Vikinger og naturens kræfter

Vi skulle ud og se nogle af Islands mest besøgte turistattraktioner nemlig Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Thingvellir er grundstedet for Islands parlament, og der hvor man i år 930 samledes for at lave love og løse stridigheder. Det er også et af stederne hvor kontinentalpladerne for Nordamerika og Europa støder sammen, hvilket har skabt en smuk natur. Vi gik på den anbefalede rute gennem landskabet og nød det Islandske vejr, som er virkelig foranderligt. Det passer meget godt når de siger “træt af vejret? så bare vent 5 minutter” vi nåede både storm, regn, tørvejr, hagl og solskin på vores lille gåtur. Efter at have følt vikingernes tilstedeværelse på Þingvellir, så skulle vi mod Geysir.

image

Først måtte vi dog lige fylde depoterne op med lækker Islandsk fåresuppe. Vi gik gennem det specielle landskab, hvor jordens farver er meget orangerøde, og dampene fra det løbende varme vand få det hele til at se eventyragtigt ud. Der var flere kogende vandhuller, som sprøjtede og spruttede. Det mest fantastiske var selvfølgelig Strokkur. Den gejser som springer hvert 5-10 minut. Helt op til 20 meter op i luften. Vildt at se. Den “ægte” gejser, Geysir, som har lagt navn til fænomenet er desværre ikke aktiv for tiden, men Strokkur var nu også fantastisk nok.

image image image

Drengene og mig gik så videre op på nogle høje stejle bakker for at nyde udsigten endnu mere, mens vi satte Kasper til at tege de helt rigtige billeder af det springende kogende vand. Vi var ikke helt færdige med vand, heldigvis, for turen gik nu til Gullfoss, som er et fantastisk smukt vandfald, som leder virkelig meget vand gennem sig. 100 kubikmeter pr sekundt på det todelte 32 meter store fald. Det var vildt og brusende og meget vådt. Både fra vandfaldet og fra oven, men det gjorde nu ikke oplevelsen mindre. Efter at have beundret endnu et af naturens vidundere tog vi hjem til vores dejlige lejlighed.

image

 

image

Share

Når det aldrig rigtig bliver nat

image

Det var en hård overgang fra New York til Island. Alle tre drenge fik sovet imellem en smule, dog ikke tilnærmelsesvis nok, på den fem timer lange flyvetur, mens Sisse og jeg ikke fik lukket et øje. Vores hjerner var indstillet på “tidlig nat”, da vi ankom søndag morgen til Keflavik lufthavn. På under et kvarter var vi faktisk ude af den lille internationale lufthavn med kufferter og det hele, så det var nok ny rekord. Thrifty, vores biludlejningsselskab, hentede os ved udgangen og kørte os de 200-300 meter hen til deres kontor, hvor vi fik udleveret bilen. En lille kompakt, men spritny Mazda med automatgear og væsentlig mindre benplads på bagsædet til vores langbenet unger, end de store biler de havde været vant til i USA.

Det tog os en lille times kørsel at køre til Reykjavik og finde det sted vi skulle bo den næste uges tid. Sisse havde fundet en skøn, nyrenoveret lejlighed i underetagen på et stort hus beliggende meget centralt på Tjarnargata, med under 10 minutters gang til alt i den lille hovedstad. Tjarnargata ligger ned til en lille sø med masser af ænder og lidt svaner og for enden af vejen ligger et arkitektonisk top moderne rådhus. Det meste af søndagen sov vi på skift på grund af den hårde omstilling med jetlag til følge. Om eftermiddagen gik jeg en tur ned i byen med Valdemar. Bagefter tog Sisse ned i byen med Ludvig. Det var så den dag…

Om mandagen var vi stadig lidt forfulgt af jetlag og det havde ikke hjulpet at det kun er en lille smule dunkeltmørkt i Reykjavik imellem 00.00 og 02.00 om natten på denne årstid. Sisse tog drengene med på hvalmuseum i Reykjavik om formiddagen, mens jeg stadig sundede mig. Hvalmuseet havde mange store flotte hvalskiletter i fuld størrelse, men Sisse havde savnet at kunne røre ved nogle knogler og mere lidt interaktivitet.

