Fire fantastiske øer

Vi har været på en 4 Island tur, hvor vi havde en privat long tail boat til at sejle os rundt til 4 øer. De to første var der fantastiske koralrev med masser af fisk i mange størrelser og farver. Den 3. ø lignede en stor klippe og vi troede at vi skulle snorkle igen, men vi skulle istedet svømme gennem en 80 meter lang helt mørk grotte, hvor der forenden åbenbarede sig en fantastisk lille oase med palmer og skøn lille sandstrand med kridhvidt sand. Rent eventyr, for det var også der piraterne gemte deres guld i gamle dage. Sidste ø var en rigtig Bounty ø, hvor vi fik en dejlig thai frokost på stranden og tid til snorkling.

image
På vejen hjem mod Lanta var der mere end én der blev vugget i søvn af bølgerne.

Share