Rejsefodspor – – Følg os på eventyr

Zion og Bryce canyon

Sisse USA 2022 July 27, 2022July 27, 2022

Torsdag 30.6.22

Stadig ramt af jetlag var vi nemt tidligt oppe, hvilket passede godt, da vi havde en lang dag foran os.

Først ville vi tanke op i den lokale Walmart. Det viste sig at vi havde valgt et Walmart der lå lige ved den campingplads, Sams Town, vi boede på sidst, og Valdemar foreslog at vi gik ind på hotellet for at se der hvor vi spiste. Det var et virkelig hyggeligt gensyn.

Efter optankning kørte vi afsted mod Zion, som vi skulle se på vejen mod vores overnatning ved Bryce Canyon. Turen gennem ørkenen var hyggelig og vi nød at se landskabet ændre sig. Vi blev dog overraskede over at vi mistede en time, da Utah ligger i en anden tidszone. Når det er sagt var det bare starten på hvor svært det er at holde en tidsplan, når man hele tiden gerne vil opleve det hele og er 5 forskellige personer der har hver deres interesser og ønsker:).

Vi ankom til Zion kl 15.30 og fandt et sted at parkere. Vi tog shuttlebussen op til parken og blev straks betaget af deres store t shirt udvalg, men vi måtte udskyde shopping, så vi kunne nå i parken. Ved indgangen forsøgte vi at få lov til at betale, men det viste sig at blive svært, trods henvendelse til flere rangere. Men de mente vi bare kunne gå ind og så betale en anden dag. Vi tog bussen til enden af parken og gik den lette lille tur langs floden, så vi fik set så meget af parken som muligt på den korte tid vi havde til rådighed. Meget smuk natur og betagende klipper. Vi nød også at se de mange egern, som desværre var ufrivilligt sjove, dan mange af dem var tykke, så de gik lidt sjovt. Vi så også forskellige hjorte og rovfugle, samt hejrer.

Turen ud af parken var meget smuk og helt anderledes natur klipper end dem vi havde set inde i parken.

Turen til vores overnatning var meget øde og vi måtte lede en del for at finde et sted at spise.

Det lykkedes dog og vi fandt en meget lokal diner, som serverede en helt autentisk amerikansk burger.

Da tidsplanen var skredet, ankom vi først til vores teltplads efter det var blevet mørkt. Det viste sig at være lidt mere primitivt end først antaget, hvilket var skønt, men lidt svært, da det var meget svært at finde vores telte i mørket. Der var dog en meget velmenende ung campist, som mente at vi bare kunne tage de telte vi ville, da han ikke mente at der var så mange andre. Jeg ville bare foretrække at finde vores egne. Det lykkedes heldigvis hurtigt, men i mørket blev frygten for de “vilde” dyr altså lidt forstærket for nogle af os.

Fredag 1.7.22

Efter en dejlig nat for de fleste af os, var det virkelig dejligt at vågne op til pladsen i dagslys, så man kunne få et bedre indtryk af landskabet. Det var meget smukt og virkelig roligt.

Jeg havde ikke kørt bilen endnu, så kunne ikke køre efter kaffe, og til min store overraskelse, var der ikke nogle former for strøm på pladsen, men vi klarede os med det vi havde af mad og lidt kold kaffe, inden turen gik mod Bryce canyon. Vi startede i visitor centeret for at få et overblik over parken. Den består af en lang hovedvej på ca 18 mile, hvor der er forskellige stop med views ud over den fortræffelige spektakulære natur.

Vi besluttede at gå Navajo trail, som skulle være meget smuk og ikke alt for lang, men dog med en del fald og tilhørende stigning. Det var en vildt smuk tur, hvor vi kom ned i dalen og kunne se de mange hoodooer. Turen op var ekstrem varm, da vi havde valgt at gå den i middagssolen, men også meget smuk.

