Month: February 2023

Lørdag 

Bruges formiddagen på hotellet, hvor alle slapper af og jeg vasker vores tøj. Jeg møder en mand der bor fast på hotellet, da han er med i en film produktion, hvilket er meget sjovt at høre om. Vi har bestilt billetter til en hjuldampertur, hvor vi skal sejle i missippifloden op og se et historisk battlefield, hvor der blev kæmpet for selvstændighed. Der var en meget engageret guide både på båden og på kamppladsen, hvilket var meget spændende. Ludvig og jeg var lige ved ikke at nå færgen, da vi skulle ind til Jacksom sq, for at købe et billede han havde udset sig dagen før, og det tog noget længere tid end planlagt, da sælgeren var gået… Heldigvis var der en sød dame som havde en bod et andet sted som hjalp os. Så måtte vi have det lange ben foran, men det er sin sag når det er 40 grader varmt, og det blev ikke bedre af at vi tog fejl af båden og derfor kom ud på noget af en omvej. Da vi endelig var fremme viste det sig at de biletter vi havde købt skulle ombyttes til fysiske billetter, ellers kunne man ikke komme ombord på færgen, hvilket virkelig er overraskende for os alle, at det ikke er mere digitalt. Men det hele lykkedes og vi havde en dejlig tur på floden. 

Til aften ville vi have crawfich, som vi havde hørt så meget om, så vi havde undersøgt hvor det ville være muligt. Vi kom ind på en meget autentisk restaurant, hvor der var godt fyldt og meget larm. Vi kunne heldigvis godt få et bord, men tjeneren måtte skuffe os med besked om at crawfich er ude for sæson. Vi bestilte nogle fiskeplatter istedet og fik både smagt alligator andre specialiteter fra sumpen. Efter maden gik vi gennem det franske kvarter for at opleve Burbon Street en lørdag aften.

Det var en vild oplevelse. Musik i alle de små barer og forskellige gademusikanter skabte et lydbillede jeg aldrig har hørt lignende. Samtidig var gaden fyldt med feststemte turister og gadesælgere, bl.a. flere der tjente til dagen ved at lade turister holde kæmpe kvælerslanger, hvilket var lidt skræmmende når man kunne se turisternes promille. Vi havde desværre ikke mulighed for at sætte os ind og nyde stemningen på en bar, da drengene ikke har adgang, så det må blive en anden gang. 

Fredag skulle vi ud af byen for at komme ud og sejle i sumpområdet for at se alligatorerne. Vi blev hentet på hotellet og kørt ud til sumpen hvor vi kom ombord på en båd hvor kaptajnen var meget glad for at fortælle, både historien om New Orleans og omkring de ting der har ændret sig gennem tiden og i særdeleshed efter Kathrina orkanen. Det var spændende at høre, selvom han var lidt svær at forstå.

Vi fik set en masse alligatorer som de åbenbart lokker frem med skumfiduser, ikke pga. smagen men mere fordi de bliver tiltrukket af farven. Men uanset, så virkede det, så vi fik set både voksne og unger. På båden blev der også sendt udstoppede hoveder rundt og til sidst fik alle lov til at holde en alligatorunge.

Det var svært at finde ud af om det var dyreplageri, men vi vidste ikke noget om det da vi bookede turen, og heldigvis så alligatorungen ikke ud til at lide overlast, men jeg havde gerne set at det ikke var sket.

Efter turen blev vi kørt tilbage til New Orleans og vi fik chaufføren til at sætte os af ved Jackson sq. hvor vi spiste en lækker traditionel frokost. Efter maden ville vi finde det franske marked, men vi kunne ikke finde det vi troede det skulle være, men vi fandt en masse små butikker, som måske var markedet, men det var ikke lige det vi havde forventet, så vi gik hjem til hotellet, hvor den stod på træning, afslapning og pizza på hotelværelset.

Torsdag skulle byen udforskes. Det tog os ikke lang tid at finde ud af det er noget anderledes end det vi ellers har oplevet i USA, den fugtige varme, den mere farverige og larmende kultur gennemsyrer hele byen. Vi gik langs vandet gennem et indkøbscenter der hedder “Riverwalk” ned til det franske kvarter, hvor gaderne var smalle, og husenen var karakteristiske kolonihuse med altaner hele vejen rundt.

Vi gik op til Burbon street hvor vi fandt et lille pizza sted hvor vi spiste frokost. Derefter gik vi hjem på hotellet og hvilede lidt inden vi igen gik ud for at få noget aftensmad. Vi ville gerne have nogle rejer eller crawfich, hvilket vi fandt tæt på hvor vi boede. Det var virkelig lækkert. Derefter gik vi til Burbon Street igen, for at se det om aftenen, hvor der var fuld gang i musik, både på barer og i gaden. Det var meget overvældende og sjovt at opleve. 

Tidligt op onsdag for at komme i lufthavnen hvor vi skulle flyve til New Orleans. Efter en længere flyvetur landede vi i det meget fugtige New Orleans. vi fandt rimeligt nemt bussen som skulle køre os til centrum, så vi kunne gå resten af vejen til hotellet. Det fungerede fint og var virkelig billigt. Inde i byen var alle sultne og havde brug for et toilet, så vi stoppede ind på den første, men bestemt ikke den bedste, SubWay, ekspedienten havde slet ikke lyst til at betjene os, og da vi bad om nøglen til toilettet blev hun direkte sur, så det måtte vente. Fremme på hotellet var vi alle trætte og brugte derfor resten af dagen der og jeg hentede pizza hjem på hotellet. Og nogle benyttede tiden til at træne lidt i det udmærkede træningscenter på hotellet.

