Når regnen bestemmer

Sisse Charmarel, Chemin Grenier, Le Morne, Mauritius 2018

I dag ville vi ud og gå på Le Morne, det bjerg der ligger sydvest på Mauritius, men inden gåturen ville vi lige snorkle lidt på vores strand. Vi fandt et sted, hvor der var endnu flere koraller og endnu flere fisk. Det vi virkelig skønt. Det aller bedste er dog at det ikke er dybt, selv Ludvig kunne bunde alle stederne. Kasper havde igen det kølige overblik fra vandkanten. Efter en god times snorkling tog vi op til vores lokale supermarked, spiste frokost og proviantrede. På vejen ud til bjerget regnede det meget, så vi var godt indstillet på at det muligvis ikke blevet dag vi skulle der op. Men da Le Morne tonede frem, så det tørt ud. Derfor kørte vi ud af den 1,5 km lange grusvej, med meget store huller/vandpytter og håbede vores lille Hyundai klarede turen. Desværre stod det ned i stænger da vi endelig kom frem. Det var ikke lige det vi håbede på, så vi holdte et hurtigt lille familiemøde, og blev enige om at køre mod det museum som vi så i går.

Regnskabet skal jo laves, så er det dejligt med kaffe til.

Curious Corner of Charmarel, det var et slags Experimentarium med optisk bedrag. Man kunne tage billeder hvor perspektivet blev totalt ændret, og et sted havde de indrettet et rum hvor det hele var på hovedet. Ret sjovt.

Efter besøget vidste vi jo godt vi ikke kunne spise i nærheden, så vi blev enige om at køre til samme restaurant som i går. Men den var sørme også lukket. Heldigvis fandt vi hurtigt et andet sted at spise. Det var også et dejligt sted, dog noget mere turister end vi har været vandt til. Men det er nok en forsmag på hvad der venter os når vi flytter til Flic en Flac. Da vi kom tilbage til hotellet spurgte vores hotelmand om Kasper ville drikke en øl sammen med ham. Det ville han selvfølgelig gerne. Jeg gik på værelset med Ludvig og Konrad så vi kunne spille lidt spil. Da Ludvig var puttet kom Kasper op og sagde at de ventede på mig. Vores hotelmand havde nemlig taget Mauritius Rom, lokale øl og snacks med som vi alle skulle smage. Så det endte med at vi alle 5 sad og snakkede med hotelmanden mens vi nød de lokale ting. Det var meget hyggeligt, og Valdemar har allerede aftalt med ham at næste gang han kommer til Mauritius kan han bo hos ham.

Share

Black River Georges nationalpark

Sisse Black River Gorges NP, Charmarel, Mauritius 2018

Vores skuldre og røde næser fortalte os at vi skulle være i skyggen i dag, så vi besluttede at køre mod “Black River Gorges” Nationalpark. Vejen her fra syd var en samme som mod den naturpark vi var i for et par dage siden. Vi valgte bare at følge de skilte vi syntes så interessante ud. Det første stop blev ved “Alexandra Fall”.

Et fint viewpoint, hvor der både var udsigt til det smukke bjerglandskab og det store vandfald, samt små udspring, hvor drengene kunne lege.

Derefter kørte vi et par kilometer videre til et viewpoint, hvor vi havde set at der var en vandrerute. Det trængte vi alle sammen til, efter meget tid i bilen. Det viste sig at være en lidt mere udfordrende tur end vi havde regnet med, da der stod det var en “easy” rute. Men det var helt tilpas til os, Kasper stoppede dog da 2. vandløb skulle krydses.

Turen var rigtig spændende da skoven var tæt og der var spændende planter og smådyr. Det var dog dejligt lettende ikke at skulle tænke på slanger og andre farlige dyr. Efter vandreturen og lidt afvaskning af dem der var blevet mudret til, kørte vi mod et hindutempel som vi mente lå i nærheden. Vi kunne dog ikke finde det. Til gengæld fandt vi “Terres de 7 Couleurs”, som var en finere anlagt park med udsigt til et 100 meter højt vandfald og blottet jordlag, hvor farvespillet er fantastisk flot da jorden er meget mineralholdig pga. det er en vulkanø.

