90 mil til Cuba

Kasper Key West, USA, USA Florida

Turen ned igennem The Keys er faktisk lidt af et ingeniør stykke. Vejen er lidt over 100 miles lang fra fastlandet og går over 44 broer. Ø på ø på ø. På den vestlige side ligger den Mexikanske Golf og til den østlige ligger Atlanterhavet. Det var hverdag og selvom vi kørte afsted sidst på formiddagen og henover middagsheden var trafikken tæt og langsom. Der er ikke mange steder at overhale på strækningen og det meste af vejen er ensporet. Sideløbende med hovedvejen følger man en gammel togbro det meste af vejen. Den har ikke været i brug i årevis, er ret forfalden og der mangler stykker indimellem, men den er charmerende. Et sted midt på tog broen var et træ vokset op og det så lidt fjollet ud. Det beviser bare hvor lidt jord der skal til før noget kan gro.

Et par gange undervejs holdt vi ind ved moteller for at forhøre os på overnatningspriser, men priserne var en del over vores budget. The Keys er det ultimativt dyreste feriested i Florida og det er her at mange amerikanere holder deres badeferier. Det er også her at mange amerikanere, som har gjort det godt økonomisk vælger at trække sig tilbage til, efter endt erhvervsliv. Alt sammen er med til at presse priserne op. Heldigvis blev i endnu en gang redet af booking.com, hvor Sisse fandt et godt “last minute” tilbud på et luksus hotel, mens vi kørte. Det blev til Hyatt i Marathon, som ligger ca. midt i The Keys.

Efter at have fået overnatningen på plads fortsatte vi ud af hovedvejen med kursen mod den sydligste by, Key West. Vi var heldige at finde en god og gratis parkeringsplads lige midt i den gamle bydel. Key West er kendt for at være en af de mest frigjorte byer i USA og for at huse en masse kunstnere, excentrikere og gamle hippier. Jeg besøgte byen for 20 år siden, da jeg var barn og husker den som værende mere flippet. Nu oplevede jeg byen mere pæn og pudsenuset for turisterne. Der var stadig gallerier og barer i massevis, samt en del fritgående høns i gaderne(!?) -og der var bestemt hyggeligt at gå rundt, men det var alligevel lidt mere ordnet og anderledes end jeg husker det og jeg synes ikke der var så mange skæve eksistenser. Det er muligt at det er min opfattelse som har ændret sig i takt med min aldring og ikke byen, men det er nu en gang den jeg har at forholde mig til.

Vi gik ned langs havnen, hvor drengene blev fascineret af et kæmpe krydstogtskib, som lå for kaj. Krydseren var udstyret med vandrutsjebane og baksetballbane på toppen og havde kahytter til ca. 3000 passagerer. Vi gik rundt om det gamle told hus og videre ned forbi forfatteren Ernest Hemmingway’s hus. Lige da vi havde passeret huset udbrød der skybrud og himlen stod åben for regn. Vi søgte ly ved under halvtaget ved en souvenir butik, mens vandet fossede ned. Kort efter holdt det op og vi gik videre stik syd. Der løb stadig enorme mængder vand i gaderne, så vi fik alle våde fødder – godt det var så varmt så det ikke betød noget. For enden ad vejen fandt vi det sydligste punkt i USA, hvor der kun er 90 mil til Cuba. Lige ved siden af monumentet lå en amerikansk militærbase, som vidnede om tidligere tiders forhold mellem USA og Cuba.

Da vi var færdige med at spejde i horisonten gik vi tilbage opad Duval Street, som er Hovedgaden i Key West. Mange flotte træhuse, gallerier, hyggelige barer og nu en masse souvenir butikker prægede gadebilledet. Vi fandt en diner, hvor vi indtog aftensmaden inden vi kørte hjem for natten, til vores luksushotel. Selvom jeg var lidt skuffet over den manglende “rastafari”, var jeg nu alligevel godt tilfreds med mit gensyn med Key West, som stadig er en af de flotteste og hyggeligste byer jeg har oplevet i dette land.

Share

Træstamme eller alligator?

Kasper Everglades, USA, USA Florida

image

Dagen efter vi havde prøvet kræfter med det turistattraktive airboat og dyreshow kørte vi ind i “den rigtige” Everglades Nationalpark. Vi startede med at studere kort over hele området og udstilling på Everglades Visitors Center. Da vi havde besluttet hvad vi gerne ville se og i hvilken rækkefølge kørte vi derudaf. Vi tog den allerførste afstikker vej til venstre fra hovedvejen. Her fandt vi en vandrerute på 0,8 mil, som tog os ud i sumpen. Ved en vandpost stod der på et skilt, at man skulle holde sig mindst 15 meter væk fra alligatorene og mere hvis de var sure! Det første stykke var asfalteret og vi opdagede hurtigt at vejen vrimlede med kæmpegræshopper i mange forskellige og flotte farver.

