I formiddags sendte vi Sisse på Thai madlavnings kursus, mens vi drenge hyggede ved poolen. Sisse havde skaffet nogle brochure på madlavningskurser i nærheden, men da de var lidt dyre besluttede hun at spørge vores meget hjælpsomme hotel manager til råds. Resultatet blev et kursus, kun for Sisse, midt i den åbne restaurant på vores eget resort. To klapborde, to gasblus, friske råvarer og hjælpsomme thai kokkedamer er alt hvad der skal til!
Koncentrationen var høj og personaletilslutningen stor, til tider var der helt op til fem thailandske madlavningsundervisere på en gang! Menuen stod på Pat Thai, som er en nudelret med grøntsager, og en glasnudelsuppe, og så en ret med stegte ris og kylling i ananas.
Vi drenge fik lov at smage alle de dejlige retter. Der var bred enighed om favoritten, som helt klart var ris og kylling i ananas, mens nudelsuppen kom på andenpladsen og Pad Thai på tredjepladsen. Nu håber vi bare hun kan huske det til vi kommer hjem, for så er vi klar på en gentagelse!
Valdemar har stået for fotograferingen af dagens begivenheder.
Sidste onsdag (d.18/2) ankom vi til øen Koh Lanta, efter en forhåndsbooket sejltur med passagerfærge, på ca. 2 timer, som udgik fra Krabi havn. Vi var fulde af forventning til den valgte destination, da vi (Sisse og jeg), hele tiden havde drømt om at komme ud på en ø, hvor der var fred og ro og mulighed for ren afslapning. Hjemmefra havde mine tanker ledt mig hen på en næsten øde ø, hvor vi skulle sove på bambus måtter direkte på stranden. Mine romantiserede tanker om det primitive liv ville det dog anderledes i virkeligheden, efter at have taget slanger, øgler, kryb og insekter med i overvejelserne. Jeg må nok indrømme at min søspejderkone ikke er nær så sart som mig, hvad angår insekter og diverse. Efter megen søgen på nettet faldt valget på den familie venlige Koh Lanta.
Dream Resort – Long Beach
Da vi ankom til Koh Lanta ved 14-tiden havde vi for første gang på vores rejse ikke forudbestilt overnatning, men satsede derimod på at finde noget i løbet af eftermiddagen. På havnen blev vi mødt af en taxachauffør som lovede at køre os rundt på øen for at finde overnatning for 200bath og vi slog til. Han viste os flere steder hvor der var fuldt booket inden vi havnede på et resort på Long Beach, hvor han tilfældigvis selv arbejdede…! På trods af følelsen af være blevet hustlet besluttede vi at tage en enkelt overnatning på Long Beach Dream Resort for ikke at bruge resten af eftermiddagen på hoteljagt med trætte børn. Long Beach er en utrolig smuk hvid sandstrand, som er fyldt med klipperev imellem sandet og havet. Klipperevene bliver dækket ved højvande, hvorefter det er fantastisk til at snorkle rundt i. Mit bud er at forskellen på høj og lavvande er en tre-fire meter. Long Beach er præget af rastafarifarvede barer med en stemning af Bob Marley møder Bob Dylan.
Banana Beach Resort – Klong Dao Beach
Dagen efter flyttede vi til Banana Beach Resort ved Klong Dao Beach, som er en sandstrand med lidt færre klipper, end på Long Beach. Vi havde fundet det på nettet, men istedet for at booke det online tog jeg en tur der hen for at se det først. Det viste sig at være et rigtigt fint sted til os og samtidig fik jeg mulighed for at forhandle prisen en smule ned når jeg mødte frem personligt. Faktisk er her så dejligt på Banana Beach Resort på Koh Lanta, at vi er blevet hængende i en uges tid indtil videre og har planlagt, at blive hængende en uges tid mere inden vi returnerer til Bangkok. Vejret, stranden og resortet er perfekt til os til afslapning og vi nærmer os selv en mental tilstand af ø tid, hvor de største beslutninger i løbet af dagen gælder valget mellem at bade i pool eller bade på stranden!?
Lidt om Koh Lanta
Koh Lanta ligger i Krabi provinsen og består af to store øer, en nord ø – Noi Lanta og en syd ø – Yai Lanta. De to øer er forbundet af en bilfærge og nordøen er videre forbundet til fastlandet med en bilfærge. Der bygges på højtryk på en bro imellem de to øer. Umiddelbart foregår der ikke det store på nordøen, hvorimod sydøen er fyldt med dejlige sandstrande og resorts og bungalows i alle prisklasser. De fleste ligger direkte ned til vandet. Derudover er der tonsvis af spisesteder, karaokebarer, minimarkeder og turisthenvendte småbutikker med diverse badeudstyr. De fleste af butikkerne er koncentreret i hovedbyen Sala Dan på nordspidsen af sydøen, hvilket er med til at gøre resten af øen til et meget fredsommeligt sted. Selv i Sala Dan fornemmer man en mere afslappet og rolig tilgang til det hele i modsætning til fastlandets Ao Nang. Der er Thai tid, hvor hver ting er til sin tid, og så er der ø tid, som lige er rykket et ekstra gear ned i tempo.