Oppe igen var det tid til frokost, og det skulle ikke gå for langsomt, så vi tog det første spisested vi kunne finde. Det var et hotel bygget i “rigtig” amerikansk bjælkehytte-stil, hvor de havde en god buffet, hvor alle kunne få stillet deres sult. Efter maden tog vi tilbage til den lille “cowboy” landsby uden for parken. Der blev kigget på de små opstillede butikker og bestilt billetter til aftenens rodeoshow på den nærliggende gård. Så kørte vi en tur ned gennem hele parken og stoppede undervejs og så på de mange smukke udsigter. Mættet af indtryk kørte vi tilbage til teltene for at få et lille hvil. Kl. 19.00 tog vi til rodeo, hvilket var noget af en oplevelse. Der var børn helt ned til 2 år der blev sat på får for at blive siddende. Der var sågar en lille pige som ramte lige ind i hegnet. Heldigvis skete der ikke noget. Der var både opvisning af heste og køer/tyre voksne og børn og masser af countrymusik. Stor oplevelse som var et godt mix af turist og lokal underholdning.

På vejen hjem stoppede vi en lille by Tropic, hvor vi købte pizza og skumfiduser. Vi spiste pizzaen på campingpladsen og Ludvig og Sisse lavede bål og nød den helt fantastiske stjernehimmel, mens de andre gik i seng.

Fra Danmark til LasVegas

Sisse USA 2022 July 27, 2022July 27, 2022

Tirsdag 28.6.

Vi tog hjemmefra 7.30 for at nå vores fly kl. 11.55 mod Frankfurt, hvor vi skulle mellemlande inden vi skulle med vores fly kl. 15.40 mod Las Vegas.

Efter en lang men god flyvetur landede vi trætte i Las Vegas kl. 18, fik hurtigt fat på vores bagage, som vi var blevet bedt om at tjekke ind og derefter vores bil, som til vores store glæde var kæmpe stor, så god plads til alle og til bagagen. Kasper fik kørt os alle sikkert til hotellet Mardi Gars Hotel og casino. Det var som taget ud af en film at komme ind i receptionen, som også var deres lille casino, hvor der var godt gang i den mere autentiske del af spilleriet. Vi fik vores 2 værelser, som på ingen måde var opdateret siden 1970’erne, men de var store og rummelige, og godt kølige, hvilket var skønt når temperaturen var 34 grader trods klokken var 21.20.

Onsdag 29.6.22

Vi vågnede tidligt pga jetlag og var alle sultne. Vi gik op på den nærliggende McD og fik morgenmad. Derefter gik vi en tur op på the strip, hvor alting var stille i forhold til det var Vegas, men vi plejer selvfølgelig heller ikke at være ude af døren så tidligt. Det var dog hyggeligt at gå rundt i byen og se den vågne stille og roligt. Varmen var dog massiv og vi skulle alle lige vænne os til både varmen, storbyen og de uendeligt mange nye indtryk. Fascinationen af pludselig at være i Venedig når vi gik ind på et af de mange hoteller var skøn.

Efter at have suget indtryk til os fandt vi frokost på et lille foodcourt, hvor nogle valgte mexikansk og andre pizza.Efter maden gik vi hjem, hvilket tog pusten fra os alle, da varmen virkelig havde fået grebet om os, men udsigten til en dukkert i poolen holdt os i gang. Efter en dukkert tog Sisse og Kasper, til et outletcenter, mens drengene blev på hotellet og slappede af. Til aften havde vi aftalt at tage bilen ind til byen og vi parkerede lidt længere oppe ad the Strip, så vi kunne gå en anden rute end om formiddagen. Vi nød at gå gennem de forskellige “byer” og se al lyset, springvandet, M&M butikken og alt det midt imellem.

Vi ville spise på Dennys til aften, men der var ventetid på over en halv time til at få et bord, selvom der ikke var særlig mange i restauranten, hvilket viser den store mangel på arbejdskraft der er. Vi gik videre og fandt endnu et foodcourt, så alle kunne få det de ønskede. Efter lidt mere tur rundt i byen gik vi til bilen og kørte hjem til hotellet.

Kajak i mangroven

Efter vi havde nydt den sidste morgenmad på hotellet og fået ryddet vores lejlighed tog vi ud mod kajakstedet. Ludvig ville gerne sejle med guiden, Konrad og Kasper delte en kajak og Valdemar og jeg havde hver vores.

Så gik turen ned langs floden, hvor vi så mange smukke fugle, flotte mangrove træer og en enkelt leguan.