 

Der var også 3 af de store skildpadder, som dog lå helt still og varmede sig i solen. Det var en fin park, men jeg var personligt mere begejstret for den anden.
Efter parken ville vi finde noget aftensmad, og vi tænkte det ville være dejligt nemt, da vi havde kørt forbi de første 10 spisesteder på vejen. Men da vi kørte tilbage var alt lukket helt ned. Vi tror de holder lukket mellem frokost og aftensmad, men da vi spiser aftensmad relativt tidligt, så er det faktisk lidt ærgerligt. Vi kørte videre mod kysten og fandt heldigvis hurtigt en dejlig restaurant, hvor vi fik super lækker mad. Alle var enige om den godt kan få et besøg til.
Da det var ved at blive mørkt kørte vi mod hotellet. Aftenen blev brugt på spil på værelset, blogskrivning og Valdemar der lærte vores hotelvært dansk.

Share

Smukke koraller, strande og vandfald

Sisse Le Morne, Mauritius 2018, Rochester Falls

Efter en storby dag havde vi alle 5 lyst til en dag med strand og natur. Så da 4 af os havde været tidligt oppe for at nå det meget lokale marked på parkeringspladsen, og vi havde spist morgenmad og daset lidt hver især med vores skærme, var vi klar. Vi besluttede at køre vest på langs vandet og vælge en strand som vi gerne ville udforske, det var dog lettere sagt end gjort. Der var masser af strande, men de fleste var udstyret med skilte om at badning var farligt.

Og med mig og Kasper som forældre, er det skilte der bliver taget alvorligt. Desværre kunne det mærkes på stemningen på bagsædet. Efter noget tid lykkedes det dog os at finde en dejlig lav strand, med koraller og fisk, det hjalp på humøret. Efter en times tid i vandet i høj sol, var det i den grad tid til at stå op. Vi var alle ved at blive godt forbrændt.

Så vi kørte videre helt ud på den sydvestlige del af øen for at spise frokost og se strandene an. De var virkelig smukke. Strandene i vores område har gulligt groft sand, iblandet en masse koraller, hvilket er rigtig fint når vi snorkler. Men de her strande havde totalt hvidt sand og turkis hav, super smukt. Desværre også en del bølger og hurtigt dybt. Men vi blev hurtigt enige om at komme tilbage en dag.

Vi gik også en tur ved vandet, hvor de lokale også var samlet for at nyde søndagen med hyggeligt samvær, grill og god musik. Ret hyggeligt.
Efter stranden kørte vi til bjerget “Le Morne”, som ligger på den yderste sydvestlige halvø. Der var dog lukket, så der må vi også tilbage, så vi kan få besteget et bjerg.
Istedet kørte vi mod “Rochester Fall” som lå nær vores hotel. Vejen der ud var dog lidt mangelfuldt skiltet, så vi kom på lidt af en omvej, som vores lille I10 havde svært ved at klare, vi måtte alle ud af bilen, så den ikke skrabede for meget på den hullede grussti. Men Kasper fik vendt den lille bil og vi fandt den rigtige vej. Vandfaldet var meget flot kraftfuldt, og den vej vi havde fundet førte os til toppen af vandfaldet, til drengenes store fortrydelse. De ville nemlig gerne bade i det. Men for at komme ned skulle man krydset floden, enten oppe eller nede, og det ville vi ikke have da strømmen var meget stærk.

Vi forsøgte derfor at finde en anden vej ind, men det lykkedes ikke denne gang.

Vi bliver nødt til at spørge vores hotelvært om hjælp. Efter vores vandfaldseventyr spiste vi på den lokale indiske restaurant, som lavede meget lækker mad, desværre også i de dyre ende. Tilbage på hotellet fik alle et velfortjent bad og lidt tid ved IPad’en.

