Da vi var flere der ikke havde fået helt nok oplevelser i Port Louis, besluttede vi at tage derhen igen. Det var især “Aapravasi Ghat” og det store marked det lokkede. Vi trodsede regnen og startede i Aapravasi Ghat, som er en del af UNESCOs World heritage site.
Det var et meget moderne museum, hvor historien om hvordan de arbejdere, som kom til Mauritius for at arbejde i sukkerrørsplantagerne efter slaveriets ophør, blev modtaget. De blev sejlet der til og blev allesammen registreret, tjekket for sygdomme og fik vurderet deres arbejdsparathed. Hvis de ikke var syge kom de ud og arbejde efter et par dage. Stedet var lavet til at kunne huse op til 600 immigranter, men i travle tider var der op til 1000. I alt var der kommet 462.000 til øen, primært fra Indien og mange af dem blev boende på øen. Det betyder at 70% af den Mauritiske befolkning kan føre sin slægt tilbage til dette immigrationskontor.
Efter dette interessante museum gik vi på marked. Vi kunne dog hurtigt mærke at vi skulle have noget frokost inden vi var klar til at handle. Vi fik os noget mad, og fik handlet lidt på markedet bagefter.
Så gik vi rundt i byen for at få et lidt mere nuanceret indtryk af hovedstaden. Området omkring busstationen og markedet var meget hektisk og larmende. Fyldt med boder, smalle butikker og virkelig mange mennesker. Hvorimod havneområdet helt klart var byens ansigt udadtil, med flot water front, forskellig kunst, internationale spisesteder og væsentligt dyrere butikker. Men det så også ud til at der kom en del krydstogtskibe til havnen og så er det jo godt med et sted der er nemt og lige til for turisterne. Vi nød godt af begge dele og da vi havde fået de indtryk vi kunne kapere satte vi os på en dejlig international cafe og nød en milkshake mens vi skrev postkort hjem. Da vi kørte ud af byen kørte vi fobi et stort område med kirkegårde som jeg rigtig gerne ville se nærmere på. Rundt om på øen har vi set mange flotte/anderledes kirkegårde, men utroligt mange kors i forskellige farver placeret rundt på hele området. Mange af kirkegårdene har ligget i første række til kysten, så de har også haft god udsigt i efterlivet. Disse kirkegårde var dog noget anderledes. De havde mange virkelig store og gamle familiegrave. Mange af gravene var med så store rum, at vi forestillede os at kisterne var blevet sat direkte ind. Der var dog nogle af dem som var åbne, så det så lidt uhyggeligt ud. Man kunne nemt optage en zombiefilm på sådan en kirkegård.
Da vi havde fået nok af zombietankerne kørte vi hjem til lejligheden, hvor drengene straks hoppede i poolen, ind til det begyndte at tordne igen.
Kasper og Ludvig handlede ind til og lavede aftensmad, mens vi snakkede mere om hvad UNESCOs World Heritage dækker over. Vi fandt ud af vi havde besøgt flere end vi troede.
Jelling, Vadehvavet, Kronborg, Roskilde domkirke,Dyrehven, Teide NP, Temple of heaven, Summer palace, Great Wall, Thingvillir NP, Frihedsgudinden, Everglades NP, Grand Cannyon NP, Yosemite NP, Ayutthaya, Suzhou classical Garden, Mausoleum for den 1. Qin Kejser, Valletta, Megalithic tempels of Malta og nu også Aapravasi Ghat.
20 ud af 1073, så vi mangler “kun” 1053;)