Derefter gik man ud på en gangbro lavet af træ, som stod på piller ude i sumpen. Gangbroen gav os adgang til en helt unik oplevelse, hvor vi kom helt tæt på det vilde dyreliv. Vi fik hurtigt øje på en stor moppedreng af en alligator, som lå på lur i sivene, dér hvor gangbroen startede. Den svømmede med retning mod os, så vi hoppede hurtigt op på gangbroen, hvor vi følte os lidt mere i sikkerhed. Herfra havde vi helt tæt udsyn til alligatoren, som nu svømmede rundt og poserede foran os. Vi gik videre ud ad den lange gangbro og flere klodsholds oplevelser med alligatorer fulgte. Det samme gjaldt endnu større græshopper, sumpskildpadder og et rigt fiske og fugleliv. Det var en ret vild oplevelse at komme så tæt på den MEGET farlige natur. Sisse filosoferede over, om det var bedst at se alligatorer der i virkeligheden var træstammer, eller om det var bedre at se træstammer der i virkeligheden var alligatorer?!

Tilbage på hovedvejen i parken kørte vi turen, på en times tid, ned til Flamingo, som er det sydligste punkt i parken der vender ud mod den Mexikanske Golf. Fejlagtigt troede jeg at det vrimlede med flamingoer i Flamingo. Det viste sig at de kom dér, men at de var meget sjældne og chancen for at se dem var meget lille. En Park Ranger dame fortalte os lidt om fuglelivet og at det var det eneste sted i verden hvor der både fandtes krokodiller og alligatorer på samme sted. Hvis vi har heldige ville vi kunne se dem ovre ved den lille bådehavn. Vi gik derover, men havde ikke heldet med os.

På vej tilbage mod parkens udgang gjorde vi to små stop. Det første ved en sø, hvor der pt. var frarådet kanosejlads på grund af irritable krokodiller (aldrig om jeg nogensinde skulle sejle i kano i Everglades – heller ikke når krokodillerne er i godt humør)! Der var ingen krokodiller at se, men til gengæld var der en stor flok gribbe, som spredte vingerne ud på flodbredden for at tørre dem. Det sidste stop var ved en sø vi havde fået anbefalet af Park Ranger damen. I midten af søen befandt sig en lille ø. Man kunne ikke komme ud på øen, men vi stod inde på land og lyttede til larmen af en kæmpe flok ynglende traner.

I bilen på vej hjem gjorde vi status. Vi var overrasket over hvor tæt vi havde kunnet komme på det vilde dyreliv og specielt på alligatorene. Der var ikke en storslået udsigt, som i Grand Canyon, Death Valley eller Yosemite, men det var det sted, hvor vi havde set flest dyr og været tættest på dem i den frie natur uden at blive ædt.

Share

Fart over sumpen

Kasper Everglades, Fort Lauderdale, USA, USA Florida

image

Det tog os en flyvetur på 5 timer, at nå fra San Francisco’s let kølige forårsvejr til Florida’s fugtige (dejlige) varme. Der stod en bil klar til os i lufthavnen, som vi havde lejet på forhånd. Da vi nåede vores motel, tæt ved kysten i Fort Lauderdale måtte vi kapitulere overfor den luftfugtige varme og skifte til shorts. Kort efter kørte vi afsted og fandt en bid aftensmad på en hyggelig italiensk restaurant inden vi gik til køjs. Tidsforskellen havde blot været på tre timer fra vest- til østkysten, men det var nok til at vi lå og vendte og drejede os og havde svært ved at sove.

Næste formiddag hoppede drengene en tur i poolen inden vi pakkede bilen og kørte mod Everglades. Vi havde valgt at besøge en alligator farm i udkanten af Everglades, som bød på airboat tur i sumpen og efterfølgende dyreshow. Sisse havde købt entréen på nettet, så det blev en smule billigere. På vejen derud registrerede drengene fra bagsædet, at alle husene i området havde stålhegn på kun lidt over en meter, hvilket måske er lidt lavt til at holde indbrudstyvene ude, men praktisk værn mod alligatorer. Der findes nemlig 1,5 millioner af slagsen i området.