Vi stoppede på en lille ø hvor vi kunne holde en lille pause og nyde naturen inden turen gik tilbage. Det var en rigtig dejlig tur.

Tilbage på hotellet nød vi den sidste tid ved poolen og ved stranden inden vi spiste aftensmad og kørte til lufthavnen kl. 19.00.

I lufthavnen brugte vi de sidste penge på drikke og souvenirs, inden vi skulle lette mod kolde Danmark, efter en virkelig dejlig ferie i Gambia.

Paradisstrand og kæmpe snegle

Sisse Gambia, Gambia 2020, Sanyang Beach February 13, 2020February 17, 2020

Efter morgenmaden kørte vi mod en strand, hvor der ikke skulle være understrøm. Vi blev sat af på en virkelig hyggelig strand hvor vi hurtigt blev lagt på nogle bambusliggestole og drengene var i vandet på under 2 sekunder.

Der blev badet og nydt friske juicer og slappet af til den store guldmedalje. Efter frokost gik drengene og jeg en tur ned af stranden, hvor vi hurtigt fik følgeskab af Captaian Abraham som gerne ville vise os hvordan fiskerne på stranden behandlede deres fisk, muslinger og hummere. Det var virkelig spændende at se og vi så de største snegle som vi nogensinde har set.

Vi kom også op for at se hvordan de opbevarede hummere i sandet, for at holde dem i live indtil de skulle sælges. Sandet var dog så varmt for vores bare fødder at det var svært at holde koncentrationen om alt det han fortalte, selvom det var rigtig spændende.

På resten af vores gåtur fik vi virkelig den skarpe sol at mærke, og vi fik alle sammen lidt for meget sol.

På vejen tilbage til hotellet stoppede vi ved et kajaksted og bestilte en tur til mandag. Valdemar var heldigvis en skarp forhandler så prisen blev god.
Efter aftensmaden pakkede vi vores tasker, så vi blev klar til at forlade det dejlige hotel i morgen.

Serekunda den store landsby

Sisse Gambia, Gambia 2020, Serekunda February 13, 2020February 17, 2020

Efter morgenmaden hoppede drengene i poolen, mens Kasper og jeg slappede af på værelset. Vi ville til til Serekunda og spise frokost, men denne gang skulle vi prøve en lokal taxa. Det viste sig ikke at være bedre, men så var det prøvet.

Serekunda har den eneste gade i Gambia, hvor der er reelle butikker ( ikke vestlig standard, men dog butikker med dør), og vi fandt hurtigt en butik hvor drengen kunne købe en fodboldtrøje. Det lykkedes os også at finde et sted hvor vi kunne købe frokost. Efter frokosten gik vi på markedet, hvilket var endnu større og endnu mere tætpakket end markedet i Banjul.

Drengene fik hurtigt for meget og ønskede at komme hjem, men Kasper og jeg ville gerne lige se lidt mere. På vejen hen for at finde en taxa så vi biografen, den ville vi gerne se nærmere på. Det viste sig dog at den var lavet om til et live betting sted, så der sad 4 mænd og kiggede på 2 store fladskærme i et kæmpe rum.

Hjemme på hotellet gik Valdemar, Konrad og jeg på stranden for at se om det var muligt at bade, hvilket det var. Jeg blev dog på stranden for at holde øje med drengene, da de elsker at hoppe i de store bølger.

Aftensmaden blev nydt lige uden for hotellet.

Slavehistorie og giraffer

Sisse Fathala, Gambia, Gambia 2020, Kunta Kinte Island, Senegal February 13, 2020February 17, 2020

I dag skulle vi hjemme fra hotellet kl 4.50. Hotellet havde lavet morgenmad som vi kunne tage med på turen, de havde bare lige glemt det, så vi var virkelig heldige at de lige nøjagtig nåede at aflevere det i bilen da vi kørte fra hotellet. Vi kørte til Banjul, hvor vi skulle med færgen over Gambiafloden. Det var noget af en oplevelse at stå der i mørket og være vidne til det mylder af mennesker og biler der skulle ombord på færgen.

