1,8 milliarder år gamle sten

Vi havde ikke fået bestilt plads inde i nationalparken, så derfor faldt valget på en KOA plads lidt nord for Williams, på vejen mod Grand Canyon. Det var en fin plads til en rimelig pris (32$ pr. Nat) og vi var fremme ved 17 tiden. Vi fik vasket en masse tøj og spist lidt aftensmad i autocamperen. Vi måtte desværre ikke lave bål, da vinden var for kraftig, men så kom vi tidligt i seng. Efter en bidende kold nat kørte vi mod parken. Vi stoppede lidt uden for ved National Geografic informationscenter, hvor vi ville se en film om kløften. Det viste sig dog at være den samme film som vi havde set i planetariet i efteråret, men drengene var glade for gensynet, så det var ikke helt spildt. Så spiste vi lidt frokost og købte et årskort som gælder til alle nationalparkerne i USA i 1 år. Det kan godt betale sig , hvis man skal i mere end et par parker. Vi startede besøget ved Mathers point, hvor alle bus turisterne også starter, så der var ret fyldt ved den voldsomt smukke udsigt. Derefter gik vi langs kløften mod et geologisk museum som viste hvordan kløften er blevet skabt af Colorado river gennem millioner af år og har blotlagt stenlag, som er dannet for op til 1,8 milliarder år siden. Det er vildt at tænke på og drengene syntes det var ret interessant, selvom det er virkelig svært at forholde sig til så store tal. Efter museet fulgte vi en rute, hvor der var steneksempler fra de forskellige lag, og hvor der var vist hvor man kunne se de forskellige lag. Samtidig gik man på en tidslinje hvor man gik 2 milliarder år. Da den var færdig tog vi en af de gratis shuttlebusser tilbage til parkeringspladsen og kørte til Williams.

image

Williams er en gammel “Rute 66” by, og vi ville finde en rigtig diner at spise aftensmad på. Det var en skøn oplevelse at dele diner ned de lokale, man følte nærmest man var statist i en film.  Efter aftensmaden var vi alle virkelig trætte, den tørre kolde vind og den smukke udsigt i næsten 2 km. højde havde taget kræfterne fra os, så der blev hurtigt ro i camperen.  Næste dag brugte vi formiddagen på campingpladsen, hvor drengene lavede forskellige teaterstykker på den lille legeplads, mens vi nød vores kaffe. Ved frokost tid tog vi igen ned til Williams, for at se nærmere på byen, som mindede meget om et levende museum.

image

Sidst på eftermiddagen tog vi op til parken igen, denne gang til “Desert view” for at se udsigtstårnet og solnedgangen. På vejen kørte vi forbi nogle 800 år gamle indianerruiner. Der var ret meget tilbage af dem, i forhold til hvad de må være udsat for af vejr og vind. Solnedgangen var utrolig smuk og selv drengene kunne nyde den i stilhed. Der var der dog desværre flere amerikanere der ikke kunne. Men smukt var det. På vejen tilbage spiste vi på et Steak House, hvor maden blev serveret med cowboyhat, ægte amerikansk;).

image image image

 

Share

Et glimt af fortiden.

Næste stop på vores tur var Grand Canyon. Men med en tur på godt 800 km skulle vi selvfølgelig have et stop undervejs. Valget faldt på Mojave nationalpark. Da vi kørte gennem Barstow fandt vi et informationscenter om nationalparken, og fik instruktioner til campingpladsen og hvilken vandrerute som ville passe til vores familie. Det var rart at få lidt vejledning. Vi fyldte vand og maddepoterne op og fandt pladsen efter et par timer. Det var et rigtig fint område med helt specielle planter og flot udsigt over bjerge. Vi nåede lige at samle lidt kviste inden det blev mørkt, så vi kunne lave et lille bål efter aftensmaden. Det lykkedes og vi nød varmen fra bålet mens vi kiggede på den mest fantastiske stjernehimmel. Man kunne også se lysskinnet fra Las Vegas bag bjergene selvom byen ligger over 160 km væk. Ret vildt. Næste morgen stod drengene og jeg op, spiste en hurtig morgenmad og gik ud på den vandrerute vi var blevet anbefalet. Den tog os rundt om og gennem en af de store klipper. På turen kunne vi opleve gamle indianske hulemalerier, mange flotte blomstrende kaktusser, meget forskelligartet klippe som var blevet dannet af askeskyer fra vulkanudbrud for 18,5 millioner år siden, med store huller som også var skabt dengang.

image image image

Perfekt til parkour, hvis det ikke var fordi hullerne var yndet hvilested for både slanger og skorpioner, hvilket faktisk gjorde drengene lidt mere forsigtige. Det sidste stykke af turen skulle vi op gennem to klipper, hvor der heldigvis var sat nogle ringe ind i klippevæggene så vi kunne komme op, drengene var dog noget bekymrede om jeg nu ville sidde fast mellem klipperne!!!

image

Efter et par timers gåtur var Kasper stået op og havde gjort bilen klar til afgang og vi kørte afsted mod Grand Canyon.