Der var faktisk en del turister på alligator farmen og der gik da også airboats hvert tyvende minut. Allerede fra bådkøen på breden kunne vi se de første alligatorer som lå i sivende tæt ved kajen. En anden airboat kom tilbage til kajen og kaptajnen hoppede lige så let ned i vandet for at tøjre båden. Vi var ret enige om, at der ikke var nogen af os som havde lyst til at sætte fødderne i vandet! Den første del af båd turen foregik i stille og roligt tempo. Mens kaptajnen fortalte om økosystemet og de udfordringer det stod overfor, spottede vi flere alligatorer, sumpskildpadder, fisk og fugle. Herefter speedede han op og vi fik en sjov og hurtig tur igennem sumpområdet. Med den store luftpropel over vandet lå vi kun lige i overfladen og flere gange fik vi demonstreret, at båden også kunne tage små stræk over land/mudder.

Efter båd turen i sumpen købte jeg vand og sodavand i den tilhørende butik til svimlende overpriser. Det var dog nødvendigt på grund af den kogende hede på 95 grader Fahrenheit (35 grader Celsius), så der var ingen vej uden om. Vi nød drikkevarerne mens vi sad i skyggen og så dyreshow. Vi havde frygtet lidt at det ville være et af de der usmagelige shows man har set på tv, med mænd der stikker hovedet ind i munden på alligatoren eller stikker til den med en pind, men det var nu ikke så slemt. En sød mand forklarede hvordan indianerne havde fanget de farlige bæster i gamle dage, mens han viste baby alligatorer og skorpioner frem til publikum. Derefter gik han ind til en stor alligator og viste os hvordan man fangede den bagfra og slap den hurtigt fri igen bagefter. Til sidst kom en anden mand med en alligator unge, som vi kunne få lov til at røre og Valdemar kom til at holde den.

En bekostelig, men dejlig spændende og naturlærerig eftermiddag havde passeret på Gatorfarm i Everglades. Vi overnattede på et motel i Florida City, for blive så tæt på Everglades som muligt.

image

Share

Tip til bil leje

Kasper Fort Lauderdale, Rejseplanlægning, USA, USA Østkyst

Vi havde lejet en bil på forhånd i Fort Lauderdale ved hjælp af den super nemme app, rentalcars.com. Alt kan klares igennem app’en, som giver mulighed for at vælge imellem mange forskellige bilklasser og de fleste kendte biludlejnings selskaber. Der er destinationer i hele verden og der er mulighed for at vælge et andet afleveringsted. Hvis der er ændringer i planerne kan de nemt foretages via app’en. Der behøves ingen print af dokumenter, da alt ligger på telefonen eller IPad’en.

image

Vi har også tidligere brugt app’en med stor succes på Tenerife, hvor vi valgte Hertz og det virker trygt og som om at der er styr på tingene. I Fort Lauderdale havde vi valgt Alamo, på grund af prisen, og her var der også styr på det hele, men kundeservicen var ringe. Retfærdigvis synes jeg dog at rentalcars.com havde styr på deres og kan ikke holdes ansvarlig for Alamos elendige kundeservice. Vi har også en kommende booking på Island, som jeg trygt har liggende på telefonen til vi skal bruge den.

Share

Sidste dag på vestkysten

Sisse San Francisco, Uncategorized, USA, USA Vestkyst

Sidste overnatning på vestkysten havde vi besluttet skulle være tæt på lufthavnen, da vi skulle flyve tidligt. Så vi pakkede sammen og fik hotellet til at opbevare vores bagage, da vi lige ville nyde det sidste af den charmerende by. Vi ville gå en tur ud til Alamo square, hvor man kan se nogle af de gamle victorianske huse med byen i baggrunden. Det var en dejlig, men lidt lang gåtur gennem byen, hvor vi fik set nogle lidt andre sider af byen end vi ellers havde set. Udsynet var fint, og der var også en dejlig legeplads, hvor drengene legede i et godt stykke tid, inden vi tog bussen tilbage efter vores bagage.

image

Vi tog toget mod vores næste hotel og ville gå derhen fra stationen. Desværre fik vi gået i den forkerte retning, og endte med at gå meget langt med al vores oppakning. Vi fandt dog hotellet til sidst, meget trætte og med noget ømme ben. Heldigvis var det et fint hotel, som også havde gratis lufthavnsshuffel som vi kunne bruge næste morgen.