Share

Port Louis

Sisse Mauritius 2018, Port Louis

Efter vores natur dag i går, havde vi voksne lyst til at se nærmere på Port Louis, Mauritius hovedstad. Så vi pakkede bilen og kørte den times tid det tager at komme dertil. Det meste af turen var i styrtregn,

(På Mauritius må man åbenbart godt cykle på motorvejen)

så vi var lidt bekymrede om vi havde forladt tørvejret for at komme til regnvejret, men som vi nærmede os byen blev det mere klart, og det dryppede kun de første minutter vi var i hovedstaden. Vi havde fundet et en parkeringsplads ved Waterfront, så det var nemt at komme af med bilen. Jeg havde fundet et gratis naturhistorisk museum, som vi gerne ville nå inden det lukkede. Da vi havde skyndt os derhen viste det sig at det var lukket pga. renovation på ubestemt tid, så det må blive en anden gang. Istedet gik vi en tur i den flotte park: Jardins de la Compagnie, som havde nogle helt fantastiske træer, og flotte statuer.

På turen hen til byens store marked kom vi også forbi “Place d’Armes” som er den flotte boulevard der fører op til “Goverment House”, som står flot trods det er fra en franske kolonitid og bygget i 1738.

Markedet var som beskrevet kæmpe stort. Det var delt i flere afdelinger, frugt og grønt på den ene side og tøj og ting på den anden side, samt et stort kødmarked på den anden side af vejen. Drenge var naturligvis mest interesserede i tøj og ting delen så der startede vi. Valdemar og Konrad udså sig hurtigt noget tøj de kunne lide og begyndte de benhårde forhandlinger. De fik købt en t-shirt hver, og var rigtig glade. Ludvig var mere fascineret af hemmelige æsker og hajtænder i halskæde, men han fik også gjort sig nogle gode køb. Jeg købte et spil med kugler slebet af forskellige stenarter. Kasper gik tomhændet fra markedet, tror han syntes tasken blev rigeligt fyldt uden hans indblanding.

Efter lidt frokost gik vi mod et museum, som skulle vise de bygninger som tog imod indiske immigranter i kolonitiden. Desværre var det også lukket. På vej tilbage til Waterfront fandt vi en stor legeplads, hvor drenge kunne lege, mens vi bestilte frisklavet juice og kølige kokosnødder som vi kunne nyde på kajen.
Ludvig havde set en krystalbutik da vi ankom, ophavsret glædet sig hele dagen til at kommende i den. Han var totalt opslugt af alle de smukke krystaller og sten. Det var dog en butik som mere henvendte sig til krydstogtsturisterne, så priserne var sky høje. Heldigvis kom hans lange krøllede hår og store blå øjne ham tilgode, da damerne i butikken ikke kunne stå for ham, og derfor gav ham god “discount” på en æske med blandede krystaller. Så var hans dag reddet.
Vi spiste aftensmad tidligt, desværre i foodcourt, da de restauranter vi havde udset os først åbnede 18.30, men vi skulle køre inden det blev mørkt, så det var sådan det blev. Selvom de kører overvejende pænt på øen, er det stadig i vestre side af vejen, og mange af vejene er meget smalle, så er er helt klart rarest at køre i dagslys. Hjemme på hotellet blev der slappet af med skærm, Ludvig, Konrad og Kasper på værelset og Valdemar og mig nede i hotellets reception/restaurant, hvor der var internet og hyggelig snak med hotellets ejer/manager.

Share

En flyvende oplevelse

Sisse Chemin Grenier, Mauritius 2018, The 23 Coloured Earth

Efter en god nats søvn stod vi op og spiste morgenmad. Drengene ville rigtig gerne ned på stranden og snorkle, også selvom det regnede. Vi pakkede bilen med snorkeludstyr og badesko til alle mand. Da receptionisten så det advarede hun os lige mod det dårlige vejr, der havde været en cyklon i nat, og det kunne skabe strøm i vandet, så drengene fik besked på, at vi måtte se vandet an, inden vi lovede for meget. Nede ved stranden var der helt øde, men vandet var helt stille, så vi gik glade i. Drengen og jeg med dykkermasker og snorkler, Kasper badesko og overblik. Der var koraller helt ind til kysten og masser af fisk og søpindsvin. Virkelig skønt.
Efter en hurtig tur på hotellet kørt vi til supermarkedet fra i  går for at spise frokost. Derefter mod naturparken “The 23 Coloured Earth”. Der så Valdemar hurtigt at der var ziplines, hvilket han virkelig havde ønsket sig at prøve. Glæden var stor da han fik besked på han godt måtte. Straks fik han købt billet, vi andre nøjedes med indgangsbillet til nationalparken. Valdemar kom hurtigt i noget sikkerhedsudstyr og blev udstyret med GoPro kameraet og kørte væk i en jeep, mens han overtalte os andre til at filme ham fra jorden. Det var en virkelig lang tur på over 1,5 km. Og han syntesdet var en vildt fed oplevelse.

