Author: Sisse

Tidligt op onsdag for at komme i lufthavnen hvor vi skulle flyve til New Orleans. Efter en længere flyvetur landede vi i det meget fugtige New Orleans. vi fandt rimeligt nemt bussen som skulle køre os til centrum, så vi kunne gå resten af vejen til hotellet. Det fungerede fint og var virkelig billigt. Inde i byen var alle sultne og havde brug for et toilet, så vi stoppede ind på den første, men bestemt ikke den bedste, SubWay, ekspedienten havde slet ikke lyst til at betjene os, og da vi bad om nøglen til toilettet blev hun direkte sur, så det måtte vente. Fremme på hotellet var vi alle trætte og brugte derfor resten af dagen der og jeg hentede pizza hjem på hotellet. Og nogle benyttede tiden til at træne lidt i det udmærkede træningscenter på hotellet.

Tidligt op og afsted til Universal studios, morgenmaden blev spist i bilen, for at optimere tiden. Vi var fremme da de åbnede og der var allerede fyldt med mennesker. Men det var lige så spetakulært som vi huskede det. Der var blevet bygget et helt Harry Potter land siden sidst, hvilket var meget gennemført.

Ellers var alt som vi huskede det. Der var lavet en app, så man kunne se ventetiderne til hver forlystelse., hvilket var ret fedt, da der var virkelig lange ventetider.

Vi fik prøvet det meste af det vi gerne ville og stod også en hel masse i kø, hvilket kunne være lidt træls, men det var det værd. Kl. 21.00 var vi alle trætte og måtte gå ud for at få noget at spise, inden vi skulle til hotellet for sidste gang i denne omgang. 

Mandag skulle vi udforske LA. Drengene havde et ønske om at komme tæt på de store villaer i Beverley Hills hvor vi startede vores rundtur, og der var mange snakke omkring, hvad det koster at bo der, og mange søgninger på maps for at se husene oppefra. Derefter kørte vi til Rodeo drive og videre til Walk of fame, hvor vi gik en lang tur blandt alle stjernerne, men hvor vi også kunne få syn for bagsiden af det mere turistede og glarmouriøse, nemlig de massive udfordringer med hjemløse og fattigdom, som der er i USA.

Efter turen på stjerne kørte vi mod Griffith observatory, som desværre var lukket, men udsigten fra toppen var fantastisk, det gav en rigtig god fornemmelse af hvor stor LA faktisk er. Selvfølgelig skal vi ikke glemme at der også var udsyn til Hollywood skiltet.

Hjemme på hotellet igen blev der trænet og badet i pool inden vi gik relativt tidligt i seng så vi kunne komme tidligt afsted næste morgen.

Søndag kørte vi den sidste del af High Way 1 som vi skulle i denne omgang.

Vi satte kursen mod Solvang, hvor vi besøgte et gammelt hus, som hed “elverhøj” som var bygget af et par i starten af det 20. århunderede. Konen var kunstner og manden var musiker, men også håndværksmæssigt interesseret og de havde bygget huset ud fra danske håndværkertraditioner. Det var et fint lille museum, hvor der var en meget engageret dame der fortalte meget levende om huset og hendes aner i Danmark. Efter en længere rundtur i byen og et smut (inklusiv en længere omvej) forbi H.C. Andersens park og ind et sted for at spise frokost, det lykkedes desværre ikke at finde den restaurant vi var på sidst, men nogle fik dog medisterpølse med rødkål.

Videre mod LA for at se Santa Monica pier og en dejlig gåtur ned af stranden mod Venice beach og videre mod hotellet, hvor der heldigvis lå en Dennys tæt på, så alle kunne få stillet deres sult inden sengetid.

Lørdag føltes det som om vi rigtig kom på Highway 1 som vi alle havde set frem til. Valde startede turen med en dukkert.

Vi spiste en tidlig frokost med udsigt over det smukke stillehav og ellers nød vi bare udsigterne ved klipperne, broerne og havet. Vi stoppede ved Phiffer park, hvor vi gik en mindre vandrerute gennem redwoodtræer og op til et mindre vandfald.

Videre nede af ruten kom vi til de mange søelefanter ligge på sandstranden. Da vi kom var der mange turister helt nede ved søelefanterne, hvilket undrede os, men det blev hurtigt stoppet da der kom en ranger og lukkede hegnet. Meget betryggende, da det jo er store dyr på flere ton.

Til sidstkørte vi det lille stykke inden vi landede i San sinemon, hvor vi blev indkvarteret og spiste en dejlig burger på den lokale diner. 

Og drengene fik badet i poolen og jeg fik set solen gå ned i Stillehavet, inden vi gik i seng.

Fredag skulle vi videre fra SF, men vi stoppede lige ind i Golden gate park, som er en stor regtangulær park større end central park. Vi besøgte det tårn der er bygget sammen med kunstmuseet, hvor der var en dejlig udsligt over både broen og byen.

Drenegene spillede lidt bold i parken inden vi kørte ind i trafikkaoset mod Monterey, hvor Ludvig og jeg skulle på hvalsafari. Det var en kold, men fantastisk fornøjelse med en seriøs ruchebane tur af en sejltur. 