På den sydlige del af sydøen ligger en nationalpark. Kun en vej går rundt om hele øen og et par steder går der veje på tværs af øen. På wikipedia beskrives sydøen som værende ca. 30km lang og 10km bred, mens de fleste tuk tuk chauffører vil hævde at den nærmere er 50km i længderetningen, når der skal forhandles priser! Dejlig rolig ø, hvor man bare kan bade, snorkle, bade og bade igen og komme helt ned i tempo – nøjagtigt som vi har brug for alle fem. Der er en stor koncentration af svenske turister, men de er nu også ganske behagelige turistfeller i forhold til så mange andre folkefærd man kunne være havnet sammen med, (som eksempelvis brokkende danskere:-)). Der er også en svensk skole og et supermarked som forhandler svenske varer.
Vi kørte i tuk tuk ned til nogle elefanter, som vi fodrede med bananer og bambus. Der efter red vi på elefanterne, ned til en kæmpe stor flod med meget strøm i, og den flod skulle vi river rafte i, det var helt vildt sjovt fordi vi sejlede hele tiden ind i en sten eller ned af et lille vandfald.
Da vi kom lidt længere ned af floden, blev vi sat af i en bambus tømmerflåde, den tømmerflåde sank en halv meter ned i vandet, og så blev vi bare endnu mere våde end vi var i forvejen.
Vi gik op og spiste lidt mad, maden var svær at spise for der var kun spisepinde, så alle de lokale grinede bare af os. Vi kørte videre ud til junglen og gik ind til et vandfald med indbygget vandrutchebane. Det var alt for i dag.
1237, det er så mange trappetrin der er op til Tiger Cave eller tigertemplet. Og vi havde glædet os rigtig meget til at bestige de mange trin for at få en fantastisk udsigt over Krabi provinsen. Vi kom afsted en dag senere end planlagt, da Ludvig lå med feber hele mandagen, og han selvfølgelig også ville med. Men tirsdag formiddag var vi klar. Vi købte ind til frokost i den nærmeste 7/11 og fandt en Tuk Tuk som ville køre os derud for 500 bath. Vi startede med at spise vores frokost, ret hurtigt, da der var flere vilde hunde som også gerne ville have lidt, og så var vi klar. Efter de første 50 trin begyndte aberne på bjerget at være ret nysgerrige, så vi puttede flasker og telefoner i tasken og gik videre. Efter 150 trin var aberne mere end nysgerrige, de ville gerne have fat i både snørebånd, kasketter, tørklæder og selv Ludvigs shorts ville de have fingre i. Det blev altså for meget for os alle sammen, så vi besluttede at gå ned igen. Ludvig kom på Kaspers arm og vi kom hurtigt ned igen. Skuffede over at vi ikke kom højere op var stemningen lidt træls. Efter vi havde sundet os lidt, gik vi rundt og så på de små tempeler som var for foden af bjergen. Vi fandt også en ny trappe, uden aber, som vi prøvede at gå op af. På den anden side af trappen åbenbarede sig en frodig jungle med kæmpe palmer, klippeskrænter og flotte blomster. Vi gik af stien som førte os hen forbi munkenes ydmyge boliger, små træhuse mindre en almindelige legehuse, bygget inde under klippevæggene, et stort marmorbelagt bedested med flotte buddhaer og videre til enorme grotter med drypstenshuler.
Meget eksotisk, smukt og tankevækkende. Det var dog ikke os alle der var lige trygge i den frie natur. Kasper fik vagt sin faderlige beskyttertrang, og gjorde os opmærksomme på de potentielle fare der lurer i den frie natur. Vi var do heldige og slap alle ud igen uden skrammer og med endnu en fantastisk oplevelse i sjælen.
Tilbage på hotellet gik de voksnes tid med at lægge planer for næste dag, hvor vi skulle videre. Vi blev enige om Koh Lanta. En stor familievenlig ø, hvor der både skulle være badevenlige strande, koral strande, regnskov, rigt dyreliv og en nationalpark. Vi er fulde af forventning….