 

Share

Filmstunts og vilde rutchebaner

Søndag skulle vi i Universal Studioes.

image

Det havde været Kaspers store ønske for LA. Vi havde dog aflyst det igen, da vi læste flere steder på nettet at det ikke var for børn under 10 år. Men til sidst bestemte vi os for at prøve. Vi stod tidligt op så vi kunne komme ind når de åbnede, og for første gang nogen sinde lykkedes der os at være ved en park før åbningstid. Vi valgte at købe en “front in line” billet, hvilket var dyrere, men så kunne vi springe kørerne over, samt få noget ekstra ud af visse shows. Vi så blandt andet uglen som var med i Harry Potter filmene.

image image image

Det viste sig også at være fantastisk, da køerne flere steder var op til en time lange. Parken var perfekt til os og vores drenge. Der var kun en aktivitet som Ludvig ikke måtte prøve, Mumien, men den havde vi andre heller ikke lyst til. Ellers prøvede vi alt hvad parken havde at tilbyde. Waterworld show med eksplotioner, jetski og skydere.

image

Shrek film i 4 D, hvor æslets spyt ramte en i hovedet, edderkopperne kriplede på ens fødder og spøgelser pustede en i nakken. Special effekts show hvor armen blev skåret af en frivillig fra publikum. En rundtur i studierne hvor forskellige serier og filmer optaget. En 3D rutchebane med transformers og meget meget mere. Det passede så fint til alle vores drenge. Men kan godt forstå, hvis der var nogle børn som ikke ville være så begejstrede. Der var ikke rigtig hverken prinsesser eller ponyer….

Efter 13 timer i og omkring parken var vi meget glade for at vi ikke lyttede på anbefalingerne om at børn skulle være over 10 år.

image

Share

Fra stjerner til stjerner…

Vi startede dagen med at køre til Griffith park hvor vi gik på opdagelse observatoriet og så en meget spændende film om opfattelsen af jordens og stjernernes placering i universet gennem tiderne. Derefter nød vi udsigten over den meget bakkede park, og byen. På vej videre kørte vi op mod Hollywood skiltet, men kom ikke så tæt på som drengene ønskede da man skulle gå en del af vejen og det var det alt for varmt til og vi havde heller ikke tiden.

image

Så vi kørte ned til Hollywood Boulevard og så på alle stjerne i fortorvet. Både Kasper og jeg troede at det også var i stjernerne at håndaftrykkene var, men vi blev klogere, da det var ude foran Chinese Theater. Vi fandt Harry Potter skuespilleres aftryk af både hænder og tryllestave samt mange af de gamle stjerners. Drengene blev også vildt fascinerede af en trappe som var lavet som et klaver med sorte og hvide tangenter som spillede når man gik på den, ret sejt. Vi gik lidt rundt og så på alverdens superhelte som Spiderman, Schredder, Catwoman m.fl. Men også Charles Chaplin og Marilyn Monroe var der og stillede op til fotografering, mod betaling naturligvis. Til sidst rundede vi en kæmpe souvenir shop hvor man kunne få alt der havde med Hollywood at gøre.

image

Så kørte vi en tur gennem Beverly Hills så drengene kunne få set nogle kæmpe villaer og jeg sad og håbede på at få er glimt af Brenda og Brandon… Videre ned af Rodeo Drive, bare for at se det og til sidst ned til Santa Monica Pier, hvor vi så solen gå ned i Stillehavet.

image

Efter en skøn aftensmad på en italiensk restaurant gik vi ind i den største Apple butik jeg nogen sinde har set, Valdemar skulle have en ny iPad efter jeg havde smadret hans (ved et uheld naturligvis ). Men det var en ret speciel sammensætning af folk inde i butikken. Der var hjemløse som stod med deres hunde og store poser med ting. Børn som stod og så lange youtube videoer om minecraft. Stilrene jakkesæt mænd og surfer mænd med shorts og bar mave. Allesammen stod ved hver deres Apple-produkt og var opslugt af hvad de nu lavede. Hjemme i autocamperen igen gik vi alle på hovedet i seng.

