Onsdag ville vi i Shànghais akvarium. Vi valgte det som lå på Pudong, da vi var sikre på at vi kunne finde det og fordi vi gerne ville gå en tur på The Bund efterfølgende. Akvariet var i 3 etager og var først inddelt i geografiske områder. Den øverste etage var primært med kinesiske vanddyr og et område fra Amazonas. Der var også en rigtig fin udstilling omkring overfiskning af hajer, som bliver praktiseret for at få finnerne, til deres eftertragtede hajfinnesuppe.
Da vi skulle en etage ned, kørte rulletrappen gennem en glastunnel hvor man kunne se krokodiller og andre store fisk fra forskellige vinkler, ret fascinerende. Anden etage bød på både Afrika, sydøst Asien og polerne, hvor der var lidt pingviner og sæler. Den nederste etage var klart den mest spændende. Det meste af tiden kørte vi på et langsomt rullebånd som tog os gennem glastunneller hvor der både var hajer, koralrev, havskildpadder og kystrev. Det var så fint lavet og vi var alle 5 ret imponeret.
Da vi var færdige spiste vi frokost i akvariets cafeteria.
Vi var stadig friske på en gåtur og tog derfor metroen, til den anden side af floden og stod af på East Nanjing Road. Det var en stor gågade med masser af shoppingmuligheder. Vi så hurtigt en H&M som vi besøgte for at få vanter til os alle. Priserne var som i Danmark og det var udvalget også. Den eneste måde man kunne se at vi var i en kinesisk udgave var antallet af gulvfejere.
Efter en hurtig tur på gågaden gik vi til The Bund. Betaget af den flotte udsigt over floden og Pudong, gik der lidt til før vi opdagede at drengene faktisk var den største turistattraktion. Der blev taget et hav af billeder af dem i smug, og da der var en dame ville fotograferes sammen med dem, stillede der sig en hel masse kinesere op og tog billeder af dem. Ret spøjst, men drengene tog det i stiv arm. Gåturen ned af The Bund var rigtig fin, og det tog sin tid, da alle skyskraberne skulle fotograferes fra alle vinkler og alle de forskellige bådtyper skulle debateres, det er på sådanne tidspunkter jeg rigtig oplever at være ene høne i hanegården;).
Efter The Bund ville vi forbi Yùyuán Have og bazar. Det blev dog en længere tur end forventet, da jeg havde læst kortet forkert og derfor fik os på afveje. Det var nu meget sjovt at se de små gader, som myldrede af liv og boder. Det var virkelig et helt andet Shànghai vi fik forvildet os ind i. Vi fandt haven til sidst, men der var den desværre lukket. Bazaren var nu også rigtig fin i gammel kinesisk stil og med en fin sø i midten. Det var meget turistet, men også sjovt at se. Ved et toiletbesøg faldt Kasper i snak med en ældre kinesisk mand, som snakkede ret godt engelsk. Han fortalte at han havde været i København og Malmø flere gange og at hans kone underviste forskellige studerende, heriblandt danske, i kinesisk silkemaling. Han ville vise os sit kontor og skrive vores navne på kinesisk. Det ville vi selvfølgelig gerne. Han viste os hans kones malerier og selvsagt syntes han at vi skulle købe et. Vi købte et fint lille et af en kinesisk drage. Herefter fik vi rispapiret hvorpå han havde skrevet vores navne. Det er så svært at finde ud af om vi blev narret til at købe, eller han oprigtigt har syntes det var sjovt at snakke med os og skrive vores navne. Men vi havde en god oplevelse og drengene især var meget betaget over at vi snakkede med en kinesisk mand.
Aftensmaden ville vi spise gående, da der var masser af gadeboder med tilsyneladende lækre ting. Det viste sig dog hurtigt at det ikke var så lækkert som forventet. De meget indbydende indbagte rejer var indbagt med både skal, hoved og øjne. Ikke lige noget for mig! Vi fik lidt brød og købte noget frugt, så det gik. Tilbage til The Bund, nu noget hurtigere end før, ventede os et helt lyshav. Alle de store skyskrabere nærmest kæmpede mod hinanden om at have det mest spektakulære lysshow og bådene lige så. Jeg har sjældent set så meget bling, blink og farveskift. Igen måtte drengene tage 1000 billeder.
Hjemme på hotellet var vi alle trætte efter en meget lang dag. Vi havde også gået 17 kilometer!