Med fly fra Chiang Mai og via en mellemlanding i Bangkok landede vi fredag aften i Krabi lufthavn i det sydlige Thailand. Vi havde på forhånd booket en enkelt overnatning i den lille badeby Ao Nang, hvor Sisse’s kusine Celia bor og arbejder som guide.
I Krabi lufthavn viste det sig at videre transport med taxi var meget organiseret og der var fastpris aftaler på kørsel til alle byerne i området, hvilket var meget behageligt, i modsætning til f.eks. togstationen i Chiang Mai, hvor alle taxi chaufførerne stod på nakken af hinanden og råbte for kapre turisterne. Til gengæld var prisen muligvis højere end hvis der havde været konkurrence. Prisen var 600 bath til Ao Nang og vi kom rimelig hurtigt ind i en taxi med en chauffør, som også tilbagelagde den ca. 25km lange tur på en tid der mindede om et rekordforsøg.
Lykkelige over at have overlevet taxituren tjekkede vi ind på MDF Hostel, som bestod af nogle udefra fine små bungalows, der dog må siges at fremstå lidt pænere på booking.com end de reelt var indvendig i levende live. Vi vidste det af erfaring på forhånd, men det er altid rart at have styr på overnatning når man ankommer til et nyt sted med tre børn, efter mørkets frembrud.
Efter indtagelse af morgendagens morgenmad gik turen mod stranden, som vi havde læst skulle være en af de smukkeste i verden. Da det jo selvfølgelig er en smags sag om noget er det smukkeste i verden vil jeg ikke gøre mig til dommer overfor dette, men jeg må sige at stedet er utrolig smukt og paradis agtigt. Klart blåt hav med bred ren sandstrand med det fineste sand omgivet af palmetræer. Spændende og sjove klippeformationer popper op i horisonten og der er jungletræer opad klipperne. Næsten ingen bølger i det meget lune vand og drengene kommer hurtigt i vand til livet, men derefter kan de komme meget langt ud før det bliver dybere igen. Henad stranden ligger den ene longtailboat efter den anden og venter på at sejle turister ud til en af de omkring liggende øer. Der er væsentlig færre turister på stranden end jeg havde forventet (der er ellers proppet med dem i byen) og man er heldigvis fri for udlejningsområder af liggestole og parasoller, som fylder mange charter steder i Europa og efter min mening fratager lidt af charmen.
Imens drengene og jeg badede det meste af formiddagen gik Sisse på jagt efter nye overnatnings muligheder, (hvilket hun er blevet en rigtig haj til – forhandlede prisen og alt muligt!), og fandt et fremragende hotel, Nong Eed Resort, som vi indtil videre har booket til på onsdag og så må vi se om vi er klar til at tage videre derefter. Det er et stort familieværelse med eget bad og toilet i rigtig flot stand, som ligger lidt over budgetet, men det må hentes ind på maden. Prisniveauet er også lavere end forventet for et turistmål som dette og svarer nogenlunde overens med niveauet i Chiang Mai, som altså kun er en smule billigere.
Eftermiddagen stod ligeledes på badning ved stranden og man kunne se på vores drenge at det var tiltrængt afslapning efter de mange store oplevelser vi har haft igennem de sidste fjorten dage. Derfor står de næste par dage formentlig på samme opskrift.
Brumbasser jeg har sådan savnet jer. Jeg glæder mig til at komme hjem og fortælle jer hvordan det er at opleve verden. Jeg ville ønske at I alle sammen kunne komme her ud og besøge mig her i Chiang Mai.
Vi er flyttet 4 gange, og alle steder har der været meget, meget, meget dejlige. Men det her hotel er det bedste fordi der er pool og vi har to værelser som hænger sammen. Og 4 senge, så jeg sover på gulvet. Det er så skønt.
Igår var vi ude i junglen for at finde et vandfald. Vi gik op af en sti så vi nærmest kunne se hvor vandfaldet startede. Der var også aber der svingede sig fra gren til gren i træerne over vores hoveder. Vandet var koldt, men det var dejligt at skylle fødderne i. Junglen var oppe på et bjerg og vi skulle gå langt for at komme tilbage til vejen som førte ned til byen. Men heldigvis kom der en tuk tuk som kunne køre os tilbage til hotellet.
.
Jeg har sendt et postkort med et billede af en tuk tuk. Det får I nok en dag. Der findes forskellige tuk tukker nogen er store.
Vi har også været oppe på et tempel hvor der var god udsigt ud over byen. Der var store klokker man måtte bimle på. Der var også en kæmpe gong gong det kunne sige en meget høj lyd. Og den var meget god.
Jeg oplever meget spændende og jeg skriver igen en anden dag.
