Mandag skulle dagen bruges i Yosemite, turen var lang, men smuk over et bjerg. Grundet corona samt den øgede turisme, skulle man have bestilt adgang til parken, og panikken i mig blev stor, da det gik op for mig at vi havde misforstået hinanden og dermed ikke fået bestillingen med. Men det gik heldigvis helt fint og vi kom ind, uden problemer. Vi kørte ind af syd indgangen og startede vores besøg i Mariposa hvor trærene er enorme og minderne var mange.
Det var lavet meget fint siden sidst vi var der, med et godt visitor center og shuttle busses men træerne var selvfølgelig de samme fascinerende mesterværker. På vej op mod Vallyen kørte vi forbi det sted vi boede sidst, hvor vi selvfølgelig måtte stoppe ind og se hvor Ludvig nærmest druknede, hvis det ikke var for hans heltemodige storebrødre der reddede ham, altså det var ihvertfald deres erindring, men de kunne alle 3 godt se at faren måske ikke havde været så stor, som de mindes den.
Oppe i vallyen lavede vi nærmest en copy paste fra sidst vi var der, vi så lower fall
og vandrede turen op til toppen af Venan fall, denne gang i hurtig tempo, da vi som så ofte havde brugt længere tid en planlagt i løbet af dagen.
Men turen var fed og udsigten mens solens lave stråler lyste på de høje klipper var spektakulær.
Nede ved bilen købte vi lidt mad som vi kunne spise inden vi vendte næsen mod vores hotel. Vi var heldige, da der dagen efter kom skovbrand i Mariposa, som gav røg og aske ud over hele Yosemite.
