Efter vores natur dag i går, havde vi voksne lyst til at se nærmere på Port Louis, Mauritius hovedstad. Så vi pakkede bilen og kørte den times tid det tager at komme dertil. Det meste af turen var i styrtregn,
(På Mauritius må man åbenbart godt cykle på motorvejen)
så vi var lidt bekymrede om vi havde forladt tørvejret for at komme til regnvejret, men som vi nærmede os byen blev det mere klart, og det dryppede kun de første minutter vi var i hovedstaden. Vi havde fundet et en parkeringsplads ved Waterfront, så det var nemt at komme af med bilen. Jeg havde fundet et gratis naturhistorisk museum, som vi gerne ville nå inden det lukkede. Da vi havde skyndt os derhen viste det sig at det var lukket pga. renovation på ubestemt tid, så det må blive en anden gang. Istedet gik vi en tur i den flotte park: Jardins de la Compagnie, som havde nogle helt fantastiske træer, og flotte statuer.
På turen hen til byens store marked kom vi også forbi “Place d’Armes” som er den flotte boulevard der fører op til “Goverment House”, som står flot trods det er fra en franske kolonitid og bygget i 1738.
Markedet var som beskrevet kæmpe stort. Det var delt i flere afdelinger, frugt og grønt på den ene side og tøj og ting på den anden side, samt et stort kødmarked på den anden side af vejen. Drenge var naturligvis mest interesserede i tøj og ting delen så der startede vi. Valdemar og Konrad udså sig hurtigt noget tøj de kunne lide og begyndte de benhårde forhandlinger. De fik købt en t-shirt hver, og var rigtig glade. Ludvig var mere fascineret af hemmelige æsker og hajtænder i halskæde, men han fik også gjort sig nogle gode køb. Jeg købte et spil med kugler slebet af forskellige stenarter. Kasper gik tomhændet fra markedet, tror han syntes tasken blev rigeligt fyldt uden hans indblanding.
Efter lidt frokost gik vi mod et museum, som skulle vise de bygninger som tog imod indiske immigranter i kolonitiden. Desværre var det også lukket. På vej tilbage til Waterfront fandt vi en stor legeplads, hvor drenge kunne lege, mens vi bestilte frisklavet juice og kølige kokosnødder som vi kunne nyde på kajen.
Ludvig havde set en krystalbutik da vi ankom, ophavsret glædet sig hele dagen til at kommende i den. Han var totalt opslugt af alle de smukke krystaller og sten. Det var dog en butik som mere henvendte sig til krydstogtsturisterne, så priserne var sky høje. Heldigvis kom hans lange krøllede hår og store blå øjne ham tilgode, da damerne i butikken ikke kunne stå for ham, og derfor gav ham god “discount” på en æske med blandede krystaller. Så var hans dag reddet.
Vi spiste aftensmad tidligt, desværre i foodcourt, da de restauranter vi havde udset os først åbnede 18.30, men vi skulle køre inden det blev mørkt, så det var sådan det blev. Selvom de kører overvejende pænt på øen, er det stadig i vestre side af vejen, og mange af vejene er meget smalle, så er er helt klart rarest at køre i dagslys. Hjemme på hotellet blev der slappet af med skærm, Ludvig, Konrad og Kasper på værelset og Valdemar og mig nede i hotellets reception/restaurant, hvor der var internet og hyggelig snak med hotellets ejer/manager.