Turen tog ca 30 minutter og da vi kom i land på nordsiden holdt vores jeep og ventede på os. Det var den der skulle køre os rundt hele dagen. Første stop var grænsen til Senegal, hvor der også var virkelig mange mennesker, både på den ene og anden side af grænsen. Der var madrester på jorden, hvor der lå familier og sov, børn der tiggede, æselkærrer med fuld oppakning og en masse små boder. Først skulle vores guide vise vores pas og papirer og bagefter skulle vi selv ud i kø for at vise vores pas, det hele gik dog nemt. Nu var det ved at blive lyst og vi kunne se på hovedvejen i Senegal, at der ikke er den store forskel på de to lande, det eneste vi kunne se, var at der havde de også løse grise gående rundt. Efter ca 20 minutter var vi fremme ved Fathala safaripark, hvor vi blev budt velkommen af en flot struds der stod og græssede ved siden af os da vi spise vores medbragte morgenmad.

Turen gennem parken i den åbne jeep, var intet mindre end fantastisk. Selvom parken er lukket, så dyrene er i fangeskab, virkede det som en rigtig safari, da dyrene kan bevæge sig frit rundt, og de har 2/3 af parken hvor menneskerne ikke må komme, så de har rig mulighed for at trække sig tilbage og leve “vildt”. Højdepunktet for os alle var klart da vores lokale guide spottede girafferne inde i krattet og chaufføren straks drejede af så vi kunne få dem at se helt tæt på. 3 voksne giraffer og 3 unger… helt imponerende syn.

På turen fik vi også set det eneste næsehorn, som de holder mere fanget efter han slog sin kone ihjel med sit horn for et par år siden. Vi så også masser af antiloper, hjorte, bøfler, vortesvin og zebraer, skønt.

Efter turen kørte vi igen mod grænsen, hvor vi fik tanket op med sodavand og stempler i passet. Nu skulle vi mod Kunta Kinte Island, men på vejen skulle vi gennem en masse små landsbyer og vores guide fortalte at det er kotume at turister kaster slik ud til børnene, så vi fik ham til at købe en masse slikkepinde. Turen der varede et par timer fik os af jordveje gennem mange små landsbyer, hvor de boede i lerhytter uden både vand og elektricitet. Vi stoppede ved en lille familie som boede i 4 hytter, 1 til manden, 1 til hver af de 2 koner og deres børn og 1 køkken. Hytterne var lerklinet og med tag af palmeblade og strå. I hytterne var 1 seng og et lille bålsted, hvor de kan varme drikke mm. Lidt tøj i hjørnet og lidt mad i sække, primært jordnødder og couscous som er det de dyrker mest af på deres marker. Derudover spiser de 2 forskellige kartoffelarter. Familien var meget imødekomne, trods de kun snakkede deres eget stammesprog. Vi blev vist rundt og gav slik til børnene. De viste os også de var ved at bygge et mere moderne hus, som de håber er færdigt inden regntiden i juni. Det var virkelig overvældende at se hvordan de lever, helt uden moderne teknologi og redskaber.

Efter besøget hos familien kørte vi forbi en landsbyskole, som bestod af 2 klasser og gav skolegang for børn fra 4-10 år. Vi blev vist ind i den klasse hvor de var fra 4-6 år, hvor læreren fortalte om hvordan han underviser de 48! Børn i bogstaverne og lydene. De sang et par sange for os og da de var færdige ville de også gerne høre en sang fra os. Ludvig var hurtig til at foreslå lille Peter edderkop som vi fremførte uden større succes.

Efter skolen kørte vi videre og fik kastet en masse slik ud til børnene, hvilket virkelig giver en mærkelig fornemmelse, men det var det der var muligheden, ifølge guiden. Det var også helt tydeligt at de var vandt til den form. Vi havde dog mere lyst til at hjælpe med mad eller tøj eller lign.

Fremme ved Kunte Kinthe Island blev vi mødt af en lokal guide, som skulle være i familie med Kunte Kinthe. Han viste os rundt på det lille museum hvor slavehistorien blev vist i malede plancher og billeder. Endnu engang måtte vi konstatere at deres formidling gennem museer ikke er deres spidskompetence, men dog gjorde det indtryk på drengene især.