Om torsdagen blev vi henter på hotellet kl 8.15 for at tage på trekking. 1. stop var på en orkide/sommerfuglefarm, 20 minutter havde vi, til at få set de smukke store sommerfugle og de farvestrålende orkideer.
Så gik turen videre mod en elefanterne 45 minutters kørsel derfra, guiden spurgte fra start, om nogle havde problemer med transportsyge, så Konrad og jeg havde heldigvis taget pille, så turen var til at holde ud. Fremme på farmen, som bestod af 2 halvtaget til at skygge elefanterne og et meget interimistisk og faldefærdigt tårn til at bestige elefanterne fra, kunne man købe mad til at fodre elefanterne med. Drengene var vilde med at give dem bananer og bambusgrene. Det er en helt speciel følelse når en snabel snupper fast i hånden. Kasper og Valdemar var de første som blev sendt afsted, Kasper var lidt bekymrer, da der ikke umildbart fulgte en Mahout (elefantpasser) med, men han kom dog med den næste elefant. Os andre 3 sad på en elefant sammen. Det far en fantastisk tur, helt rolig gennem junglen og med udsigt over bjergene. Op og ned af bakker og helt ud til kanten af stierne. Virkelig smukt. Jeg er og bliver dybt imponeret over det kæmpemæssige dyr og dens evne til at begå sig i så ufremkommeligt terren, men også en stor fascination over Mahouttens, evne til at styre det enorme dyr med små simple kommandoer.
Fremme ved den næste lille landsby (3 bambus hytter og et par læskure) skulle vi ned mod floden. Guiden snuppede Ludvig på armen mens vi andre klatrede ned af den stejle skråning. Ved flodbredden blev vi mødt af et “bur” på en vejer som skulle fragte os over vandet, ret spøjs oplevelse.
På den anden side var gummibådene som vi skulle sejle ned af floden med. Vi blev alle udstyret med hjelme og svømmeveste ( dog ikke af danske standarter, så drengene fik skiftet veste et par gange før moderen var tilfreds med sikkerheden). Så en hurtig instruktion om hvordan man padler og hvad man skulle gøre når båden satte sig fast på stenene i vandet og så afsted. Det var en vildt sjov tur, hvor vi sejlede gennem brusende vandfald, sad fast mellem store sten og stødte sammen andre gummibåde. Ren action. Da floden blev rolig skiftede vi over til en bambus tømmerflåde, som vist ikke var lavet til store vesterlændinge som os, vi sad 10-15 cm under vandoverfladen det meste af turen, men det var dejligt at blive kølet ned. Da vi fik fast grund under fødderne igen stod frokosten serveret, lækker nudelret indpakket i palmeblad med ananas og vand som tilbehør. Selvom vi selv synes det går ret godt med at spise med pinde, fik vi baghjul de andre på turen som var fra Kina og Japan. De var dog søde til at guide os. Efter den dejlige frokost skulle vi vandre til et vandfald, hvor det var muligt at bade. Det var et rigtig flot og børnevenligt et, med flere naturlige vandrutchebaner. Efter en dejlig dukkert til drengene gik turen tilbage gennem junglen for at finde bilen, og efter to timer i den lille bil med en sovende Ludvig på skødet og en sovende Konrad op af skulderen blev vi leveret tilbage til hotellet med en masse gode oplevelser i rygsækken.
Onsdag gik turen til Chiang Mai zoo. Vi havde læst os til at den bestod af 3 afdelinger. Zoo, akvarium og pandaer. Vi ville dog kun i zoo, selvom både Tuk Tuk manden og billetsælgere, havde svært ved at forstå at børnene ikke kunne komme ind og se pandaerne og det stort anlagte akvarium. Vi havde forberedt os på at det nok var en lille zoo og at dyrene nok ikke havde de bedste forhold, siden det var de to andre dele som blev fremhævet så meget (og var væsentligt mere bekosteligt). Men begge dele blev hurtigt gjort til skamme. Der var en masse dyr på kæmpe store områder og næsten ingen mennesker. Der var både mulighed for at køre rundt eller blive kørt rundt i en shuttle bus, eller leje en golfbil at køre i. Men vi ville helst gå rundt, så vi havde masser af plads, da det åbenbart ikke var det mest almindelige valg. Der var stort set ikke andre som gik, så det var en rigtig god oplevelse. Vi nød at gå rundt i det kuperede terren for foden af Doi Suthep og se dyrene på tætteste hold (sikkerhedsafstanden og hegn er noget anderledes end i Danmark ) det var kun ved krokodillerne og slangerne vi voksne savnede glas og net.