Derefter gik vi en tur rundt i parken, hvor vi så flere flotte vandfald, de mange foskelligfarvde jordlag som var synlige på et sted, en dyrepark med køer, geder, hjorte, gæs og ikke mindst kæmpeskildpadder, som vi fik lov til at fodre, vildt fascinerende.

Drengene havde dog ikke fået den nepalesiske hængebro, som vi havde set i introvideoen til parken, ud af hovedet, så de ville gerne vide om det var i dag, eller om vi skulle tilbage til parken en anden dag for at prøve den. Kasper og jeg håbede på at de ikke måtte, når ingen af deres forældre turde tag med, men det måtte de sørme godt! Jeg fandt så al det modige havde i mig og købte også en billet. Jeg kunne simpelthen ikke holde tanken om, at de skulle gå over en 350 meter lang træbro, ud.
Vi blev kørt der op i en jeep og alle blev spændt fast en efter en. Først gik en anden familie afsted og så Ludvig, Konrad og Valdemar. Da jeg var blevet spændt fast og gået et par meter ud måtte jeg bakke tilbage. Det var simpelthen for nervepirrende til mig. Drengen tog det i stiv arm og ville gerne fortsætte.

Den unge guide sagde til mig at han nok skulle hjælpe mig over, han skulle bare lige havde de sidste 2 afsted.
Han virkelig sød og meget pædagogisk da jeg lettere hysterisk begyndte at gå ud på gangbroen. Han fik dog også ret automatisk flyttet mit fokus, da han simpelthen ville gå turen baglæns uden sikkerhedsline. Da vi var halvvejs over begyndte jeg så småt at kunne nyde turen omverden 30 meter dybe dal. Det mest imponerende syn var de kæmpe flagermus som fløj rundt både over og under mig. Drengene var dog kommet helt over der og blev hentet af en jeep, så de kunne komme ned til Kasper. Den sidst halvdel af turen gik ret langsomt, da det indiske par som gik foran mig (og guiden) blev mere og mere nervøse, og tilsidst måtte have en guide fra den anden side til at hente dem. Derfor nåede Kasper og drengene at blive lidt nervøse for mig, inden jeg nåede ned. Men allesammen enige om det var en helt fantastisk oplevelse.

Så kørte vi til den nærmest by for at spise aftensmad og komme hjem på hotellet for at fordøje en meget begivenhedsrig tur.

Share

Mauritius here we come…

Sisse Chemin Grenier, Mahebourg, Mauritius 2018

D. 3.1. var dagen hvor vi skulle vi rejse til Mauritius. Vi havde ikke nået at glæde os længe, da billetterne først blev bestilt for 1 måned siden, ret impulsivt. Men glædet os det havde vi. Vi skulle først flyve kl 20.45, så drengene og mig havde hele dagen til at få pakket, afleveret katten, købt de sidste småting og gjort huset klar til eventuelle fremvisninger. Imens Kasper var på arbejde. Da han kom hjem fik vi bagagen i bilen og kørte til lufthavnen. Tjek in og paskontrol gik dejlig nemt og vi spiste aftensmaden inden vi skulle boarde.

Alle familier med børn blev boardet først, så vi kom hurtigt ombord. Desværre var flyet forsinket i ca 1 time, så vi sad længe og ventede på takeoff. Turen gik fint og alle fik sovet, nogle mere end andre, men alt i alt en god flyvetur, som desværreogså bød på ondt i ørene for Ludvig og kvalme for Konrad. Men de klarede det heldigvis.

