Farvel for denne gang…

Lørdag gik turen hjem mod Danmark, heldigvis skulle vi først afsted fra hotellet kl. 11, så der var god tid til at pakke sammen og spise morgenmad. Alt gik som planlagt og vi fløj fra JFK til Frankfurt, hvor vi fik virkelig travlt, da tyskerne stadig holder fast i “ordnung muss sein” og alles pas skulle tjekkes meget grundigt og manuelt. Men vi nåede det lige med nød og næppe, ved at springe foran i køerne;). Og kom hjem til Munkevænget i god behold.

Share

Shopping, Tatovering og Mets

Fredag

Vi tog til SoHo, hvor vi havde bestilt tid til at blive tatoveret. Kasper blev sat af og jeg gik på cafe med drengene inden det blev min tur. Drengene fik en times tid på egen hånd i området. De havde kigget på tøj, som vi gik ind og købte efterfølgende. Kaspers tattoo tog virkelig lang tid, så vi andre fandt et godt frokoststed, hvor vi kunne få autentisk thaimad, hvilket var virkelig lækkert. Kasper kom og fik mad, da han var færdig. Så gik vi gennem Little Italy og Chinatown, inden vi tog metroen ud til City Fields, hvor vi skulle se en Mets kamp.

Efter en meget lang kamp  tog vi forbi Times Sq, bare for at se hvordan det opleves fredag midnat. Det var simpelthen som at komme op i dagslys, da lysene var så vilde. Helt specielt at opleve som det sidste inden vi skulle hjem og sove. 

Share

Baseball i Celtral Park

Torsdag tog vi metroen op til Central Park, hvor vi gik en god lang tur og så på livet i parken, hvor der var flere baseball kampe i gang, som vi satte os og så på. Videre forbi mindesmærket for John Lennon, inden himlen begyndte at trække sig sammen og vi blev fanget i et skybrud. Vi var dog lige nået ud af parken og kunne søge ly i en opgang, så skaden var ikke så stor. Vi fandt et lille veggi- pizzeria i Upper East Side, hvor vi kunne få stillet den værste sult, mens vi sad og så ud på new yorkere der søgte ly for regnen på forskellige måder. Da vi troede på tørvejr gik vi til metroen for at komme til Grand Central station, som skulle ses. Sjovt som man næsten forventer at der kommer både giraffer og løver op fra perronen. Videre til Times Sq, hvor vi fik frokost nr. 2, vi delte os da Ludvig ønskede at spise på mcd og de andre hellere ville have noget på gaden. Vi skulle være klar til at komme i Macy, da Kanye West havde lavet en kollektion som kun blev solgt på denne dag i denne butik, hvilket vi selvfølgelig ikke ville gå glip af. Så gik vi en tur forbi Empire State Building inden vi tog hjem til hotellet. Jeg gik på vaskeri mens de andre hvilede på hotellet og til aftensmad fandt vi et lille pizzaria tæt på hotellet. Nogle gik også en lille aftentur til havnen i Brooklyn. Inden sengetid brugte vi på at tegne de tatoveringer som Kasper og jeg havde bestilt tid til dagen efter.

Share

Sightseeing i New York

Onsdag

Vi spiste morgenmad på hotellet inden vi tog metroen til Battery park. Vi ville købe metrokort til 7 dage, så vi kunne rejse frit. Det var sådan set nemt nok, men vores kort kunne bare ikke betale med det samme beløb mere end 2 gange, så de sidste 3 kort var lidt svære at få købt, men det lykkedes til sidst. Tålmodigheden kommer bare nemt på prøve når man står på en larmende metrostation i 42 graders varme. Fra Battery Park gik vi gennem Financial District og fik set Wall Street og den store ikoniske tyr.

Vi fandt lidt frokost i en lille park, hvor der var en masse forskellige madboder, så alle kunne få hvad de havde lyst til, inden vi gik til World One Trade Center og fik snakket om 9-11 igen igen.

En tur gennem SoHo og gennem Washington Sq Park, hvor vi fandt en metro der kunne køre os til Central park, hvor vi spiste aftensmad på en meget fin deli. Så gik vi gennem gaderne ned til Times Sq. Hvor vi igen blev overvældet af mængden af både lys og mennesker.

Alle havde flere kræfter i benene, og vi blev enige om at tage metroen til Brooklyn og gå hen over Brooklyn Bridge med udsigt til Manhattan og dens enorme mængder af skyskrabere.

Da vi var kommet over broen var alle trætte og nød at komme hjem i seng.

Share

Fra Destin til New York

Tirsdag 

Var en rigtig rejsedag. Vi skulle køre til Atlanta i Georgia, hvor vi skulle flyve til New York fra. Turen var lang og vi afbrød den ved at spise på en Golden Corral, hvilket ikke var lykkedes os før, selvom det var et stort ønske fra os alle. Alt gik nemt og flyet var til tiden og vi blev hentet i NY med en bestilt taxa som kørte os direkte til vores hotel i Brooklyn. 

Share

Destin, shopping, snorkling, spisning.

Mandag

Vi havde aftalt at køre til outletcentret inden vi skulle en tur på den helt fantastiske strand. Sandet var kridhvidt og havet helt lyseblåt og vandet var måske 30 grader varmt. Helt fantastisk, men det var vi bestemt ikke de eneste der syntes, så vi delte stranden med ca. en million andre. Hjemme spiste vi lidt frokost inden vi kørte ind til havnen, hvor vi havde bestilt en snorkeltur. Først blev vi lidt skuffede, da vi skulle snorkle lige uden for havnen, men det viste sig at være bedre end forventet. Vi sejlede også ind i bugten, hvor vandet var mere ferskt og lavt, og det kunne man gå på bunden og finde muslinger og konkylier. Vi så også mange forskellige fisk i tanget og ikke mindst kæmpekrabber. Turen tilbage til havnen kunne man se delfiner, men man skulle være hurtig, og det var svært at se dem.

Til aften spiste vi på en lækker burgerkæde, hvor vi fik nogle af de bedste burgere vi havde smagt på hele turen. Inden vi skulle hjem i seng, gik vi en lang tur på havnen og så på alle de turistboder der var.

Share

Et besøg i Kaspers High School tid

Søndag

Kasper og jeg gik ud for at hente bilen efter morgenmaden, og drengene var instrueret i at være pakket og klar til vi kom tilbage, så vi kunne komme af sted i god tid. Det viste sig dog at der var lang ventetid på at få en bil, der var simpelthen ikke nogen biler, da folk åbenbart ikke afleverede dem til tiden. Efter halvanden times ventetid lykkedes det at få en bil som vi alle kunne være i og vi kørte mod hotellet. Så kørte vi mod Crestview, hvor vi skulle se Kaspers gamle high school. Vi kørte gennem Mississippi og Alabama, inden vi kom til Florida.

Det var sjovt at se, især stadion, hvor Kasper kunne fortælle en masse historier fra hans tid som amerikansk footballspiller.

Vi kørte også en tur og så hvor han havde boet mens han var der. Og så gik turen mod Destin, hvor vi fandt vores dejlige lejlighed, som lå lige ud til poolen, som drengene lige nåede at hoppe i inden den lukkede.   

Share