Rejsefodspor

Onsdag ville farmor gerne have os alle med ud og se en indisk skole, så vi kunne opleve hvordan den slags foregår lokalt. Samme formiddag ville Sisse og jeg egentlig gerne have haft drengene med på en tur i junglen, inde i Periyar Tiger Reserve – national park, men da det viste sig at børn ikke havde adgang til parken til fods, måtte vi ændre planerne. Argumentet på det officielle national park kontor var, at børn, under 14 år, ikke selv kunne løbe væk fra de vilde dyr. Derfor tog farmor og Poul alle drengene med i skole, mens Sisse og jeg fik grønt lys til at tage på tur i junglen for os selv, for vi mente jo nok vi kunne løbe fra de fleste dyr.

Aftenen inden fik Sisse bestilt den sidste ledige vandretur til os (turene er meget eftertragtet i højsæsonen og hurtigt udsolgt), via en hjælpsom receptionist. Om morgenen blev vi samlet op på hotellet, af en agent, i en lille tuk tuk, som fragtede os hen til parkens indgang for vandreture. Her fik vi tildelt en vældig flink statsansat guide, hvilket var påkrævet, da ingen turister må vandre alene i det 7777kvm2 store tiger reservat. Efter at have udfyldt de obligatoriske “at your own risk” formularer, gik turen ud i junglen.

Vores guide var en meget lille og ret ung mand, som formentlig nemt kunne stikke af fra os, hvis faren blev for stor. Vi startede turen med at se vandbøfler og dernæst sorte aber med haler, der kunne blive op til 2 m lange, i følge vores guide. Lidt længere inde lå der en lille flok indiske bison okser og sov imellem træerne. Fuglelivet var rigt og flere steder så vi blå Fischer King fugle. Selve junglen var ikke helt som vi havde forestillet os. Den var knap så filmisk jungleagtig, men mere som en knas tør skov. Hvis det ikke havde været for sporadiske lianer, gigantiske bambus klynger, bjergkuperede terræn og selvfølgelig det lidt anderledes dyreliv, kunne det have lignet Jægerspris skoven.

Pludselig stoppede guiden op fordi han kunne lugte elefanter. Han virkede lidt nervøs og skiftede sti i ny retning. Han fortalte at det var ret sjældent man så vilde elefanter og hvis man gjorde var det med at holde sig på afstand, da de kunne være farlige. Vi troede derefter at han ledte os væk fra elefanterne, men det viste sig hurtigt at han prøvede at spore dem. Han vidste os elefantlorte og “klø” træer og store fodspor, som vi ikke selv ville have opdaget. Han så også en slange på vejen, som vi heldigvis ikke nåede at se før den var væk. Lidt længere fremme bad han os om at stå helt mussestille og så smuttede han ellers fra os. Han kom til syne ud af noget buskads og vinkede os forsigtigt frem, mens han gjorde tegn til at vi skulle være stille. Derinde imellem skoven var tre voksne og en babyelefant igang med at æde sig igennem træerne. Vi gik lidt rundt om dem på sikker og afstand og så dem fra alle sider. Til sidst kom en elefant-mor med sin baby-elefant helt ud fra træerne og krydsede en åben lysning, alt imens vi gemte os bag nogle træer. Det var et helt fantastisk og enestående syn, som vi nok aldrig glemmer.

Høje fra vores oplevelse vandrede vi tilbage igennem junglen. Undervejs prøvede jeg at lokke vores guide til at spore en tiger, som det næste, men den sag mente han var tæt på umulig. Reservatet var hjemsted for blot 47 tigere og i de tre år han havde været guide havde han kun set en eneste, på trods af mere end 1000 ture derud. Tilbage ved indgangen havde vi bortlagt ca. 10 km’s bakkede indisk jungle og var nu alligevel ok med at det ikke blev til tiger observation i denne omgang.

Efter elefantoplevelsen og efter drengene begejstret havde fortalt os om deres tur til den lokale skole skulle vi ud og se 2 danseshows. Det første var en slags kampdans, som til Ludvigs store glæde både havde spyd, sværd og ild. Det andet var en traditionel dans med kostumer og fortællinger. Begge dele var meget spændende at se.

Et must for mig, personligt, i Indien, har været at prøve behandlingsformen Ayurveda. Ayurveda er en old gammel indisk lægekunst, som omfatter behandling af hele kroppen, blandt andet ved hjælp af olier, urter og forskellige former for massage. Egentlig ved jeg ikke så meget om det, andet end at det er meget anerkendt i Indien.

Vores chauffør-guide havde anbefalet os et sted i turistbyen Kumily, tæt ved nationalparken Periyar, som jo så måtte prøves. Han havde ikke selv prøvet stedet, men anbefalede det ud fra sine tidligere kunders tilbagemeldinger (ønsker aldrig at møde de kunder). Stedet hed Aaramam og lå lige overfor vores hotel, Treetop Hotel.