Vi var ude af flyet kl 12.20 lokal tid og fik ret nemt købt et simkort, så Kaspers telefon kan bruges til gps, og hentet bilen så vi kunne komme til vores hotel. Turen til hotellet gik fint selvom den blev lidt længere end forventet, da mobilsignalet lige var en 1/2 times tidsmæssigt at gå igang.
Da vi ankom til Skyline Inn blev vi mødt af en rigtig sød mand som viste os vores værelse. Fint værelse med senge nok, dog lå de alle i samme rum, selvom både Kasper og jeg havde læst det som 3 værelser. Men manden var hurtig til at se at vi var undrende, og tilbød os et ekstra værelse og morgenmad til samme pris, det blev vi ale glade for, især blev Valdemar glad for det ekstra værelse.
Hotelmanden fortalte også at der var restaurant lige ved siden af, hvor de laver god mad. Vi valgte at prøve det af, og ganske rigtigt var det lækker mad til rimelig pris. Efter maden kørte vi op til et stort supermarked, hvor vi fik tanket op med vand, frugt, kiks mm. På vejen der op så vi noget af det der venter os de næste dage, vandfald, jungle og smukt vand.
Tilbage på hotellet gik vi alle tidligt i seng.

Share

Afslapning, afslapning og atter afslapning

Sisse Cherai Beach, Indien, Indien 2017, Kerala

Efter morgenmaden blev vi sat af på land, og der stod en chauffør som var klar til at køre os til vores sidste hotel, Cherai Beach Resorts. Her skulle de sidste dage nydes, med strand, og pool. Køreturen tog kun 2,5 time og ingen blev dårlige. Det var skønt. Hotellet lå med det Arabiske hav til den ene side og en flod til den anden side og hele området var indrettet med små huse og villaer. Der var meget flot beplantet og flere anlagte fiskedamme.

Desværre havde vi fået et hus med to værelser, hvoraf det ene var et gennemgangsrum og der skulle 3 ekstraopredninger ind. Det var lige klemt nok. Så Helle og Kasper brugte en del tid på at finde en anden løsning. Det var dog ikke muligt den dag, men dagen efter fik vi 2 små huse, hvilket var meget bedre. Dagene gik med badning i poolen, småture til de lille by, hvor især Valdemar fik købt sig noget billigt tøj. Både Kasper og mig er Alt for store til deres tøj…. Vi fik også besøgt det lokale tempel og ellers bare nydt stemningen i den lille meget varme og kaotiske by.


Kasper, Helle og jeg fik en gang afslappende ayurveda massage, oplevelsen var meget forskellig, men jeg nød det helt vildt. Massagen startede med at jeg skulle sidde på en skammel, og fik masseret min hovedbund, ansigt og skulder i rigtig meget olie. Bevægelserne var mest tryk og sådan nogle børstede bevægelser. Derefter skulle jeg op på en briks, hvor begge sider blev børstet og trykket i rigelige mængder olie. Afsluttende kom jeg ind i en dampkasse, hvor der kom damp og urtedufte ud. Til sidst kom den søde massør med et glas urtedrik og jeg kunne tage et velfortjent bad.
Solnedgange nød vi på stranden, sammen med hundredevis af indere, som især i weekenderne kommer valfartende til vandet ved aftentide for at bade og nyde den køligere luft. Derfor brugte vi også en del tid på at blive fotograferet sammen med inderne. Især Ludvig var et yndet motiv, men også de andre drenge, Kasper og mig er nu på en ret stor mængde indiske telefoner ;).


Det var nogle skønne afslappende dage, hvor vi også havde mulighed for at fordøje alle de mange indtryk vi har fået på denne helt fantastiske tur.