Vi blev kørt hen til den lille havn, hvor vi skulle sejles over til øen, inden skulle vi lige bestille vores frokost, så den kunne være klar til vi kom tilbage, hvilket var dejligt, da de har virkelig lang ventetid på maden. Vi blev sejlet i en lille fiskerbåd ud til øen hvor slaverne blev holdt fanget i 14 dage inden de blev sejlet til Amerika. Denne tilbageholdelse skulle sørge for at de svageste blev sorteret fra, så der ikke skulle bruges ressourcer på at sejles dem afsted, men det skulle også sørge for at gøre de stærkeste svagere, så de ikke havde kræfter til at gøre for meget modstand.

Øen havde oprindeligt et ret stort fort, men gennem tiden har floden taget sin del af øen og der er begrænsede ruiner tilbage. De fortalte dog at efter de er kommet på UNESCOs liste over verdensarv, vil de hjælpe med at sikre øen, så den kan bestå i fremtiden.

Tilbage på fastlandet fik vi vores frokost, som bestemt ikke var imponerende, men dog mættende. Så gik turen igen gennem nordgambia på jordvejene mod færgen. Da vi nåede færgen blev vores guide virkelig irriteret, da det var den gamle færge som var langsom. Vi tænkte at det da ikke kunne være så slemt, men det var det… efter vi havde stået og set på alle de mennesker der forlod færgen, hvilket virkede absurd, da det vitterligt strømmede ud med mennesker i 15 minutter, fra en færge der ikke virkede meget større end orøfærgen. Vores guide fortalte at der kunne være ca 1800 personer på færgen og Kasper havde læst at der bestemt hverken er redningsveste eller redningsbåde til at redde den mængde mennesker, så det var med krydsede fingre vi gik ombord.

Turen gik dog fint, men det gik virkelig langsomt, da vi så fik forklaringen om at det var en færge der var blevet kasseret i Polen, som de havde fået gav det pludselig mere mening. Vi kom dog over og da skulle af færgen blev vi endnu engang imponeret over det liv der er på havnen. Det virker som en myretue hvor dronningen er fløjet så alle myrene går mellem hinanden uden retning.

Hjemme på hotellet igen hvilede vi lige lidt på værelset inden vi fandt lidt aftensmad.

Aber og fiskerlandsby

Sisse Bijilo NP, Gambia, Gambia 2020, Tanji February 13, 2020February 17, 2020

Ikke så langt fra hotellet lå der en lille nationalpark, mellem hovedvejen og stranden. Den var kendt for sine forskellige aber, som både kan leve frit i den skoven, men også komme hen til “monkeypark” hvor turister kan fodre dem med dyrt indkøbte jordnødder og bananer. Da vi tidligere har haft ubehagelige oplevelser med aber der kommer for tæt på og snupper både solbriller og hiver i tøjet, gjorde vi meget ud af at fortælle guiden i parken at vi ikke ville have aberne tæt på.

Han var dog meget insisterende på at deres aber kun var venlige. Det viste sig også hurtigt at han havde ret, de var søde og ikke så pågående, men ville selvfølgelig gerne have mad. Drengene hyggede sig rigtig meget med at gå og fodre dem, og jeg begyndte også at hygge mig, da vi kom lidt længere ind i skoven, hvor der var lidt færre aber, men til gengæld heller ingen turister.

Efter aberne kørte vores chauffør os til en fiskerlandsby, Tanji, hvor der var et frilandsmuseum. Vi havde ikke særlig høje forventninger, efter gårdsdagens museumstur, men vi ville gerne se det. Det var også et fint lille museum, men dog ikke nogen større oplevelse.

Bag efter spiste vi frokost i Tanji og gik en lille tur, det var dog ikke så nemt at gå rundt i byen, som bestod af hovedvejen og en masse små jordveje, hvor mange af dem var fyldt op med ting og skrald. Vi kom dog lidt ned mod “havnen”, men kunne ikke komme helt derned. Primært fordi vi er for sarte, men der var virkelig også mange døde fisk på vejen, og blodigt vand der løb og blandede sig med støvet, samtidig med der var et mylder af geder, hunde og mennesker. Men en oplevelse var det.

Tilbage på hotellet hoppede alle i poolen og nød den afslappede stemning på hotellet.

