Søndag startede vi med at besøge den gamle mine i byen, som Valdemar havde fundet på google. Det var en meget interessant historie, faktisk meget som den med jernbanerne.

Folk flytter og bygger byer op omkring det der kan tjene penge i nuet. Så byen havde været ret stor, men var blevet affolket da der ikke var mere at hente økonomisk i minerne. Men stoltheden var tydelig at mærke hos ildsjælene på museet. Efter mine besøget satte vi kursen mod endnu en gammel mineby, Bodie, som dog havde lidt en mere tragisk skæbne og var forladt helt i 1940. På vejen stoppede vi kort i byen Lee Vining for at købe forsyninger.


Vi startede med at spise lidt frokost da vi kom frem hvorefter vi gik en tur i den forladte mineby. Hele byen var bygget i træ og stod som den blev forladt.



Man kunne se ind i flere af husene, saloonen, købmanden, skolen og sågar fængslet. Ved de fleste af husene stod der hvem der havde boet der og hvilken profession de havde. Det var et virkelig interessant kig ind i en tidslomme.


Efter besøget gik turen over Tagota pass, den meget smukke indkørsel til Yosemite, som vi ikke fik set sidst vi var der. Vi lavede et kort stop i dalen og nød de smukke grå klippeformationer inden vi kørte videre mod vores hotel.


Vi var fremme lige lidt i 9, lige tids nok til at få en subway sandwich til aftensmad.