Der var mulighed for at fodre dyrene flere steder, det der begejstrede både voksne og børn mest var at fodre flodhestene. At stå og putte mad ned i deres store gab, var noget af en oplevelse for både store og små. Vi brugte hele dagen der og nød det til fulde, så det betød intet at vi sprang akvariet og pandaerne over. Hjemme på hotellet igen nåede drengene lige en tur i poolen inden vi skulle på jagt efter aftensmaden.
Tirsdag havde vi en slapper dag på hotellet. Valdemar havde fået feber mandag aften og var stadig ikke helt på toppen om morgenen. Så dagen gik ved poolen. Kasper tog til nærmeste shoppingcenter for at købe badevinger til Ludvig, så han selv kunne boltre sig i vandet, uden druknefare.
Om aftenen tog vi på Night bazar for at opleve stemningen ved de mange boder. De fristede med deres gode tilbud og Konrad købte sig et Real Madrid fodboldsæt til 60,-, Ludvig et fint håndlavet armbånd og Valdemar en fin frø i træ, som siger som en frø når man stryger den på ryggen med den medfølgende træpind. Kasper fik sig et par solbriller. Så var der også shoppet nok for den dag.
Efter en god nats søvn på vores nye udemærket hotel, MD House og indtagelse af den medfølgende morgenmad, gik vi på jagt efter et billigt vaskeri. Prisen for at få vasket tøj på hotellet ligger på 50bath (10dkk) pr. kilo, men da vi dagen inden havde set nærliggende vaskerier skilte med konkurrencedygtige priser besluttede vi at gå efter besparelserne. Vi skulle dog heller ikke gå ret længe før vi kom til et sted som tog 30bath (6dkk) pr. kilo, så der gik vi ind. Når chancen byder sig for at spare 80bath (16dkk), på vores fire kilo vasketøj, så gælder det om at slå til!
Et spændende vasketøjeventyrs tid senere sad vi i en tuk tuk på vej opad bjerget Doi Suthep (1676m) ad snoede og stejle, dog pæne veje. Det meste af bjerget består af Doi Suthep-Pui National Park, som er naturreservater af jungle. På toppen af Doi Suthep ligger det gyldne tempel Wat Prahthat Doi Suthep, som var et af dagens udflugtsmål. Endnu et imponerende tempel, hvor det meste af det hellige bygningsværk er guldfarvet. Det guldfarvede spir på templet lyser op og kan ses helt nede fra Chang Mai når solen kaster sine stråler på det. En flot trappe med trehundrede trin og dragehaler som gelænder, ledte vores tanker hen på tegnefilmen KungFu Panda, hvor Pu aser og maser med sin nudelvogn op ad de mange trappetrin mod templet.
I templet stødte vi på en flok munke, som i den grad var trådt ind i det 21. århundrede og gik rundt og tog billeder med tablets. En sjov kontrast til ideen om “det simple liv”, men noget jeg under dem i høj grad. Jeg skal være den første til at indrømme min tablet afhængighed og erklære at tabletter burde være en menneskerettighed.
Ovenpå ægte Thai frokost bestående af ris, grøntsager og kylling, (ris til drengene, grøntsager til Sisse og kylling til mig), begav vi os nedad bjerget igen. På vejen ned blev vi sat af af tuk tuk’en ved en vej som skulle føre op til vandfaldet Monthathan i national parken. Vi skulle betale entre for at gå ind på vejen og blev fortalt af billetdamerne, at der var 3km’s gang til vandfaldet og at det var muligt at købe vand ved vandfaldet og ydermere tage en taxi retur. Det eneste der holdt stik var de 3km, for der var ikke et øje af hverken sælgere eller taxier inde ved vandfaldet og vores vandbeholdning var lav. Der var et turistinformationskontor, som var åbent, men mennesketomt og en lejr af ti telte, som ligeledes stod tomme. Vi tappede vand fra en vandbeholder med påskriften “drinking water”, som vi fandt ved en tom bygning. Til gengæld var det en utrolig smuk og spændende tur, hvor vi fik set masser af vilde aber svinge sig i trætoppene i junglen og drengen fik lov at soppe fødderne i det friske vand fra vandfaldet. Sikke en ro der var. Meget anbefalelses værdigt.
Efter 3km retur til hovedvejen fangede vi en tuk tuk, som tog os hjem til hotellet, hvor vi tog forskud på glæderne og hoppede på en gang ægte amerikansk aftensmad i nærområdet, før vi MEGET brugte overgav os til vores senge. Nu vil jeg krydse fingre for at vi ser vores vasketøj igen og drømme om de ting vi har oplevet indtil videre. Endnu en dejlig dag.