Torsdag Brugte vi tiden efter morgenmaden i vores eget selskab. Jeg vaskede tøj på det nærliggende vaskeri og Konrad gik en tur for at fotografere de ikoniske gader i SF, Valde trænede og Kasper og Ludvig slappede af.

Ved 13 tiden tog vi ned til havnen for at tage ud til Alcatraz, hvilket vi alle havde glædet os til. Den vindblæste fængsels ø var et meget spændende besøg. De udendørs arealer var mere eller mindre besat af fugle kolonier, mens de indendørs faciliteter emmede af kulden, hårdehed og de skræmmende historier.

Da vi kom retur på havnen spiste vi på pier 39 og så et gade cirkusshow som vi også så sidst. Derefter gik vi mod centrum, da vi skulle ind og se den nyeste Jurassic world film i biografen, som det lykkedes at finde med en del besvær.

Til trods for vi er nær Googles hovedsæde, har de virkelig svært ved at opdatere deres informationer. Efter filmen var alt igen lukket, men heldigvis var der en burger king der havde åbent til 23, hvor vi kunne få lidt mad som blev spist på gåturen hjem, da de eneste andre der åbenbart er ude på dette tidspunkt, er folk der hører flere stemmer end deres egne, så det føltes lidt utrygt.

Onsdag havde vi lejet cykler og cyklede langsbugten over til GG som vi cyklede over og ned mod den ene lille havneby på den anden side af bugten, hvor vi fandt en dejlig pizza restaurant.

Efter maden var alle enige om at cykle den lange tur til den næste havneby. Det var en flot tur, hvor vi kunne opleve SF og forstaderne på en anden måde. Selvom turen pressede humøret hos de fleste, var vi enige om at det var en ret fed måde at opleve byområdet og naturen på.

Tilbage i SF gik vi mod midtbyen og spiste inde ved union squre. Det overraskende var at ALT nærmest lukkede mellem 21.30-22.00 og så var det kun ganske få steder der havde åbent og gaderne lå nærmest øde hen, hvilket vi slet ikke havde forventet af sådan en storby. Om det skyldes corona eller noget andet ved vi ikke, men specielt var det.

Efter en travl dag tog vi  en langsom formiddag på hotellet, hvor alle kunne tage sig et tiltrængt hvil. Da vi var klar kørte vi til Colombia state park, som, ligesom Bodie var en gammel western by, men som mere blev brugt som et slags friluft museum, hvor alle butikkerne var åbne og men kunne spise i saloonen mm. meget hyggelig, men vi var alle enige om at Bodie med sin autentiset var en noget mere spændende oplevelse.

På vejen mod SF stoppede vi ved et shopping mall hvor vi også kunne få frokost og så videre mod SF. Vi kørte nord om byen så vi kunne køre over Golden Gate Bridge. Vi fandt en parkeringskælder, hvor bilen kunne stå de dage vi var i SF og gik derefter til hotellet, som var en gammelt italiensk hotel, men bitte små værelser fordelt på smalle gange, meget charmerende 

Om aftenen gik Kasper, Konrad og jeg en tur ned på havnen, jeg havde især glædet mig til at se de mange søløver ved pier39, men jeg blev slemt skuffet, da de åbenbart trækker sydpå om sommeren, så jeg kun så en enkelt.

Tilgengæld blev jeg meget glad for at se de mange pelikaner. Efter turen tog vi noget mad med hjem til de to andre, som vi spiste på værelserne. 

Mandag skulle dagen bruges i Yosemite, turen var lang, men smuk over et bjerg. Grundet corona samt den øgede turisme, skulle man have bestilt adgang til parken, og panikken i mig blev stor, da det gik op for mig at vi havde misforstået hinanden og dermed ikke fået bestillingen med. Men det gik heldigvis helt fint og vi kom ind, uden problemer. Vi kørte ind af syd indgangen og startede vores besøg i Mariposa hvor trærene er enorme og minderne var mange.

Det var lavet meget fint siden sidst vi var der, med et godt visitor center og shuttle busses men træerne var selvfølgelig de samme fascinerende mesterværker. På vej op mod Vallyen kørte vi forbi det sted vi boede sidst, hvor vi selvfølgelig måtte stoppe ind og se hvor Ludvig nærmest druknede, hvis det ikke var for hans heltemodige storebrødre der reddede ham, altså det var ihvertfald deres erindring, men de kunne alle 3 godt se at faren måske ikke havde været så stor, som de mindes den.

Oppe i vallyen lavede vi nærmest en copy paste fra sidst vi var der, vi så lower fall

og vandrede turen op til toppen af Venan fall, denne gang i hurtig tempo, da vi som så ofte havde brugt længere tid en planlagt i løbet af dagen.

Men turen var fed og udsigten mens solens lave stråler lyste på de høje klipper var spektakulær.

Nede ved bilen købte vi lidt mad som vi kunne spise inden vi vendte næsen mod vores hotel. Vi var heldige, da der dagen efter kom skovbrand i Mariposa, som gav røg og aske ud over hele Yosemite.