Banjul – den lille kaotiske hovedstad

Sisse Banjul, Gambia, Gambia 2020 February 13, 2020February 17, 2020

Dagen startede med morgenmad, efter Ludvig havde været på stranden for at løbe en tur, hvor han mødte en flink ung mand fra hotellet som hed Bob.
Efter morgenmaden kørte vores taxachauffør os til Banjul, Gambias hovedstad, hvor vi blev sat af ved Albert marked. Et marked, hvor der er en turistdel, hvor de sælger gambiansk kunsthåndværk, primært træfigure, tøj, smykker og instrumenter. Så er der en mad-del, hvor de sælger frugt, grønt, kød, fisk og tørvarer til de lokale. Den sidste del af markedet sælger tøj og isenkram til de lokale, ikke mange nye ting, men en masse brugt både tøj og elektronik. Der var også en del små skræddere og reparations”butikker” da der helt sikkert ikke er noget der må gå til spilde.

På turen hen til markedet fik vi et lille indblik i, hvordan de lever i Gambia. Det er et meget fattigt land, hvor mange må sælge noget i en lille bod for at tjene lidt penge. Der var virkelig mange boder, i vejkanten, nogle sporadisk placeret og andre organiseret mere som små markeder. Elektronik, gryder, plastikbaljer, frugt og jordnødder var noget af det mest almindelige. Vi kom også forbi jordnøddefabrikken, fængslet, triumfbuen, stadion og hospitalet på vores vej ind i hovedstaden.

Inde i centrum var der en stor aflukket græsplæne foran præsidentens hus. Den blev brugt til at træne kricket. Lige efter præsidentens hvide hus drejede vi ned af en jordvej, som førte os bag om Albert marked og den lugt der mødte os var virkelig forfærdelig, det viste sig at den kom fra deres affaldssorteringssted. På jorden lå der bunker af forskelligt affald, som sirligt blev sorteret i forskellige kategorier. Længere fremme blev vi sat af og kunne gå ind på markedet, mens chaufføren tog sig en lur i bilen. Markedet var noget af en oplevelse, selvom vi har været på en del markeder rundt om i verden, var det her ligesom mere overvældende og uorganiseret. Men en fantastisk oplevelse at gå rundt i de meget smalle gange og føle at man bevægede sig længere og længere ind i en labyrint. De er desværre ikke så glade for at man tager billeder og filmer, selvom det var meget svært at holde sig tilbage med det.

Da vi havde fået nok af marked ville vi finde et sted at spise frokost, hvilket var nemmere sagt end gjort. Vi gik i centrum af deres hovedstad, men kunne ikke finde en eneste restaurant. Der var masser af mad sælgere, men jeg havde bestemt ikke lyst til at spise gryderet fra en spand i 35 graders varme, så vi ville gerne finde et lidt mere ordnet sted. Vi besluttede at lede på vejen hen til Nationalmuseet som vi også ville besøge. Museet var et lille hus med 3 etager som beskrev Gambias historie gennem tiden. Det var hyggeligt, men meget lidt informativt og det lignede mest af alt en skoleklasse der havde lavet et historieprojekt i 9. Klasse. Men set er det.

På den anden side af gaden lå et lille spisested, hvor man kunne få fish & chips i sandwich, hvilket stillede den værste sult. På vejen tilbage mod taxaen skulle vi finde en bank, hvor vi håbede at vi kunne hæve et større beløb end i automaterne. Vi prøvede et par stykker, men det var ikke muligt. Den ene bank var også en smule suspekt, der lå stakke med pengesedler på gulvet og en mand bar dem ud i bæreposer! Så det var nok ikke lige der vi havde lyst til at give vores kreditkortoplysninger.

Videre på vores vej kom vi forbi havnen, hvor der blev røget fisk til markedet og fiskerne hev deres både op på land.

Gennem hele turen var det tydeligt at se at de er meget fattige og deres måde at arbejde på virker meget gammeldags i forhold til den måde vi lever og arbejder på. Men samtidig er de virkelig venlige og har lyst til både at fortælle og lytte.