Mine alarmklokker burde nok have ringet, da jeg blev slæbt ned i en mørk kælder, af en stor indisk mand, i bar overkrop. Da vi kom ind i rummet låste han døren og bad mig smide alt tøjet. Bagfra bandt han en snor om livet på mig og hang et stykke langt papir, som mindede om toiletpapir, fast på snoren. Det skulle så udgøre et par underhylere. Han bad mig ligge mig op på briksen og med det samme jeg havde lagt mig, fjernede han mine nye papirs underdrenge igen, hvilket føltes lidt underligt. Min krop blev nu smurt ind i et tykt lag olie fra top til tå og jeg mistænker ham stadig for, at forsøge at hælde lidt ekstra ned imellem mine balder og forsøge at stoppe det ind med fingeren. Han begynde at massere hele min overkrop med meget hurtige og hårde bevægelser, på tværs af rygraden og uden nogen form for føling med mit velvære.

Mandens engelsk var meget begrænset og flere gange undervejs spurgte han: “good feeling or no feeling”? Jeg svarede hurtigt hver gang “no feeling” imens jeg var tæt på gråd og desperat tænkte, at der måtte være flere svarmuligheder. Han vendte mig om på ryggen og begyndte med lange hårde og hurtige bevægelser, at køre sin hånd opad indersiden af mit ben. Startende fra anklen og afsluttende med et hårdt klask på undersiden af mine testikler, i alt for mange gentagelser, samtidig med at jeg skreg “no feeling, no feeling” uden succes. Bagefter skulle det andet ben også have en tur og selvom jeg havde lært rutinen fra seancen med mit højre ben var fornøjelsen ikke steget på venstre side.

Han forsøgte at tørre det værste olie af mig med en klud, mens jeg hurtigt klædte mig på igen og skyndte mig ud af døren og op i lyset igen. Bagefter følte jeg mig en smule brugt. Jeg tog et langt bad, tilbage på hotellet, for at forsøge at glemme den traumatiske oplevelse og for at få olien ud af sprækken. Olie i min stjerne giver altså nul stjerner i anmeldelsen.

Vi skulle mødes med vores chauffør kl. 6.30 fordi vi skulle på bådtur i nationalparken. Vi skulle noget tidligere op end vi var vandt til på denne tur. Mens vi børstede tænder gik strømmen og der blev helt mørkt, så da jeg skulle have tandpasta på fik jeg valgt den indiske barbercreme. Det kan Ikke anbefales. Men jeg vågnede da;).
Turen er tidligt på dagen, da det er der dyrene går til floden for at drikke vand. Det var regnvejr og diset, og meget meget smukt. Selvom der havde været tvivl om vi overhoved kunne komme med på turen pga. for få både, så fik vi de bedste pladser på forreste række. Vi var heldige både at se bisoner, hjorte og vildsvin samt et utal af forskellige fugle. Under turen stoppede regnen, og solen brød gennem skyerne flere gange. Vi så også nogle aber i trætoppene på vejen til og fra båden. Et par bøfler fik vi også set mellem træerne da vi kørte ud af parken.

Efter besøget kom vi tilbage på hotellet, hvor de havde været søde at forlænge morgenmaden med en halv time, spiste vi i restauranten.
Vi havde aftalt at vi efter morgenmaden skulle ud og se en af de mange krydderifarme i området. Vores chauffør kørte os lige til indgangen, hvor vi blev budt velkommen af en rigtig flink guide. Han viste os rundt i hele parken og fortalte kort om alle planterne, og lod os smage og dufte os gennem hel krydderihylden. Vi så kardemomme, hvor 70% kommer fra syd Indien. Peberkorn, hvor både hvid, grøn og sort peber er fra samme korn. Nelliker, anis, chili, papaja, bananer, ananas, kanel, curry-leaves, stevia, sukkerrør, avokado, muskatnødder og meget mere. Det var helt fantastisk. Vi var også heldige at se en ugle. Det var rigtig skønt, og alle, selv drengene var frisk på at smage og dufte.

Da Kasper kom tilbage gik Valdemar, Kasper og jeg en tur ned i den lille by. Jeg ville gerne have billetter til en gåtur i nationalparken, men det var nemmere sagt en gjort. Der var nemlig kun onlinebilletter tilbage, men internettet virker ikke, så det var svært. Jeg ville også gerne have drengene med, men det kunne slet ikke lade sig gøre. Vi snakkede med personalet på hotellet og de ville prøve at hjælpe. Efter aftensmaden på hotellet kom receptionisten og sagde at de havde fundet en guide til kl. 11. Men vi skulle betale for 4 personer. Det ville vi gerne. Aftalen blev at de købte billetter og indgang til parken for os også blev vi hentet på hotellet kl. 10.30. Desværre blev den tur, som Helle havde arrangeret, til en lokal skole flyttet til kl. 11, så den måtte vi gå glip af.

Read more