Fredag
Vi tog til SoHo, hvor vi havde bestilt tid til at blive tatoveret. Kasper blev sat af og jeg gik på cafe med drengene inden det blev min tur. Drengene fik en times tid på egen hånd i området. De havde kigget på tøj, som vi gik ind og købte efterfølgende. Kaspers tattoo tog virkelig lang tid, så vi andre fandt et godt frokoststed, hvor vi kunne få autentisk thaimad, hvilket var virkelig lækkert. Kasper kom og fik mad, da han var færdig. Så gik vi gennem Little Italy og Chinatown, inden vi tog metroen ud til City Fields, hvor vi skulle se en Mets kamp.



Efter en meget lang kamp tog vi forbi Times Sq, bare for at se hvordan det opleves fredag midnat. Det var simpelthen som at komme op i dagslys, da lysene var så vilde. Helt specielt at opleve som det sidste inden vi skulle hjem og sove.