Efter museums besøg kom de hjem og hentede mig og sammen tog vi ud til en af de mange geotermiske pools på Island. I Reykjavik fungere det ligesom at gå i svømmehallen. Det er badeanstalter der er lavet som almindelige udendørs svimmingpool’s, men hvor de bruger vandet direkte fra undergrunden, som er naturligt opvarmet fra vulkanisk aktivitet. Islændinge bruger det selv rigtig meget og tror på at det er en del af at holde et sundt liv, at gå jævnligt i geotermiske bade. Mange mener også at badene har helende effekt overfor for eksempel psoriasis på grund af de mange naturlige mineraler i vandet. Om ikke andet var det ihvertfald dejligt at sidde i de op til 40 graders varme bade, med en lufttemperatur på lidt under 5 grader med skiftende regn og ophør.

Til sidst tog vi en god lang gåtur rundt i byen, som er fyldt med lækre butikker med kvalitetsvarer. Alt kan fås i uld og det bugner med vejrpraktiske og stilfulde designs “Made in Iceland” og priserne er også herefter. Til gengæld er det muligt at få refunderet 14% tax på handler over x-antal kroner – også for danskere! Vi endte oppe ved Islands største kirke, Hallgrímskirkja, som ligger midt i Reykjavik. Dens særprægede arkitektur er inspireret af fjelde, gletsjere, gejsere og store vidder. Byggeriet blev påbegyndt i 1943, men stod først helt færdig i 1986. Vi tog elevatoren op i toppen af det 74 meter høje kirketårn, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt ud over byen, fjorden og bjergene i baggrunden. Da det jo ikke rigtigt bliver mørkt havde vi glemt at holde øje med klokken, som nu var blevet 21.00. Derfor skyndte vi os hjem i seng for at gøre et forsøg på at få vendt vores jetlag.

Share

Frihed og statsborgerskab

Så skulle vi endelig ud og se Frihedsgudinden. Vi tog turen igen ned til færgen, og kunne komme med nærmest med det samme. Det var en flot tur med udsigt til både Manhatten og den 93 meter høje statue. På øen kunne man gå rundt og nyde udsigten inden færgen sejlede os videre til Ellis Island. På vejen til øen følte vi os nærmest som immigranter da turistfærgerne er proppede til bristepunktet. Bygningerne var nyrestaurerede og meget smukke, og der var forskellige udstillinger i dem. Det var dog ikke helt som jeg havde håbet på, jeg savnede lidt at få den personlige historie fortalt. Vi spiste frokost derude og hele kantinen var restaureret så den fremstod som i gamle dage, det var meget sjovt.

image image image

 

Luftrummet over Manhatten er også hele tiden i fuld vigør. Helikoptere i mange udforminger og flyvere kappes nærmest pm pladsen, men idag blev vi alligevel overraskede da 7 mega hurtige fly fløj over os flere gange. Det var ret larmende og vildt på samme tid.

image

Efter turen tilbage til Battery Park tog vi på Belive it or not, hvilket var et af Ludvigs ønsker. Det var sjovt, men nok mest for børnene. Dog var der en laserbane, hvor man skulle komme forbi laserstrålerne i bedste Mission Imposseble stil. Det syntes alle 3 drenge var et stort hit. Efter museumsbesøget spiste vi ved siden af på 42. St. Og tog bussen hjem fra Manhatten en sidste gang.

 

image

Share

Kongen af Queens

LET’S GO METS! LET’S GO METS! LET’S GO METS!

image

For en gangs skyld havde vi været forud i programmet og bestilt billetter til en baseball kamp i New York. Det mest kendte team i USA/(verden), New York Yankees, spillede kun på udebane i den uge vi gæstede byen, men heldigvis var der billetter til New York Mets. Mets spiller også i den bedste række, MLB (Major League Baseball), og ligger p.t. nummer ét i deres pulje. Holdet vandt World Series tilbage i 2006. De holder til på stadionet, Citi Field, som ligger i Queens delen af New York. Citi Field er et nyere stadion bygget i 2009, som kan rumme op til 42.000 tilskuere. Det kostede små 850 millioner dollars at opføre…

Vi havde været heldige at få billetter til en kamp som blev spillet allerede kl.13 en torsdag eftermiddag. Jeg tænkte at det kun kan være byer på størrelse med New York, som regner med at kunne sælge så mange billetter på en for os almindelig hverdags eftermiddag. Det viste sig dog at være et sær arrangement, som havde givet adgang til adskillige skoleklasser fra lokale middle schools. Der var heldigvis også et pænt stort fremmøde af “almindelige fans” og jeg vil tro at stadion var halv fyldt, så der var god stemning.