Share

Det stille liv på floden

Sisse Indien, Indien 2017, Kerala, Kerala Backwaters

Dagen startede tidligt for mit vedkomne. Konrad kom ind kl 6.20 og kunne ikke sove mere. Det kunne han så godt i min seng, men det kunne jeg så ikke. Jeg satte mig ud på fordækket af skibet for at nyde stilheden. Personalet var lige stået op og var ved at tage myggenettene væk efter natten. Solen var ikke stået op endnu, så der var dejligt køligt. Det var meget hyggeligt og roligt at se den lille landsby vågne mens solen stod op bag palmerne. Lydløse kanoer sejlede gennem floden, gederne gik på stien med deres små klokker, smådrenge hentede mælk i deres plastikflasker, avisbudene cyklede ud med dagens aviser. Et par af drengen som Valdemar og Konrad spillede fodbold med vinkede og kaldte da de cyklede i skole. Meget idyllisk og fredfyldt.


Kl. 8.30 skulle vi spise morgenmad, inden vi igen sejlede videre. Det var meget afslappede at sejle rundt gennem floderne og sjovt at se familiernes liv ved vandet. Drengene skiftedes til at styre båden, og især Konrad var vild med det. Ved frokosttid stoppede vi forbi en gammel kirke oven lille by, hvor vi købte lidt forfriskninger og Farmor og Poul købte en lille model af husbåden til hver af drengene. Efter frokost sejlede vi videre.

Inden aftensmaden sejlede de os forbi et massagested, som vi dog pænt takkede nej til og derefter forbi et lille sted hvor de solgte friskfangede kæmperejer og hummere. Helle købte nogle rejer til aftensmaden, selvom det føltes ret meget som en turistfælde. Efter en lille strække ben tur blev vi sejlet over til vores overnatningsplads. Der var ikke nogen by, men en meget smuk strækning, hvor vi kunne nyde solnedgangen overIndiens 2. største sø.

Aftensmaden blev nydt og rejerne var virkelig veltilberedte, så det var endnu et dejligt måltid.
Derefter pakkede vi samme, så vi var klar til landgang dagen efter kl. 9.00

Share

Fra de kølige højder til det flydende hus

Sisse Alleppey, Indien, Indien 2017, Kerala, Kerala Backwaters

Nu skulle vi forlade det skønne bjergområde for at komme ned til Backwaters området, som er et område der består af floder, kanaler og søer. Der er det muligt at sejle i en husbåd rundt i området. Men først skulle vi lige have overstået 41/2 times buskørsel, hvor af de første 3 var i bjergene. Det tog hårdt på Konrad især, til trods for massivt indtag af kørersygepiller. Men vi kom gennem det, og fik da også mulighed for at nyde det smukke landskab.

Vi ankom til vores husbåd kl 14, og fik bagagen ombord. Straks efter fik vi serveret en skøn frokost med stegte friskfangede fisk, ris, kål/kokos salat og banan-yoghurt. Samt en dessert med ris, nudler, kardemomme, kanel, mælk og sukker. Resten af eftermiddagen nød vi i skyggen på dækket. Der er næsten 15 grader varmere end i bjergene, så det skulle vi lige vænne os til. Kl 18.00 lagde vi til land og Valdemar og Konrad kunne høre nogle børn spille fodbold og de fandt straks deres sko frem og løb over for at være med. Farmor var sød at hjælpe dem. Hun er noget modigere end Kasper og mig. Vi andre kiggede på. Da kampen sluttede gik vi en tur i “byen”.

Byen består af en grussti på ca 1,5 m i bredden, med vandet på den ene side og lidt huse på den anden side. I nogle af husene er der så butikker. Små købmænd, en frisør, en skrædder, en jernbutik mm. Jeg ville gerne købe lidt frugt og brød til Ludvig, da han ikke altid synes at indisk mad er sagen, så jeg gik hen til frugt manden. Han var ved at pudse sin lampe. Jeg ventede og han pudsede… Efter et par minutter prøvede jeg at få kontakt, men der var ikke det store held med det, der skulle jo også olie på lampen. Vi blev stående et par minutter mere, og da manden havde pudset, fyldt på og tændt sin lampe, så havde han tid til at sælge mig en vandmelon. Næste 5 kilo for 6 kroner. Skønt. Vi fik også købt lidt ind i de små købmænd.


Tilbage på båden blev der serveret dejlig aftensmad og derefter var der tid til et spil west.