Tidligt op og afsted til Universal studios, morgenmaden blev spist i bilen, for at optimere tiden. Vi var fremme da de åbnede og der var allerede fyldt med mennesker. Men det var lige så spetakulært som vi huskede det. Der var blevet bygget et helt Harry Potter land siden sidst, hvilket var meget gennemført.

Ellers var alt som vi huskede det. Der var lavet en app, så man kunne se ventetiderne til hver forlystelse., hvilket var ret fedt, da der var virkelig lange ventetider.

Vi fik prøvet det meste af det vi gerne ville og stod også en hel masse i kø, hvilket kunne være lidt træls, men det var det værd. Kl. 21.00 var vi alle trætte og måtte gå ud for at få noget at spise, inden vi skulle til hotellet for sidste gang i denne omgang. 

Mandag skulle vi udforske LA. Drengene havde et ønske om at komme tæt på de store villaer i Beverley Hills hvor vi startede vores rundtur, og der var mange snakke omkring, hvad det koster at bo der, og mange søgninger på maps for at se husene oppefra. Derefter kørte vi til Rodeo drive og videre til Walk of fame, hvor vi gik en lang tur blandt alle stjernerne, men hvor vi også kunne få syn for bagsiden af det mere turistede og glarmouriøse, nemlig de massive udfordringer med hjemløse og fattigdom, som der er i USA.

Efter turen på stjerne kørte vi mod Griffith observatory, som desværre var lukket, men udsigten fra toppen var fantastisk, det gav en rigtig god fornemmelse af hvor stor LA faktisk er. Selvfølgelig skal vi ikke glemme at der også var udsyn til Hollywood skiltet.

Hjemme på hotellet igen blev der trænet og badet i pool inden vi gik relativt tidligt i seng så vi kunne komme tidligt afsted næste morgen.

Søndag kørte vi den sidste del af High Way 1 som vi skulle i denne omgang.

Vi satte kursen mod Solvang, hvor vi besøgte et gammelt hus, som hed “elverhøj” som var bygget af et par i starten af det 20. århunderede. Konen var kunstner og manden var musiker, men også håndværksmæssigt interesseret og de havde bygget huset ud fra danske håndværkertraditioner. Det var et fint lille museum, hvor der var en meget engageret dame der fortalte meget levende om huset og hendes aner i Danmark. Efter en længere rundtur i byen og et smut (inklusiv en længere omvej) forbi H.C. Andersens park og ind et sted for at spise frokost, det lykkedes desværre ikke at finde den restaurant vi var på sidst, men nogle fik dog medisterpølse med rødkål.

Videre mod LA for at se Santa Monica pier og en dejlig gåtur ned af stranden mod Venice beach og videre mod hotellet, hvor der heldigvis lå en Dennys tæt på, så alle kunne få stillet deres sult inden sengetid.

Lørdag føltes det som om vi rigtig kom på Highway 1 som vi alle havde set frem til. Valde startede turen med en dukkert.

Vi spiste en tidlig frokost med udsigt over det smukke stillehav og ellers nød vi bare udsigterne ved klipperne, broerne og havet. Vi stoppede ved Phiffer park, hvor vi gik en mindre vandrerute gennem redwoodtræer og op til et mindre vandfald.

Videre nede af ruten kom vi til de mange søelefanter ligge på sandstranden. Da vi kom var der mange turister helt nede ved søelefanterne, hvilket undrede os, men det blev hurtigt stoppet da der kom en ranger og lukkede hegnet. Meget betryggende, da det jo er store dyr på flere ton.

Til sidstkørte vi det lille stykke inden vi landede i San sinemon, hvor vi blev indkvarteret og spiste en dejlig burger på den lokale diner. 

Og drengene fik badet i poolen og jeg fik set solen gå ned i Stillehavet, inden vi gik i seng.

Fredag skulle vi videre fra SF, men vi stoppede lige ind i Golden gate park, som er en stor regtangulær park større end central park. Vi besøgte det tårn der er bygget sammen med kunstmuseet, hvor der var en dejlig udsligt over både broen og byen.

Drenegene spillede lidt bold i parken inden vi kørte ind i trafikkaoset mod Monterey, hvor Ludvig og jeg skulle på hvalsafari. Det var en kold, men fantastisk fornøjelse med en seriøs ruchebane tur af en sejltur. 

Torsdag Brugte vi tiden efter morgenmaden i vores eget selskab. Jeg vaskede tøj på det nærliggende vaskeri og Konrad gik en tur for at fotografere de ikoniske gader i SF, Valde trænede og Kasper og Ludvig slappede af.

Ved 13 tiden tog vi ned til havnen for at tage ud til Alcatraz, hvilket vi alle havde glædet os til. Den vindblæste fængsels ø var et meget spændende besøg. De udendørs arealer var mere eller mindre besat af fugle kolonier, mens de indendørs faciliteter emmede af kulden, hårdehed og de skræmmende historier.

Da vi kom retur på havnen spiste vi på pier 39 og så et gade cirkusshow som vi også så sidst. Derefter gik vi mod centrum, da vi skulle ind og se den nyeste Jurassic world film i biografen, som det lykkedes at finde med en del besvær.

Til trods for vi er nær Googles hovedsæde, har de virkelig svært ved at opdatere deres informationer. Efter filmen var alt igen lukket, men heldigvis var der en burger king der havde åbent til 23, hvor vi kunne få lidt mad som blev spist på gåturen hjem, da de eneste andre der åbenbart er ude på dette tidspunkt, er folk der hører flere stemmer end deres egne, så det føltes lidt utrygt.