Washington DC

Sisse kunne nok have brugt en hel uge på at besøge alle Smithsonian museerne rundt om Washington DC’s museums park, National Mall, men det ville nok være lige i overkanten for resten af flokken. Jeg hælder mest til de historiske museer, da jeg ikke kan tåle for meget kunst ad gangen. Drengene havde ytret ønske om at besøge rum- og luftfarts museet (National Space and Flight Museum), så det måtte blive det sidste i denne omgang på vores tredje og sidste dag i Washington DC.

Vi parkerede igen i Reagan bygningen på grund af den centrale beliggenhed. Inden museum havde vi aftalt lige at slå et smut ned forbi Capitol, som er USA’s regeringsbygning. På vejen derned gik vi igennem en lille kunstpark, som selvfølgelig lå ud til National Mall! Få men store lækre kunstværker fra det 20. århundrede prydede parken og i midten af det hele var der et stort springvand. Efter en god gåtur i varmen nåede vi Capitol. En typisk storslået amerikansk, men flot bygning, med romerske søjler som går igen på mange af deres pompøse bygninger. Kuplen var desværre under renovering, men man kunne sagtens få den storslåede fornemmelse alligevel.

Rum- og luftfarts museet var som de andre stort og flot. Efter sikkerheds tjek trådte vi ind i en kæmpe hal med forskellige flyvemaskiner i fuld størrelse hængene ned fra loftet. Vi startede med at se en flot lavet udstilling om hangarskibe og krigsfly fra 2. verdenskrig. Derefter fandt vi en sjov or informativ røre/gøre udstilling om hvordan man flyver. Drengene lærte blandt andet en masse om tyngdekraften og Isac Newton, som fik et æble i knolden! Bagefter kom de ind i en rumraket og en lidt tør udstilling om navigation.

Efter museet var det tid til lidt aftensmad i foodcourt under Reagan bygningen. Planen var at vi efter aftensmaden skulle ud og se det hvide hus på tæt hold, som afslutning på vores Washington DC tur. Men mens vi spiste var regnen brudt ud. Derfor tog vi istedet bilen for at køre tættere på for at parkere, men da vi var kommet helt derhen stod sluserne fra oven helt åbne! Da regnen var lige i overkanten voldsom valgte vi at blive i bilen og køre lidt rundt om bygningen. Vi fik set den både fra for- og bagsiden i silende regn, men desværre var der intet glimt af Obama.

Tilbage fra før Ludvig’s fødselsdag havde han ønsket sig en tur i zoo, men det havde ikke været muligt de steder vi havde været på vores vej opad østkysten. Oprindeligt var planen også at gemme vores sidste zoo tur på rejsen til den i Central Park i New York, (for det var jo dér dyrene fra Madagascar boede), men da vi fandt ud af at Washington DC’s zoo var gratis slog vi til.

Som alle de andre steder vi havde besøgt under Smithsonian, så var denne zoo også ret pæn og velholdt og lå i et lækkert grønt og kuperet område. Den indeholdte alle de dyr man forventer af de store zoologiske haver, som løver, tigre, elefanter og så videre. Vi var heldige at se en ret aktiv tiger, som tog sig en velfortjent dukkert i forårsvarmen i det kolde vand.

Det store trækplaster var to søde pandabjørne, men der var også et ret aktuelt område med amerikanske dyr, som blandt andet husede bisoner og den amerikanske ørn. I det tropiske hus blev vi overrasket over nogle store lyserøde fugle, som pludselig kom flyvende ned ovenfra for at drikke vand. En sjov og anderledes detalje var en glaslabyrint af tunneler til muldvarper, hvor man kunne følge de små blinde væsener kravle over og under hinanden for at nå deres gøremål i de forskellige korridorer. Skøre dyr!

Tilbage i Orlando havde vi en aften set filmen “Nat på Museet 2”, som foregår i Washington på nogle af museerne tilhørende Smithsonian. Selve filmen var en blandet succes på grund af vores aldersspredning, men havde alligevel efterladt os alle fem med inspiration og lysten til at udforske museerne i Washington. Smithsonian er USA’s national museum og består af 17 museer (15 i Washington og 2 i New York), samt en zoologisk have i Washington og Smithsonian Castle, som er et velkomst center. Ligesom i Danmark er alle afdelingerne under national museet gratis!

Vi havde sat vores GPS til en parkeringskælder under Ronald Reagan bygningen på Pennsylvania Avenue i hjertet af Washington og det gik da også nemt med at finde det og få parkeret. På den anden side af bygningen og videre over vejen fandt vi det naturhistoriske museum (Museum of Natural History), som vi besøgte. Stort og pompøst museum som blandt andet husede Lucy – et 3,2 millioner år gammelt skelet fra Etiopien, som er et af de ældste menneskelignende skabninger der er fundet. Udover fortællinger om mennesket var der også en udstilling fra havet og en om pattedyr. Nogle få fossiler fra jura tiden var udstillet, blandt andet en Tyrannosaurus Rex, men den store dinosaurus hal var under renovation og derfor midlertidig lukket.

Ved siden af det naturhistoriske museum fandt vi museet med amerikansk historie (Museum of American History). Her brugte vi også et par timer på udstillinger om madkultur, transport historie, Edison og glødepæren, de amerikanske præsidenter, samt en krigsudstilling der fortalte om krigene der foregik fra den amerikanske borgerkrig til nutidens krig i Afghanistan. Meget gennemførte og flotte udstillinger, som bestemt var værd at se, men som ventet manglede de lidt perspektiv.

Bagefter gik vi ud i National Mall, som er den store park midt i Washington. Parken er omgivet af de fleste af Smithsonian’s museer og det hvide hus, samt regeringsbygningen (Capitol) i den østlige ende og Lincoln Memorial i den vestlige. I midten af det hele stod Washington Monumentet på en forhøjning og ragede op over det hele. Vi kunne desværre ikke komme op i det, da man skulle have bestilt billetter tre måneder i forvejen, men vi havde alligevel rimelig god udsigt til alt det omkringliggende fra forhøjningen og især det hvide hus.

Istedet slentrede vi ned mod Lincoln Memorial. På vejen gik vi forbi den foranliggende spejl sø, som Sisse og jeg bedst kunne kende fra Forest Gump filmen, (der hvor han løber ud i den under en Vietnam demonstration)! Efter at have studeret den store siddende Lincoln statue inde i Lincoln Memorial gik vi videre over til Vietnam Memorial, som ligger lige ved siden af, for at se de flotte mindeplader med de faldne. Der herskede en helt speciel stemning ved mindepladerne, hvor mange amerikanere gennemgik listerne for at finde navne på deres familiemedlemmer. Langs mindepladerne lå der massere af blomster og tegninger fra skoleklasser.

Trafikken i Washington DC var den tætteste vi havde oplevet af alle de steder vi har besøgt i USA og den aftens hjemtur var ingen undtagelse. Men tilbage til vores hotel i forstaden Germantown kom vi da og sluttede vores store museums dag af på en skøn italiensk restaurant.