Share

På elefantjagt i tigerparken

Kasper Indien, Indien 2017, Kerala, Periyar

Onsdag ville farmor gerne have os alle med ud og se en indisk skole, så vi kunne opleve hvordan den slags foregår lokalt. Samme formiddag ville Sisse og jeg egentlig gerne have haft drengene med på en tur i junglen, inde i Periyar Tiger Reserve – national park, men da det viste sig at børn ikke havde adgang til parken til fods, måtte vi ændre planerne. Argumentet på det officielle national park kontor var, at børn, under 14 år, ikke selv kunne løbe væk fra de vilde dyr. Derfor tog farmor og Poul alle drengene med i skole, mens Sisse og jeg fik grønt lys til at tage på tur i junglen for os selv, for vi mente jo nok vi kunne løbe fra de fleste dyr.

Aftenen inden fik Sisse bestilt den sidste ledige vandretur til os (turene er meget eftertragtet i højsæsonen og hurtigt udsolgt), via en hjælpsom receptionist. Om morgenen blev vi samlet op på hotellet, af en agent, i en lille tuk tuk, som fragtede os hen til parkens indgang for vandreture. Her fik vi tildelt en vældig flink statsansat guide, hvilket var påkrævet, da ingen turister må vandre alene i det 7777kvm2 store tiger reservat. Efter at have udfyldt de obligatoriske “at your own risk” formularer, gik turen ud i junglen.

Vores guide var en meget lille og ret ung mand, som formentlig nemt kunne stikke af fra os, hvis faren blev for stor. Vi startede turen med at se vandbøfler og dernæst sorte aber med haler, der kunne blive op til 2 m lange, i følge vores guide. Lidt længere inde lå der en lille flok indiske bison okser og sov imellem træerne. Fuglelivet var rigt og flere steder så vi blå Fischer King fugle. Selve junglen var ikke helt som vi havde forestillet os. Den var knap så filmisk jungleagtig, men mere som en knas tør skov. Hvis det ikke havde været for sporadiske lianer, gigantiske bambus klynger, bjergkuperede terræn og selvfølgelig det lidt anderledes dyreliv, kunne det have lignet Jægerspris skoven.

Pludselig stoppede guiden op fordi han kunne lugte elefanter. Han virkede lidt nervøs og skiftede sti i ny retning. Han fortalte at det var ret sjældent man så vilde elefanter og hvis man gjorde var det med at holde sig på afstand, da de kunne være farlige. Vi troede derefter at han ledte os væk fra elefanterne, men det viste sig hurtigt at han prøvede at spore dem. Han vidste os elefantlorte og “klø” træer og store fodspor, som vi ikke selv ville have opdaget. Han så også en slange på vejen, som vi heldigvis ikke nåede at se før den var væk. Lidt længere fremme bad han os om at stå helt mussestille og så smuttede han ellers fra os. Han kom til syne ud af noget buskads og vinkede os forsigtigt frem, mens han gjorde tegn til at vi skulle være stille. Derinde imellem skoven var tre voksne og en babyelefant igang med at æde sig igennem træerne. Vi gik lidt rundt om dem på sikker og afstand og så dem fra alle sider. Til sidst kom en elefant-mor med sin baby-elefant helt ud fra træerne og krydsede en åben lysning, alt imens vi gemte os bag nogle træer. Det var et helt fantastisk og enestående syn, som vi nok aldrig glemmer.

Høje fra vores oplevelse vandrede vi tilbage igennem junglen. Undervejs prøvede jeg at lokke vores guide til at spore en tiger, som det næste, men den sag mente han var tæt på umulig. Reservatet var hjemsted for blot 47 tigere og i de tre år han havde været guide havde han kun set en eneste, på trods af mere end 1000 ture derud. Tilbage ved indgangen havde vi bortlagt ca. 10 km’s bakkede indisk jungle og var nu alligevel ok med at det ikke blev til tiger observation i denne omgang.

Efter elefantoplevelsen og efter drengene begejstret havde fortalt os om deres tur til den lokale skole skulle vi ud og se 2 danseshows. Det første var en slags kampdans, som til Ludvigs store glæde både havde spyd, sværd og ild. Det andet var en traditionel dans med kostumer og fortællinger. Begge dele var meget spændende at se.

Share