Efter en lang rejsedag fra Bangkok til Shanghai, checkede vi trætte ind på Shanghai City Central International Hostel, som vi på forhånd havde booket via booking.com. Efterhånden må jeg sige at Sisse har fået sans for at finde de gode steder på booking og på hvilke steder der reelt tager sig pænere ud end de er. Bookingen faldt ihvertfald ud til vores fordel for vi har fået et super familieværelse i to etager med fem sengepladser og eget bad og toilet, alt i ganske fin stand og standard. Det ligger rimelig tæt på Caoyang Rd metrostation, som er en del af Shanghai’s metro cityring, hvilket gør det ret nemt at komme rundt med det offentlige. Betjeningen i receptionen er ikke videre min kop te, men jeg er nok også blevet forvent, efter den fantastiske service i Thailand.
Missionen på den første dag i Shanghai har været forudbestemt i flere måneder. Næsten lige siden vi fortalte Konrad for første gang at vi skulle til Shanghai har hans store drøm været at komme op i den højeste skyskraber og se ned på alle de andre skyskrabere! Når man er fascineret af skyskrabere, så er Shanghai lige sagen med mere end 8000 af slagsen!
Vi begyndte turen med at tage metroen direkte ind til det moderne finanscentrum, Pudong, hvor vi steg op af undergrunden lige midt i det mest imponerende skue af den ene gigantiske bygning efter den anden. Et kæmpe stort gennemrenoveret område bestående af skyskrabere med banker, kontorer og hoteller, som bugter sig langs floden med en stor anlagt park i midten. Imellem alle de høje huse og parken er der anlagt et flot og gennemtænkt fortovs system, som er hævet til 1.sals højde over det brede vejnet og hvor man ugeneret af trafikken kan nyde udsigten til kolosserne. Jeg må indrømme at jeg er væsentlig mere imponeret over synet af den majestætiske skyline ind jeg på forhånd havde forestillet mig jeg ville være.
Mens vi forsøgte at finde fodfæste imellem alle de imponerende bygningsværker forvildede vi os ind i et “High end” indkøbscenter med Gucci, Christian Dior, Luis Vuitton, Prada og alle de andre fra samme liga. Vi skulle bare lige låne toilettet, for man kan jo godt komme til at fryse lidt når man går fra 35 grader i Bangkok til 10 i Shanghai. På toilettet stod en tjener med håndklæde klar til at tørre ens hænder efter de var vasket! Vi følte os en kende malplaceret i vores ellers praktiske fleece trøjer blandt jakkesæt og mærkevarer og skyndte os derfor hurtigt videre og ud af centeret igen.
Turen gik videre over til bygningen World Financial Center, som er den bygning der ligner en øloplukker og vi kalder den derfor for øloplukkeren. Vi måtte slippe den svimlende sum af 660 Shanghai dollars for entréen og fik derved slået fast en gang for alle, at Shanghai ikke er en billig by at være turist i! Bygningen består af en masse kontorer, samt et hotel på de næst øverste etager og endelig et visitors center med udsigts platform på de øverste etager 94, 97 og 100.etage. 94.etage er i 423 meters højde, mens den 100.etage kan prale af være verdens højeste udsigtsplatform med sine 473 meter over jorden. Denne øverste etage befinder sig altså over det firkantede hul i bygningen, som giver øloplukker formen. Helt i toppen er der glasbund flere steder, så man kan kigge direkte ned. Det er en virkelig syret oplevelse at være så højt over jorden, i en menneskeskabt konstruktion, så man kigger væsentligt ned på de andre “små” skyskrabere på sølle 200-300 meter. Efter et par minutter på øverste etage måtte jeg kapitulere og vende tilbage til 94.etage, hvor der ikke er glasbund, mens mine seje tre drenge og deres mor forblev i skyerne en halv times tid endnu. Konrad, Valdemar og Sisse mærkede en smule svimmelhed, mens Ludvig gik helt fri. Tror det er noget med balancenerven. Imens jeg ventede på familien blev jeg underholdt af et vinduespudser sjak, som var ved at hejse sig ned ad bygningen i en kran special designet til opgaven. Ikke et job jeg misunder dem!
Nede på jorden igen købte vi sandwich, som vi spiste i parken mens vi igen nød de høje huse. Efter frokosten stod den på familie gymnastik, i en ellers ret mennesketom park, for at kunne holde varmen. Efter endnu en gåtur rundt mellem højhusene gik vi igen under jorden for at tage metroen hjem. Vi ramte lige myldretiden i undergrundsbanen, som nu var stop fyldt af kinesere på vej hjem fra job. Desværre blev Konrad dårlig på vej hjem og kastede op inde i det stopfyldte metrotog. Vi stod af toget for at samle os, men Konrad og Valdemar havde ikke lyst til køre mere i metro den dag, så de valgte at gå de sidste to stationer hjem sammen med Sisse, mens jeg tog metroen med Ludvig. Hjemme igen forsatte Konrad sin syge det meste af aftenen. Her dagen efter var han på vej mod bedring, men vi valgte at blive hjemme alle sammen og tage en slapper dag, så vi kunne samle kræfter og så Konrad kunne komme til hægterne igen.
🙂