Tilbage til taxaen kørte han os til hotellet hvor drengene hoppede i poolen med det samme inden vi spiste aftensmad uden for hotellet. De to store drenge nød aftenen ved poolen inden vi alle gik i seng.

Ny kultur og smuk strand

Sisse Bijilo, Gambia, Gambia 2020, Senegambia February 13, 2020February 17, 2020

Vi gik ned til morgenmadsbuffeten kl 9 og blev endnu en gang positivt overrasket. Både over maden, som var varieret, uden at være overdådig. Men også over selve hotellet, poolområdet og det virkeligt venlige personale.
Efter morgenmaden lagde vi os ved poolen og drengene hyggede sig i 3 timer, mens Kasper og jeg lå og nød solen og varmen. Ved frokosttid havde vi aftalt at tage til det nærmeste centrum i Senegambia ca 2,5 km væk. Vi fik hotellet til at bestille en taxa som satte os af i centrum, han forklarede at hovedvejen delte byen i turistområdet og lokalområdet, så han anbefalede os at vælge siden mod vandet, hvor turisterne holder til. Vi fandt hurtigt en restaurant, hvor de både havde burgere og pizza. Vi bestilte og erfarede hurtigt at Gambia (selvfølgelig) bruger Africatime, og maden derfor var over en time undervejs. Det gjorde dog ikke noget, for selvom vi sad midt i det mest turistede område, uden for hotellerne, var der rigeligt indtryk at observere og fordøje. Samtidig fik vi også hurtigt fornemmelsen af Gambianernes venlige og imødekommende kultur. Især drengene, med deres fodboldbluser var et nemt samtaleemne, da de fleste også holder med et engelsk klubhold, og der derfor hurtigt bliver lavet et venskab med snak og håndslag.

Efter frokosten gik vi i det lille supermarked (købmand) for at købe noget myggespray og lidt drikkevarer, da vi gerne ville gå langs stranden hjem. Turen gennem den lille by tog dog længere tid en vi havde regnet med, da vi blev stoppet af den ene sælger efter den anden. De var både venlige og gode til engelsk, men også lidt svære at slippe af med.

Turen langs stranden var dejlig og viste også at mange af de unge mænd, går op i at træne, da der var virkelig mange der løb og trænede på stranden. For os virkede det lidt vildt at mange af dem havde lange bluser og hue på, når de løb på stranden i 35 graders varme.

Da vi kom tilbage på hotellet hoppede drengene i poolen igen inden vi spiste aftensmaden på hotellet.

Gambia

Sisse Bijilo, Gambia, Gambia 2020 February 13, 2020February 17, 2020

Så skal julegaven endelig indløses og vi skal til Gambia. 1 uge i varme og sol – virkelig tiltrængt.
Vi kører fra Munkevænget kl 11.00 mod lufthavnen, med taskerne og madpakkerne pakket til turen og planen er vi lander i Banjul kl 20.00.

Alt gik som planlagt og vi landede i den varme, tørre, lille lufthavn som var under renovering. Alle skulle have taget temperatur, for at udelukke mistanke om coronavirus, vi blev heldigvis frikendt, selvom Valdemar ikke var helt på toppen.

Efter paskontrollen skulle vi hente vores taske, på det ene bagagebånd som var i lufthavnen.

Vi skulle selv finde kørsel til hotellet og Kasper havde hjemmefra undersøgt priserne for taxaerne, så vi ikke ville blive taget alt for meget ved næsen. Det viste sig dog hurtigt at det ikke var så organiseret som lufthavnens hjemmeside beskrev. Vi fik hævet lidt penge med hjælp fra en venlig Gambianer som også henviste os til en “taxa” til overpris (1500 Dalasi). Vi valgte at tage den, så vi hurtigt kunne komme til hotellet.
Selvom det var mørkt viste turen på ca 30 minutter os hurtigt, at Gambia ville byde på en kultur som var markant anderledes end noget vi har set før.
På hotellet blev vi mødt af meget venligt personale og vi fik henvist vores lejlighed som overraskede virkeligt positivt. Stor stue, 2 soveværelser med ac og 2 badeværelser og stor terrasse. Totalt luksus. Efter indkvartering gik vi en hurtig tur ned på den mørke strand inden sengetid.

← Previous