Med til at løfte stemningen var to kæmpe tv skærme, hvor der foregik forskellige konkurrencer med publikum når der var spilstop. Desuden havde de et “Noisymeter”, som skulle få publikum til at larme så meget som muligt. Et andet sjovt indslag var “Kissing Camera”, der zoomede ind på forskellige par på tilskuerrækkerne, som så skulle kysse til offentlig skue. Sidst men ikke mindst dukkede skuespilleren Kevin James op på skærmene (ham der spiller Doug i Kongen af Queens) og fik publikum til at råbe LET’S GO METS!

Sidst jeg så en baseball kamp var på Crestview High School i 1998, så jeg skulle lige bruge lidt tid på at opfriske reglerne, før jeg prøvede at viderformidle min fortolkning af de avanceret rundbold regler til Valdemar. Sisse var så heldig at sidde ved siden af nogen ældre mennesker, som var ægte fans og som kunne forklare hende de overordnede regler, som hun forsøgte at forklare Konrad, mens Ludvig bare råbte LET’S GO METS, som en ægte fan! Mets vandt 5-0 på hjemmebane og vi havde en helt igennem fantastisk oplevelse. Det er ikke sidste gang vi har set professionelt sport i USA.

 

Share

På toppen af Manhatten, næsten.

Onsdag var det planen at vi skulle ud og se Frihedsgudinden og Ellis Island, men da vi kom ned til Battery Park på den sydligste del af Manhatten var køen over 1 time lang. Så vi tog en hurtig beslutning og købte billetter til fredag istedet. Det betød så at turen skulle gå til Toppen af Empire State building istedet. Vi besluttede at gå turen op til 33. street og nyde det vi kom forbi. Vi kom gennem finansdistriktet, hvor vi så nogle af de ældre og meget storslåede bygninger stående ved siden af de nyere med skinnende glasfacader. Et område hvor jakkesæt bevæger sig nærmest i løb, og hvor turisterne er ved at falde over hinanden for at få det helt rigtige billede af Wall st. skiltet. Vi så også Stock Exchange, vil dog sige at børskrak er relativt svært at forklare en nysgerrig 6 årig.

image
Efter en god frokost gik vi videre op af Broardway, indtil vi drejede ned på de smallere gader gennem det hipsterprægede Soho. Derefter kom vi gennem Washington square park, hvor der virkelig var mange mennesker. En masse unge nyudsprungne graduets, som gik rundt med deres lillae kåber, hatte og eksamensbeviser. Et udendørs lille band som spillede jazz for en skilling. Et yogahold som var ved at optage noget video, et tv-program som skulle optages, modeller som skiftede tøj mellem fotografens jagt på det helt rigtige billede og meget mere. Det er så vildt med alle de forskellige mennesker og aktiviteter som hele tiden er i gang. Vi var også en tur på 5th ave, hvor de store butikker og bygninger slås om pladsen. Vi var dog kun i LEGO butikken, hvilket også var sjovt, da de havde lavet legofigurer fra de forskellige tidsaldre på 5th avenue.

image image image image image image
Til sidst kom vi til målet. Empire State building, den 381 meter (443 meter med spir) høje bygning, som af flere omgange har været den højest bygning i byen, men som nu er overgået af One World Trade center. Jeg kan desværre ikke berette om udsigten, da jeg så mit snit til at lade drengene og Kasper gå derop alene, så jeg kunne gå på MOMA, men de var vældigt begejstrede da de kom ned. (MOMA var desværre lukket da jeg kom var så lidt træls;)). Efter turen i højderne spiste vi aftensmad og tog hjem, godt trætte i både ben og hoveder.

image

Share

Fra en nyskabelse til en anden.