Share

I det kreative hjørne

Sisse San Francisco, USA, USA Vestkyst

Selvom vi ikke køber så meget, så var vores tasker mere fyldte end de kunne holde til, så vi havde besluttet at samle det som vi kunne undvære, og sende det hjem. Så formiddagen gik med at pakke ting sammen som vi ikke ville få brug for, den næste måneds tid. Og så afsted mod dk med det. Lige overfor posthuset lå endnu en bygning med lokale frugt og grønthandlere som solgte lækre friske frugter og grøntsager. Det kunne vi ikke stå for, så vi købte em masse økologiske jordbær, som vi spiste på vej mod dagens udflugtsmål, Childrens Creativity museum. Et museum, hvor børn i aldren 2 til 12 år har mulighed for at udfolde sig kreativt. Der var et studie, hvor man kunne optage musikvideoer, et computerrum, hvor man kunne lege med form, farver, billeder og lyd.

image

Der var også et sted hvor man kunne få en udfordring (aldersopdelt) som man skulle løse med en beskeden mængde materialer. Konrads udfordring var: lav et cirkus for blinde flagermus, Ludvigs var: lav din egen fødselsdags kage og Valdemars var: lav et sted, hvor pingvinerne kan opbevare deres æg, så de kan komme ud og finde mad.

image image image

Det var sjovt at finde de kreative tanker frem og samtidig se, hvor forskelligt drengene angreb opgaverne. Det sidste værksted vi nåede var et stopmotion værksted, hvor man kunne lave sine egne figure og bagefter filme dem. Det var noget de virkelig blev optaget af, og det blev til 3 sjove og finurlige film.

image
Bagefter tog vi ud og fandt noget nyt badetøj til Konrad og osede lidt i nogle af de store butikker der ligger i centrum af San francisco.

Share

Rekordernes bro

Sisse San Francisco, USA, USA Vestkyst

Dagen efter ville vi over broen. Golden gate bridge, den mest fotograferede bro i verden, men også den med flest selvmordsforsøg! Jeg havde gjort mit forarbejde og fundet nogle busruter som kørte til broen, så det skulle ikke være så svært. Vi ville rigtig gerne have cyklet ruten, men det kostede en mindre formue at leje 5 cykler, så det måtte altså blive med bus. Vi gik og gik, men kunne slet ikke finde busstoppestederne hvor de busser vi skulle med gik fra. Til sidst havde vi gået så længe at vi måtte stoppe ind og spise frokost. Derefter gik vi videre. Efter lang tids søgen, lykkedes det. Vi fandt en bus som kørte til broen. Da vi kom der ud begyndte vi at gå over, Kasper og Ludvig vendte dog hurtigt om. Men vi tre andre fortsatte hele vejen over og tilbage igen. Det var en frisk og smuk tur. Især tilbagevejen, da man der havde udsigt over byen også. Godt vindblæste kom vi tilbage og fandt de to andre. Så tilbage til byen og få lidt aftensmad og hjem i seng.

image

Share

Den fængslende by

Sisse San Francisco, Uncategorized, USA, USA Vestkyst

Næste dag ville vi undersøge, om det var muligt at komme ud og se Alcatraz, selvom der var udsolgt på hjemmesiden. Det var det desværre ikke (så husk nu at bestille hjemmefra ik’). Efter skuffelsen havde lagt sig, brugte vi en del timer på havnen. Blandt andet så vi den gamle færgehavnsbygning som nu huser, virkelig lækre specialbutikker og det lokale grøntsagsmarked. Vi var også forbi søløverne igen og fandt en lille udstilling om søløver, hvor man kunne røre forskellige skind og se et skelet fra de store dyr. Vi var heldige at komme lige forbi et trylleshow, hvor både Valdemar og Ludvig fik lov til at deltage.

image

image

Sidst på eftermiddagen tog vi en sejltur ud under Golden gate bridge og rundt om Alcatraz. Det var en isnende kold tur, men fantastisk at se den flotte røde bro fra vandsiden. Da vi kom i land, så vi de gamle sporvogne (turistfælderne) gik fra havnen, så det skulle prøves og vi tog en ind til Union square. Ret fin tur op og ned af de stejle bakker. Jeg havde dog godt kunne nøjes med de andre (også af ældre dato) sporvogne som kører til normal pris, men sjovt var det.

image

Share

Ikke farvel, men på gensyn

Sisse Uncategorized, USA, USA Vestkyst

Efter 2 overnatninger på French Camp, hvor vi skulle pakke alle vores ting i autocamperen sammen, samt holde Kaspers 34 års fødselsdag. Skulle vi aflevere vores meget værdsætte autocamper. Vi har alle 5 nydt friheden og trygheden ved at køre rundt med vores hus på ryggen. Men afleveres skulle den. Og det blev den. Men også med besked om at det ikke er sidste gang at vi har kørt rundt i en Cruise America bil….

image

Efter afleveringen tog vi toget mod San Francisco og tjekkede ind på vores hostel, som lå på hjørnet af Columbus og Kearny Street. Fint hostel og med gåafstand til både havn og centrum. Efter et par timers hvil på værelset gik vi en aftentur ned på pier 39 og blev begejstrede for alle de store søløver som har indtaget molen, fantastisk at se så store dyr i den frie natur. På turen tilbage kunne vi nyde de livlige gader, hvor stemningen var i top.

image

Share