Share

Fra “The American Dream” til lille “Dannevang”

Næste morgen var vi tidligt afsted (det vores B familie kalder tidligt;)). Og hurtigt ovre på Hearst castle. Der købte vi billetter til “main rooms” hvor man kunne blive guidet gennem 5 af slottets 160 rum. Spisesalen, morning room, gentleman room, biografen og velkomstrummet. Inden da havde vi set en 40 minutters lang film om Hearst og hans liv. Ret spændende mand, som man må sige, havde formået at skabe noget gennem sit liv. Han var en stor mand i mediebranchen i første halvdel af det 20. Århunderede. Hans store slot var bygget på toppen af en bakke, med udsigt over Stillehavet og bygget i spansk landsbystil, hvor hovedhuset havde form som en katedral og husene omkring lignede landsbyhuse fra Middelhavet. Det hele krydret med alverdens kunststykker, primært fra Europas middelalder, meget specielt og storladent.

image

Efter besøget satte vi kursen mod Solvang, hvor vi ville opleve det danske Amerika. Efter køreturen gik vi en tur i den danske by, hvor vi kunne opleve Rundetårn med pizzaria i bunden, smørrebrød uden brød, æbleskiver til morgenmad, danske bagerier med cupcakes, turistbutikker med masser af træsko, et fint H. C. Andersen museum og meget meget mere. Ret charmerende på den amerikanske måde. Vi fandt en rigtig fin RV park i nabobyen, hvor der både var pool og legeplads, så der blev vi i 2 nætter. Efter at vi havde suget alt ud af Solvang, spist æbleskiver og snakket dansk med de ældre, blev det tid til drage mod L.A.

image image

Vi kørte afsted ved elleve tiden og gjorde et stop syd for Santa Babara hvor vi fik dyppet fødderne i det kolde ocean og nydt en surfer burger. Og derefter tog vi til den nærmeste Wal Mart for at købe ekstra soveposer og tæpper, da det bliver rigtig koldt i løbet af natten. Da vi endelig kom ud af stormagasinet, var vi sent på den og valgte at ringe til campingpladsen for at give dem besked. Dette blot for at få af vide at de ikke vidste at vi skulle komme… Så det var med lidt rystende hænder vi kørte mod LA. Men da vi kom blev vi mødt af ejeren, som var rigtig sød og hjælpsom. Han fandt en rigtig fin plads til os, mens han fortalte i et væk, om hvem af de kendte der havde boet der, og hvilke smiknøser der boede i hvilke vogne. Ægte Hollywood! Han var også sød at give os gode råd til vores sparsomme tid i den store by. Vi valgte derfor at leje en bil, så vi kunne opleve så meget som muligt.

Share

Nyt land, ny natur.

Efter 2 timers flyvning fra Beijing til Seoul havde vi 5 timer i den top moderne og luksuriøse lufthavn, hvor den stod på iPad til børnene og Facebook til de voksne 3 uger uden skaber et behov. Kl 18.10 skulle vi videre mod San Francisco. Det var en fin flyvetur, hvor især drengene fik lidt søvn. Vi landede kl 12.30 lokal tid og var alle godt trætte. Efter sikkerhedstjek og paskontrol fandt vi et tog mod Redwood City. Der var en del ventetid, men vi ankom ved vores motel kl ca 17. Drengene hoppede en hurtig tur i den kolde pool mens Kasper tog en lille lur inden vi gik ind ved siden af for at få aftensmad på en ægte amerikansk diner. Næste morgen, eller faktisk formiddag tjekkede vi ud og fik bestilt en taxa til Cruise America i Newark, hvor vi skulle starte vores Road trip. Vi ville ned af Highway 1 mod Los Angeles. Første stop blev mellem Santa Cruz og Monterrey. En lille havneby, gemt bag en dæmning til Stillehavet. En ret kedelig plads, med det betød ikke noget da vi kom efter det var blevet mørkt. Men vi fik vores første gåtur ved Stillehavet næste formiddag inden vi kørte videre ned af kysten. Vi ville gerne opleve den flotte spektakulære natur ved Big Sur og kørte derfor ruten i et roligt tempo som vejen også foreskriver med sine skarpe klipper og snoede veje.

image

Vi havde håbet vi kunne nå Hearst Castle som ligger syd for Big Sur inden overnatningen, men de mange stop under vejs for at nyde udsigten tog længere tid end forventet. Især det sidste stop lige før slottet. Det bød på sø elefanter i massevis som lå på stranden, nærmest i bunker. Ret forunderligt syn. Vi var heldige at finde en natur campingplads meget tæt på Hearst Castle hvor vi overnattede. Og hvor det også lykkedes os at få lavet et lille bål, selvom vi ikke havde fået købt brænde

image

 

Share