Vi var ikke helt færdige med Central Park, så da vi var færdige med morgenmaden tog vi igen hen til parken. Denne gang ville vi ofre nogle penge og se den fra en hestevogn. Det var virkelig hyggeligt at blive kørt rundt på den måde. Kusken var også sød til at fortælle om hvilke kendte der boede i området, og hvornår de forskellige karruseller mm. var blevet lavet i parken.

image

Efter turen sendte jeg drengene på legepladsen sammen med Kasper, og gik så ned og købte noget frokost, som vi kunne nyde på legepladsen. Imens hoppede ungerne rundt og øvede parkour, de var blevet meget inspirerede af nogle unge mænd, som var ret gode til parkour, dagen før. Efter et par timer i parken tog vi metroen over til Brooklyn. Det havde været et stort ønske for os alle at gå over verdens første hængebro. Det var virkelig også en fin oplevelse. Broen går fra Brooklyn til Manhatten, så man har en fantastisk udsigt over New Yorks skyline mens man går på gang/cykel- stien som er let forhøjet over kørebanen på midten af broen.

image

Efter turen havde vi stadig mod på lidt flere oplevelser og gik derfor videre ned mod mindesmærket for World Trade Center. Vi ville selvfølgelig beundre det nye flotte bygningsværk, One World Trade Center eller Freedom tower, som det tidligere blev kaldt, på 1776 fod på tætteste hold. Men også se de flotte mindesmærker som er lavet der hvor de tidligere tårne stod. Meget smukke og rørende, lavet i sort sten hvor alle navne på de dræbte fra terrorangrebene i 2001 og 1993 står på. Og vand der løber i etaper ned mod midten af de kvadratiske huller. Det gav anledning til nogle gode og svære snakke…

image

image

Efter besøget skulle vi hjemad. Jeg fik dog ledt os på en forkert station, så vi kom over til Jersy siden med tog istedet for bus, og endte derfor i Hoboken. Der spiste vi en let aftensmad på stationen inden vi fandt en bus til Weehawken.

Share

Sidste stop Broadway

image

Vi havde forventet at søndag trafikmæssigt ville en fornuftig dag at køre ind i New York på, men i virkeligheden er der nok ikke mange fornuftige dage at gøre det på! Vi kørte i ca. 4 timer fra Washington til den lejlighed vi havde lejet i Weehawken på New Jersey siden af New York. Det var rimelig nemt at finde og vi fik hurtigt læsset alt vores bagage af inden vi skulle videre. Den bil vi havde lejet i Fort Lauderdale og havde tilbagelagt knap 4000km i skulle nu afleveres på Broadway i New York.

Vi kørte under Lincoln tunnelen til Manhatten i meget tæt trafik. Selvom det hele virkede lidt kaotisk, så gik det faktisk nemt med at finde adressen på Broadway og inden vi havde set os om stod vi dér uden bil. Den flinke dame vi havde lejet lejligheden af havde nedskrevet til os hvilken bus vi skulle med tilbage og hvor vi kunne finde den, så det gik også ganske smertefrit.

Lejligheden vi havde lejet for hele ugen viste sig at være underetagen af et hus på Oak Street i et hyggeligt lille kvarter. Familien vi havde lejet stedet af boede selv på overetagen, men havde egentlig solgt ejendommen og ventede bare på at flytte ud og skifte adressen ud med en på Manhatten. Mens huset havde været til salg havde de lejet underetagen ud til turister, men nu skulle vi være nogle af de sidste i rækken. Oak Street endte ud mod øst med udsigt ud til Empire State Building og Manhatten.

Næste morgen tog vi bussen tilbage under Lincoln tunnelen til Manhatten og stod af på den store 3 etagers busterminal Port Authority på 42nd Street. Herfra gik vi hen ad 42nd Street og op af 7th Street, som begge var meget levende gader med mange lysreklamer og et mylder af mennesker. Lidt oppe ad 7th Street fandt vi Times Square som er et stort virvar af blinkende lysreklamer på kæmpe skærme der bare kører 24/7. Det er herfra vi ofte har set tv billeder fra nytårs aften, hvor gaderne er proppet og humøret højt når der tælles ned til det nye år.

Drengene ville gerne en tur i Disney Store, så det gjorde vi. Bagefter var vi nemme at overtale til en tur i den 3 etagers store M&M’s butik..! Vi fortsatte opad 7th Street og fandt en lille New Yorker Deli’ med super lækker mad, hvor vi kunne få lidt frokost. Dejligt at udbudet i New York virker lidt friskere og sundere end resten af USA’s kan-ikke-kende-dem-fra-hinanden burger/fritter restauranter.

