidste dag besluttede vi at nøjes med at køre en lille tur i landskabet inden vi satte kursen videre mod vores sidste campingplads, tæt ved Newark. Inden vi forlod Wawona nåede Sisse at overhøre Park Ranger damen fortælle/skræmme nogle nye gæster ved at fortælle dem, at der dagen forinden var set bjørne lige nord for vores campingplads! Til Sisses og min glæde, drengenes ærgrelse, bestod vores vilde dyrs oplevelser i Yosemite kun af egern og rådyr og ingen bjørne i denne omgang.