Mætte gik turen videre vi op til Central Park, som er den største park i New York. Imponerende at de i alle årene har været enige om at holde dette store område fra at blive bebygget med skyskrabere. I parken lod vi drengene lege på en stor legeplads der lå lige op ad nogle store klipper, som de selvfølgelig hellere ville klatre på end legestativerne. Efter legeplads/klipper gik vi en tur op igennem parken først til en mindre sø, passerede derefter området Strawberry Fields med John Lennon’s mindesmærke, Imagine, og fortsatte nordpå til den store sø i midten af parken. Central Park er en rigtig fin, velholdt og stor grøn plet i hjertet af Manhatten, som New York’erne er meget glade for. Eneste minus efter min mening er en konstant svag baggrundsstøj fra byens liv. Til sidst gik vi ud af parken og tog metroen tilbage til busterminalen, hvor vi spiste på endnu en New Yorker Deli’ inden vi tog bussen retur til Weehawken, New Jersey.

Share

Mer’ Smithsonian

image

Sisse kunne nok have brugt en hel uge på at besøge alle Smithsonian museerne rundt om Washington DC’s museums park, National Mall, men det ville nok være lige i overkanten for resten af flokken. Jeg hælder mest til de historiske museer, da jeg ikke kan tåle for meget kunst ad gangen. Drengene havde ytret ønske om at besøge rum- og luftfarts museet (National Space and Flight Museum), så det måtte blive det sidste i denne omgang på vores tredje og sidste dag i Washington DC.

Vi parkerede igen i Reagan bygningen på grund af den centrale beliggenhed. Inden museum havde vi aftalt lige at slå et smut ned forbi Capitol, som er USA’s regeringsbygning. På vejen derned gik vi igennem en lille kunstpark, som selvfølgelig lå ud til National Mall! Få men store lækre kunstværker fra det 20. århundrede prydede parken og i midten af det hele var der et stort springvand. Efter en god gåtur i varmen nåede vi Capitol. En typisk storslået amerikansk, men flot bygning, med romerske søjler som går igen på mange af deres pompøse bygninger. Kuplen var desværre under renovering, men man kunne sagtens få den storslåede fornemmelse alligevel.

Rum- og luftfarts museet var som de andre stort og flot. Efter sikkerheds tjek trådte vi ind i en kæmpe hal med forskellige flyvemaskiner i fuld størrelse hængene ned fra loftet. Vi startede med at se en flot lavet udstilling om hangarskibe og krigsfly fra 2. verdenskrig. Derefter fandt vi en sjov or informativ røre/gøre udstilling om hvordan man flyver. Drengene lærte blandt andet en masse om tyngdekraften og Isac Newton, som fik et æble i knolden! Bagefter kom de ind i en rumraket og en lidt tør udstilling om navigation.

Efter museet var det tid til lidt aftensmad i foodcourt under Reagan bygningen. Planen var at vi efter aftensmaden skulle ud og se det hvide hus på tæt hold, som afslutning på vores Washington DC tur. Men mens vi spiste var regnen brudt ud. Derfor tog vi istedet bilen for at køre tættere på for at parkere, men da vi var kommet helt derhen stod sluserne fra oven helt åbne! Da regnen var lige i overkanten voldsom valgte vi at blive i bilen og køre lidt rundt om bygningen. Vi fik set den både fra for- og bagsiden i silende regn, men desværre var der intet glimt af Obama.

Share

Gratis er godt

Tilbage fra før Ludvig’s fødselsdag havde han ønsket sig en tur i zoo, men det havde ikke været muligt de steder vi havde været på vores vej opad østkysten. Oprindeligt var planen også at gemme vores sidste zoo tur på rejsen til den i Central Park i New York, (for det var jo dér dyrene fra Madagascar boede), men da vi fandt ud af at Washington DC’s zoo var gratis slog vi til.

Som alle de andre steder vi havde besøgt under Smithsonian, så var denne zoo også ret pæn og velholdt og lå i et lækkert grønt og kuperet område. Den indeholdte alle de dyr man forventer af de store zoologiske haver, som løver, tigre, elefanter og så videre. Vi var heldige at se en ret aktiv tiger, som tog sig en velfortjent dukkert i forårsvarmen i det kolde vand.

Det store trækplaster var to søde pandabjørne, men der var også et ret aktuelt område med amerikanske dyr, som blandt andet husede bisoner og den amerikanske ørn. I det tropiske hus blev vi overrasket over nogle store lyserøde fugle, som pludselig kom flyvende ned ovenfra for at drikke vand. En sjov og anderledes detalje var en glaslabyrint af tunneler til muldvarper, hvor man kunne følge de små blinde væsener kravle over og under hinanden for at nå deres gøremål i de forskellige korridorer. Skøre dyr!

Share